#iLoveGlobalGoals går viralt – Nu bliver verdensmål til hverdagsmål - Hansen & Ersbøll Agenda

#iLoveGlobalGoals går viralt – Nu bliver verdensmål til hverdagsmål

11. oktober 2018 12:01 Skrevet af Amalie Klæstrup Nielsen

Der blev liket, delt, kommenteret og tweetet, da iLoveGlobalGoals tirsdag 25. september lancerede sit samarbejde med Tuborgfondet på sociale medier og i pressen. Det har fået 32.000 Facebookbrugere til at kigge med i en ny video, der danner startskud for unges ejerskab på verdensmålene.

”Vi har brug for handling nu. Hvad gør du?”

Sådan lyder det i lanceringsvideoen for iLoveGlobalGoals, der blev vist, delt og liket af danske Facebookbrugere, da den gik i luften tirsdag morgen 25. september. Hundredvis af handlelystne danskere har allerede tilsluttet sig bevægelsen via hashtags og på #iLoveGlobalGoals’ sociale medier. Sammen skal de gøre Verdensmål til Hverdagsmål.

Også i pressen vandt iLoveGlobalGoals spalteplads, da bl.a. DR.dk og P1 tog en snak med Hansen & Ersbøll Agendas egen Lotte Hansen og 17-årige Anna Elisabeth Jensdatter, der er aktiv i foreningen YDUN.

Dermed blev bevægelsens mål om at inspirere og hylde hverdagens store som små indsatser i Verdensmålenes navn sat på dagsordenen, så endnu flere kommer til at kende til og engagere sig i Verdensmålene.

Se videoen

Se indlæg i DR

Epinionsundersøgelse viser, at særligt unge efterlyser gode råd til at leve bæredygtigt
Kun 1 ud af 3 unge synes selv at, de gør nok for at passe på verden i den måde, de lever på. Og under halvdelen ved, hvad de skal stille op. Derfor skal iLoveGlobalGoals særligt mobilisere den unge generation til at handle på FN’s Verdensmål og dele gode råd med hinanden om, hvad man kan gøre.

Det falder helt i tråd med Tuborgfondets fokus og derfor har fonden med takket ja til at samarbejde med iLoveGlobalGoals om at ruste unge til handle på Verdensmålene.

”Verdensmålene skal gøres til hverdagsmål, så vi kan skabe handlekraft og bred opbakning til de politiske og samfundsmæssige tiltag, der er nødvendige for en bæredygtig omstilling. Ligesom iLoveGlobalGoals mener vi i Tuborgfondet, at unge spiller en vigtig rolle for at få det til at ske,” siger souschef i Tuborgfondet Nanna Bang.

Hashtags der skal redde verden
#iLoveGlobalGoals. Så enkelt kan det gøres, hvis man vil vise verden, at man handler på Verdensmålene.

Sociale medier er unges eget digitale demokrati, og herigennem er det missionen at aktivere unges forandringsparathed og kanalisere deres frustration over manglende bæredygtig.

”Vi møder mange unge, der er dybt bekymrede for klodens fremtid. Derfor er det også tankevækkende, at 2/3 af alle unge i Danmark siger, at de ikke synes, de gør nær nok selv – mest fordi de ikke ved hvordan. Det vil vi lave om på med iLoveGlobalGoals. Med unge som forandringsagenter for en bedre verden, er målet at skabe en slagkraftig digital bevægelse, hvor alle kan bidrage til at gøre Verdensmål til Hverdagsmål. Vi er begejstrede for samarbejdet med Tuborgfondet, der deler vores vision”, forklarer Charlotte Ersbøll fra Hansen & Ersbøll Agenda.

Likes, delinger og hashtags skal understøttes af arrangementer
Selvom iLoveGlobalGoals har til formål at udbrede og øge unges kendskab til de 17 Verdensmål på sociale medier, er det vigtigt, at man også er tilstedet i ”den virkelige verden”, hvor unge mødes i fællesskaber og til arrangementer med fokus på Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Derfor har man lagt en langsigtet plan for diverse arrangementer, der skal mobilisere unge til tænke verdensmålene ind i hverdagen.
På samme måde vil iLoveGlobalGoals være til stedet ved P4G-topmødet i København, når Hansen & Ersbøll Agenda udfolder sin mega-size bæredygtige lejlighed på Rådhuspladsen den 19. oktober.

Ny projektleder skal drive bevægelsen
Det går stærkt for iLoveGlobalGoals, og med den store eksterne interesse i bevægelsen har vi set et behov for at byde flere nye kræfter velkommen. Vores nye kollega, Sara Rønning-Bæk, som kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i SIVIL og er lige nu en af 6 ungdomsdelegater i FN, der arbejder med at udbrede kendskab og engagere unge i verdensmålene. Hun vil være iLoveGlobalGoals officielle talsperson og katalysator for udviklingen i bevægelsen.

Derudover har vi nedsat en bestyrelse til iLoveGlobalGoals bestående af Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, Inge Prip, direktør i Campus Bornholm, Lisbeth Trindskær, formand for Folkehøjskolernes Forening og Spejderne samt leder af Upperup Højskole og Peter Biering, Advokat hos Kammeradvokaterne.

Tag del i bevægelsen! Følg med via:

www.iLoveGlobalGoals.dk
Følg os på facebook
Følg med på instagram
Følg med på Twitter

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x