Blå Kors - Hansen & Ersbøll Agenda

Blå Kors

Overview

Udfordring

Ungdomshjemløsheden i Danmark er de seneste år steget med 80 %. Den stigning har Blå Kors kunnet mærke på sine væresteder, hvor flere og flere unge, som samfundet har mistet grebet om, dukker op. Med folkemødedebatten ønskede Blå Kors at sætte ungdomshjemløshed på dagsordenen og samle relevante parter til en debat om løsninger.

Samtidig skulle debatten være indledning til Blå Kors indsats med unge hjemløse de kommende år.

Det overordnede mål for Blå Kors er at sætte ungdomshjemløshed på dagsordnen og positionere sig selv som en vigtig aktør i denne debat og vise den væsentlige samfundsfunktion. Det kan et succesfuldt arrangement på Folkemødet være med til at gøre, ligesom det også kan sætte en forestående kampagne godt i gang.

Strategi

Hansen Agenda lavede en strategi, der sikrede både bred relevans blandt tilhørende på Folkemødet såvel som en debat, der leverede et fagligt output. På den baggrund valgte vi at lave et arrangement på Folkemødet, som samlede et bredt aktørfelt fra bl.a. NGO verden, civilsamfundet og det politiske system. Det gjorde vi, fordi målet med debatten var at sætte fokus på, at skal problemet løses, skal der en bred helhedsindsats til.
Som afsæt for både debatten og den tilhørende presseindsats blev op til arrangementet gennemført en Voxmeter-undersøgelse iblandt danskerne for at kortlægge deres holdning til udfordringen og løsningerne hertil. Rundspørgen havde for mål at inddrage almindelige danskeres holdning og give et godt afsæt for selve debatten. Ligesom Miguel som selv er ung hjemløs og bruger på et Blå Kors herberg var med for at fortælle sin historie.

Konkrete ydelser

  • PR-strategi og konkrete ydelser
  • Udformning og eksekvering af folkemødearrangement
  • Udformning og kvalificering af Voxmeter-undersøgelse

Resultat

Folkemødearrangementet havde en stor tilslutning, og der kom en bredt favnende debat, hvor Blå Kors indtog en central rolle. Således er Blå Kors blevet placeret som en vigtig aktør på området for unge hjemløse, og det velbesøgte arrangementet har været med til at sætte dem i forbindelse med nye mulige samarbejdspartnere. Indsatsen har været med til at sætte Blå Kors som en vigtig aktør og sat ungdomshjemløshed på dagsordnen. Hvilket har givet et godt grundlag til den videre indsats. Efter arrangementet var undersøgelsen grundlag for en PR-indsats, der startede med et indslag på P3 Nyhederne, og som derefter gik rundt til adskillige landsdækkende og lokale nyhedsmedier heriblandt Berlingske og B.T.

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x