Det Centrale Handicapråd - Hansen & Ersbøll Agenda

Det Centrale Handicapråd

Overview

Udfordring

Holdninger til mennesker med handicap er generelt positive, men når det kommer til at indtænke den mangfoldighed og ressource, som mennesker med handicap udgør, er vi i resten af samfundet straks noget mere forbeholdne.
Det Centrale Handikapråd (DCH) har fået til opgave for at udvikle en strategi på området for regeringen – men hvordan er det muligt at åbne processen og sikre et afsæt for en strategi med bred forankring?

Strategi 

Hansen Agenda lagde en strategi for DCH’s deltagelse i Folkemødet 2014, med fokus på at få inputs til holdningsstrategien fra både centrale stakeholders og de almindelige borgere samtidig med at DCH skulle styrke sin position som en dialog- og debatskabende aktør på området. Dette blev gjort ved at invitere og engagere stakeholders i en paneldebat, hvor der var særligt fokus på dialog under forberedelsen op til Folkemødet. Den brede befolkning blev inddraget i debatten via videoklip, der blev optaget på festivalpladsen ved nogle små pop-up events.

Konkrete ydelser

  • Konceptudvikling og strategi for inddragelse af folket så vel som stakeholders i arbejdet med regeringens holdningsstrategi
  • Social mediestrategi samt eksekvering med aktivering af stakeholders
  • Invitation af panel til debatten samt udvikling af diskussionsramme og forberedelse af debattører
  • Udvikling og eksekvering af pop-up events på folkemødet
  • Praktisk planlægning og eksekvering af folkemødearrangementet

Resultat 

En bunke guldbarrer var det syn, der mødte det veloplagte publikum foran teltet til Det Centrale Handicapråds debat, hvor både paneldeltagere og publikums input blev indsamlet til regeringens holdningsstrategi på handicapområdet. Dette fungerede som en fysisk konkretisering af hele omdrejningspunktet – Hvordan får vi sat de ressourcer, som mennesker med handicap kan udgøre, i spil? Hvorfor gå glip af de 10 mia. ekstra kr., som guldbarrerne repræsenterede, vi kunne få i statskassen ved at få 6000 mennesker med handicap i arbejde over de næste 10 år?

Panelet præsenterede deres forskellige visioner til holdningsstrategien, og publikum deltog aktivt i at udfordre, rose og kommentere dem – folkemødedeltagere, der talte alle fra Dansk Blindesamfund over en forælder til et barn med handicap til Den danske Spejderbevægelse.

Som ekstra indspark, udover det engagerede publikums kommentarer, havde DCH og Hansen Agenda afholdt to pop-up arrangementer rundt om på pladsen forud for debatten, hvor folkemødedeltageres holdninger til mennesker med handicaps deltagelse i digitaliseringen og på arbejdsmarkedet blev indhentet på video og vist til debatten. Samlet set fik DCH med deres deltagelse på Folkemødet en række inputs til det videre arbejde med til regeringens holdningsstrategi samtidig med, at stakeholders blev engageret som deltagere i paneldebatten.

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x