Film sætter spor: Danske Filminstruktører satte filmens følelser på agendaen forud for filmforliget - Hansen & Ersbøll Agenda

Film sætter spor: Danske Filminstruktører satte filmens følelser på agendaen forud for filmforliget

11. oktober 2018 14:39 Skrevet af Amalie Klæstrup Nielsen

De fleste af os har oplevet at se en film, der virkelig satte spor. En film der kravlede helt ind under huden på os og satte sig fast i hukommelsen for evigt. For mange mennesker er danske film ikke bare underholdning. Det er dannelse, kultur og en vigtig del af vores selvforståelse.

Branchens udfordring set fra et dansk synspunkt er, at streaming-tjenesternes tsunamier af amerikansk-funderet indhold desværre er med til at trænge det særligt danske i baggrunden. Jo flere kommercielt drevne serier, der er funderet i en amerikansk kulturforståelse, desto mindre fylder det danske særpræg. Derfor ønskede Danske Filminstruktører at fastslå overfor de folketingspolitikere, der skal forhandle det nye filmforlig, at dansk film både er kulturskat og folkeeje, som skal prioriteres i fremtiden i det kommende filmforlig.

Med hjælp fra Hansen & Ersbøll Agenda indledte Danske Filminstruktører en national kampagne, der skulle få danske filmentusiaster til at sætte ord på de spor, danske film har sat. Via en social media- og biografkampagne fik Danske Filminstruktører mobiliseret danskerne til at dele filmminder og erklære deres kærlighed til danske film forud for filmforliget.

10 kortfilm deler danskeres filmminder på Facebook

Fra slut august og en måned frem kunne man på Facebook opleve 10 kortfilm på Facebook med 10 tilfældige danskere, der hver især fortalte om én dansk film, der har sat et særligt spor i dem. Fra blandt andre Råzone over Barndommens Gade til Cirkeline beskriver de 10 medvirkende danskere hver især deres unikke minde – det spor filmen har sat i dem – og hvilken betydning filmen har haft for dem i livet.

Formålet med filmene var at inspirere alle danskere til at tilslutte sig en kærlighedserklæring til dansk film ved at dele deres særlige minder fra danske film i Facebook-kampagnen. Under hashtagget #filmsætterspor blev de 10 kortfilm frigivet fra Danske Filminstruktørers Facebook side.

Filmene er indtil videre blevet set mere en 100.000 gange på Facebook og har fået mere en 300 danskere til at dele og kommentere videoerne med personlige minder om danske film.

“Hos Hansen & Ersbøll Agenda er vi stolte over at Danske Filminstruktører spurgte os om hjælp til at løfte en så afgørende opgave for dansk film fremadrettet. I vores optik var det unikke – og der hvor værdien blev skabt – i netop denne kampagne, at vi fik mulighed for at integrere det kunstneriske arbejde med de 10 kortfilm og en politisk indsats samt mobiliseringen af danskerne i at understøtte agendaen. Kampagnen nåede 250.000 reaktioner i perioden,” siger partner Lotte Hansen, Hansen & Ersbøll Agenda.

Se kampagnefilm her

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x