iLoveGlobalGoals indgår partnerskab med Sustainability Influencers - Hansen & Ersbøll Agenda

iLoveGlobalGoals indgår partnerskab med Sustainability Influencers

29. november 2018 14:52 Skrevet af Sara Rønning-Bæk

Når de 21 frivillige studerende fra danske universiteter mødes i det 1-årige Sustainability Influencer program, er det med ambitionen om at engagere alle universitetsstuderende i Verdensmålene og handle for en mere bæredygtig fremtid.

Er man Sustainability Influencer, tror man nemlig på, at hvis vi skal nå de 17 mål for bæredygtig udvikling, skal vi mobilisere og engagere ungdommen. Det samme arbejder vi for i iLoveGlobalGoals, og derfor var det som et ’match made in heaven’ da bevægelsen og de unge influencers besluttede sig for at teame op.

Fælles om det samme mål

Med ét fælles mål om at gøre unge til verdensmålshelte, har det været helt naturligt at indgå et partnerskab for handling.
”Verden har brug for en ungdomsdrevet bevægelse med Verdensmålene som kompas. Det er ikke nok at politikere og virksomheder tager ansvar – vi er som privatpersoner den manglende brik for at nå målene. I iLoveGlobalGoals har vi stor respekt for det arbejde, de seje Sustainability Influencers laver, og vi glæder os meget til de synergier vores projekter kan skabe for at styrke unges engagement for bæredygtig udvikling,” siger talsperson og projektleder i iLoveGlobalGoals, Sara Rønning-Bæk.

Derfor vil man fremover opleve et tæt samarbejde mellem de unge influencers og den digitale bevægelse.

Om Sustainability Influencers Programmet
I august 2018 lancerede CBS PRME og Student & Innovation House på Copenhagen Business School det 1-årige Sustainability Influencer Program, der har til formål at oplyse alle universitetsstuderende i Danmark om vigtigheden af FN’s Verdensmål og samtidig gøre alle studerende i stand til at handle på målene. Hvert år samler programmet en række frivillige, unge og passionerede studerende, der arbejder for en mere bæredygtig verden.

Læs mere om Sustainability Influencers og følg med på facebook og instagram

Hansen & Ersbøll Agenda har stiftet iLoveGlobalGoals, som et handlingsanvisende digitalt fællesskab med særligt fokus på unges engagement i Verdensmål.

Læs mere om bevægelsen iLoveGlobalGoals og følg os på facebook og instagram

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x