FOLKEMØDET2018: VERDENSMÅLENES TELT VOKSER MED OPGAVEN - Hansen & Ersbøll Agenda

FOLKEMØDET2018: VERDENSMÅLENES TELT VOKSER MED OPGAVEN

2. marts 2018 10:40 Skrevet af Lone Berning

Hansen & Ersbøll stod sidste år bag Folkemødets første Verdensmålstelt. Teltet vokser i år til et endnu større initiativ – denne gang båret frem af en række partnere, hvor Hansen & Ersbøll Agenda er iblandt. I teltet løftes vor tids vigtigste spørgsmål – hvordan vi i Danmark og globalt – når de 17 mål for bæredygtig udvikling – Verdensmålene.

Hansen & Ersbøll Agenda er i år gået sammen med andre aktører i et udvidet partnerskab om at være teltholdere for et større Verdensmålstelt med endnu højere ambitioner.

”I Hansen & Ersbøll Agenda er vi superglade for, at vores idé omkring et Verdensmålstelt nu er mundet ud i et endnu større initiativ. Tanken bag det udvidede partnerskab er at kunne tilbyde endnu flere publikummer på Folkemødet et møde med nogle endnu mere spændende Verdensmålsaktiviteter,” fortæller Charlotte Ersbøll, partner i Hansen & Ersbøll Agenda.

Verdensmålene – en agenda, der samler alle

Blandt de nye samarbejdspartnere er Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene samt Globalt Fokus, der også er tovholder på telt-projektet.

Peter Christiansen, sekretariatsleder Globalt Fokus: ”Med Verdensmålenes Telt ønsker Globalt Fokus at være med til at skabe en platform for alle med de 17 verdensmål på hjerte – en platform, hvor danskerne igennem folkenær dialog, debat, fordybelse, kunst og kultur kan løfte samtalen om verdensmålene højere og videre.”

Kirsten Brosbøl, MF (S), Fmd. for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene: ”Verdensmålene er den absolut vigtigste politiske agenda i de kommende år – både for kloden og for os mennesker. Det er en agenda, der samler alle aktører i det danske samfund – virksomheder, kommuner, civilsamfund, politikere, uddannelser, forskningsverdenen – om at finde bæredygtige løsninger på verdens udfordringer, lokalt som globalt.”

Det er planen, at det nye og større ”Verdensmålenes Telt” bliver en del af Folkemødet de næste tre år.

Se videoer og verdensmålskager fra 10 arrangementer 

 

FAKTA

VÆRD AT VIDE OM VERDENSMÅLSTELTET PÅ FOLKEMØDET

  • Folkemødet (FM) foregår i år fra 14-17. juni i Allinge på Bornholm
  • ”Verdensmålenes Telt står i det nye internationale område, også kaldet ”lille Cirkusplads”, som ligger lige op ad Cirkuspladsen, der er hovedpladsen på FM/Bornholm.
  • Teltet kan med sin diameter på 14 meter rumme op til 150 personer – og vil være et af FMs største telte.
  • Fra morgen til aften vil teltets ca. 25 events bringe de 17 verdensmål i spil gennem menneskenære samtaler, skarpe debatter, underholdende quizzer, dybdegående dialog, oplysende udstillinger og festlige profiler.

Besøg Verdensmålenes Telts hjemmeside

INFO

Hansen & Ersbøll Agenda:

VERDENSMÅLENES FINANSLOV

Hansen og Ersbøll Agenda afholder torsdag den 14. juni om aftenen et arrangement i Verdensmålsteltet på Folkemødet – med titlen ”Verdensmålenes Finanslov”.

”Vi vil ved arrangementet tilføre finansloven en milliard kroner, der er specifikt øremærket til at styrke arbejdet med Verdensmålene i en national, dansk kontekst. Til at sætte perspektiv på dette, inviteres tre folketingspolitikere, der denne aften får titlen ”Verdensmålsordførere”, til at diskutere, hvordan de vi bruge pengene,” forklarer Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda.

Undervejs vil publikum inddrages ved hjælp af vores elektroniske afstemningssystem, ”Folkelagkagen”, hvor de selv får lov til at prioritere, hvordan den ene milliard anvendes.

I løbet af aftenen vil der være underholdning samt fællessang ved sangerinden Pernille Rosendahl. Pernille var med til at udvikler folkelagkagen og publikum skal samme med paneldeltagere dyste videre – nu blot om bedste sang.

Så er der folkelagkage – se filmen her

 

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x