Seminarer om bæredygtigt byggeri

Seminarer om bæredygtigt byggeri Seminarer om bæredygtigt byggeri

Verdensmål:

  • All Goals

Tænk bæredygtighed ind i jeres byggeprojekt fra start til slut!

Selvom mange byggeentreprenører oplever et stort rapporteringspres, så ender bæredygtige hensyn ofte med at spille en mindre rolle i byggeprojekterne, fordi disse hensyn vurderes at være uoverskuelige økonomisk og i forhold til den konkrete udbudsretlige implementering. 

 

I denne seminarrække stiller vi de vigtige spørgsmål, som tager jer gennem centrale overvejelser i forhold til at indarbejde bæredygtighed i udbud.

Holdet bag seminarerne om bæredygtigt byggeri

Med advokat og senior manager Magnus Bjerre Clausen fra advokatfirmaet Poul Schmith, lektor Stig Irving Olsen fra DTU’s division for bæredygtighed og partner Lotte Hansen fra Hansen & Ersbøll Agenda bag roret bliver I klædt på indholdsmæssigt og juridisk, så I er klar til at gå den bæredygtige vej.

Magnus Bjerre Clausen Stig Irving Olsen Lotte Hansen Seminar

Hvem kan deltage?

Seminarrækken er rettet mod jer, der skal i gang med at byde på eller udbyde en bygge- og anlægsopgave dvs. en nybygning/ombygning/renovering, og som gerne vil have inspiration til, hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i processen fra start. Forløbet skal hjælpe jer med at stille de rigtige spørgsmål, inden I går i gang med udbuddet og dets tekniske indhold.

Forløbet består af følgende:

Seminar 1: Vi starter med et oplæg om, hvilke krav I kan møde fra jeres kunder, leverandører og andre interessenter, og vi stiller skarpt på, hvordan I opsætter målinger, der sikrer, at I og jeres leverandører leverer konkret bæredygtig impact.

  • Lektier til seminar 2: Her kommer I til at tage stilling til de krav, der stilles til jeres virksomhed, og hvordan I kan måle på disse.

 

Seminar 2: I præsenterer jeres overvejelser i forhold til målinger, og sammen med de andre deltager giver vi jer feedback. Derefter faciliterer vi en diskussion om, hvordan man skaber innovation i byggeriet gennem udbud.

  • Lektier til seminar 3: Her kommer I til at tage stilling til, hvordan I kan arbejde med bæredygtig innovation i udbuddet.

 

Seminar 3: I præsenterer jeres overvejelser om bæredygtig innovation i udbud, og vi giver jer sparring og redskaber, der passer til jeres situation. Herudover får de andre deltagere på seminaret også mulighed for at komme med inputs til jeres overvejelser.

Vil du tilmelde dig? Eller har du spørgsmål?

Seminarerne er alle online, og der er plads til 12 deltagere på hvert seminar. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. 

 

Vil I vide mere eller tilmelde jer?

Skriv en mail til [email protected]

Masterclass innovation silkeborg

Datoer:

Seminar 1: 24. marts kl. 9:00-11:00
Seminar 2: 31. marts kl. 9:00-13:00
Seminar 3: 7. april kl. 9:00-11:00

 

Pris: 9.500 kr. eks. moms

Hansen og Ersbøll agenda strategisk rådgivning bæredygtighed