Miljøstyrelsen - Hansen & Ersbøll Agenda

Miljøstyrelsen

Overview

Udfordring

Hvordan regulerer man for højere kvalitet i tatoveringsbranchen uden at mistænkeliggøre tatovørerne? En større undersøgelse fra Miljøstyrelsen af tatoveringsbranchens arbejde, hygiejne, produkter og særligt farver afslørede et behov for at sikre kvaliteten af produkterne på området. Det følgende lovforslag skabte stort oprør i branchen, og på de sociale medier var både tatovører og kunder forargede og vrede over ”formynder-Danmark”. Den negative opmærksomhed i medierne og i branchen skabte en svær start for kampagnen, ”Think Before You Ink”, der skulle sætte fokus på at tænke sig grundigt om, før man fik en tatovering.

Strategi

Formålet med kampagnen var ikke at skræmme personer fra at få en tatovering og dermed få Miljøstyrelsen til at fremstå som direkte modstandere af tatoveringer. Derfor blev løsningen en oplysningskampagne, der skulle skabe opmærksomhed omkring de risici, der kan være forbundet med at få en tatovering. Hansen Agenda udarbejdede en strategi for PR og eksekvering, herunder al netværkskontakt. Netop da tatoveringer er blevet allemandseje, og da der i Danmark er et udpræget problem med hjemmetatovører, var det vigtigt at skabe øget synlighed og vinde gehør hos både stakeholders, medier og den brede befolkning.

Konkrete ydelser

  • Udvikling af strategi for PR og netværksindsats
  • Partnerskabsopbyggende sparringsgruppeindsats med centrale stakeholders
  • Eksekvering af PR-strategi

Resultat

Hansen Agenda fik via et grundigt sparringsgruppeforløb skabt en bro og et samarbejde med branchen, samt de øvrige stakeholders, som gjorde, at kampagnens budskaber blev spredt via branchens eget talerør og ikke kun med Miljøstyrelsen som afsender. Med en stram PR-strategi fik vi lokal og regional dækning i hele Danmark, både via Tv, radio og skriftlige nyheder. De første ti dage efter kampagnens start var budskabet spredt i 14 forskellige landsdækkende dagblade, 45 regionale dagblade, 22 lokalaviser, 5 fagblade og magasiner, 5 nyhedsbreve, 53 forskellige webkilder og 33 radio- og TV-indslag.

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x