Foersum Tømrer & Snedker - Hansen & Ersbøll Agenda

Foersum Tømrer & Snedker

Overview

Udfordring

De små og mellemstore virksomheder i Danmark holder hjulene i gang mere, end vi aner. Deres opgaver udgør ofte grundstenene i et lokalsamfund, men manges eksistens tages for givet, uden at man tænker nærmere over hvilken betydning, de egentlig har for lokalområdet. Så hvordan får man en lille, lokal tømrervirksomhed på dagsordenen i avisen som en aktør, der løser samfundets problemer? Det besluttede vi os for at finde ud af i samarbejde med Harald Dideriksen, mester i Foersum Tømrer & Snedker – en lille tømrervirksomhed med tre ansatte i Foersum i Vestjylland.

Indsatsen blev et pilotprojekt på, hvordan PR kan hjælpe virksomhederne til øget kendskab og flere kunder.

Strategi

For at skabe overblik over Foersum Tømrer & Snedkers budskaber, både i den daglige fortælling over for kunder og i den store fortælling om virksomhedens rolle i samfundet, lavede vi på baggrund af et virksomhedsbesøg og interview med Harald Dideriksen en kommunikationsstrategi, der opsummerede de værdier, som virksomheden lægger i sit arbejde. Med udgangspunkt i virksomhedens forankring i lokalsamfundet lagde vi med kommunikationsstrategien op til en presseindsats, der skulle hjælpe Foersum Tømrer & Snedker til at blive mere kendt i lokalområdet og vigtigst af alt: Få flere kunder.

Jeg har haft mange henvendelser fra som folk  har sagt, at de har set stykket, og at det var en god reklamer for firmaet. – Harald Dideriksen

Kommunikationsstrategien opsummerende følgende budskaber:

  • Foersum Tømrer & Snedker er en lokalt forankret virksomhed
  • Foersum Tømrer & Snedker har en vigtig samfundsfunktion
  • Foersum Tømrer & Snedker står for ordentlighed og kvalitet

Disse budskaber blev udgangspunktet for tre pressehistorier, som vi lavede for virksomheden i 2014.

Konkrete ydelser

  • Virksomheds- og kundebesøg med interviews og fotografering
  • Kommunikationsstrategi
  • PR og kommunikation i forbindelse med tre historier:
    • (Gen)ansættelse af tidligere ”Årets Tømrer” fra EUC Esbjerg
    • Travlhed efter stormen Bodil
    • Samfunds- og virksomhedsfordele ved håndværkerfradraget

Resultat

Med udgangspunkt i vores besøg hos Foersum Tømrer & Snedker og et udvalg af kunder lavede vi tre historier, der alle fik god omtale i lokalpressen. Historierne blev vægtet efter årstid og aktualitet i forhold til lokalområdet, hvilket gav god respons i Harald Dideriksens kontaktflade. Han har blandt andet oplevet at blive stoppet på gaden på baggrund af en historie, ligesom omtalen har givet anledning til mange flere samtaler med kunder end tidligere.

Magasinet VÆRDI skrev på baggrund af vores besøg en historie om Harald Dideriksens første erfaringer med at bruge et kommunikationsbureau: “Journalister? Her er en god historie!” – Magasinet VÆRDI nr. 3, 2014

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x