Udfordring
Formålet med opgaven var gennem PR at skaffe investorer og skabe opmærksomhed omkring virksomheden CodersTrust i Danmark og i udlandet. CodersTrust giver mikrolån og kompetenceløft til talentfulde IT-freelancere i Bangladesh med det formål at skabe flere jobs i landet. Vi ville løfte CodersTrust’ mission op på samfundsniveau og skabe en brændende platform: CodersTrust løfter IT-talenter i udviklingslande ud af slummen og ind på det online verdensomspændende jobmarked.
Vores indsats skulle sikre, at CodersTrust kunne kommunikere til potentielle samarbejdspartnere, investorer og bredere interessentgrupper. Projektets kompleksitet med mange politiske og internationale stakeholders fordrede en plan, der sikrede strategisk placering af budskaber i de rette fora og medier samt en aktivering og inddragelse af primære aktører.
Strategi
Vi udviklede budskaber, der ændrede et dansk IT-projekt til at være nøglen ud af fattigdom for den tredje verden: En kickstart af fremtidens arbejdsmarked med mikrolån og IT teknologi. Hovedbudskaberne i vores strategi var, at man kan undgå braindrain lokalt og sikre den lille IT programmør fra slummen en opkvalificering af kompetencer og en samtidig fordobling af hans månedsløn.
Konkrete ydelser
Vi planlagde og gennemførte en PR-kampagne, der først lagde sig op ad en event i København, og senere kulminerede på en promotion tour i Emiraterne og Asien. Vi satte alle platforme, kanaler og aktører i spil og inddragede bl.a. Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen og serieentreprenør Morten Lund.
Resultat
Resultatet var en stærk CSR historie om en virksomhed, der med indbygget bundlinje hjælper nationaløkonomisk udvikling på vej, med et veletableret ansvarligt system, der driver og skaber business.
CodersTrusts budskaber nåede ud til et bredt udsnit af befolkningen via en indsats, der tog alle kanaler i betragtning – dagblade, TV, digitale og sociale medier.