e-Boks hædret for digital bæredygtig strategi - Hansen & Ersbøll Agenda

e-Boks hædret for digital bæredygtig strategi

13. september 2019 11:29 Ingen kommentarer 0

Demokrati, transparens og datasikkerhed tager mange danskere for givet, men hos e-Boks er det kernen i deres forretning. Dette har de i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda beskrevet i deres bæredygtige strategi:  ’COP-rapporten’ til UN Global Compact. Virksomheden har netop vundet en pris for rapporten.

Da e-Boks og Hansens & Ersbøll Agenda mødtes med et ønske om at få lavet en bæredygtig strategi for e-Boks var ingen af dem klar over, at der få måneder senere skulle ligge en færdig COP-rapport, som i dag har vundet en pris.

Dette skyldes et tillidsfuldt samarbejde, samt det faktum, at e-Boks i deres forretning rent faktisk havde stærke og veldokumenterede byggeklodser til den bæredygtige strategi.

”Uden Hansen & Ersbølls store viden havde vi ikke stået med denne rapport i dag. Vi har været i hænderne på nogle af de stærkeste kompetencer på området, som på rekordtid med viden og ballast har udfordret os og været med at kortlægge alle dele af forretningen. De har guidet os ud i de rigtige hjørner ikke mindst intern i virksomheden og fået vores data brudt rigtig ned”, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

 

Hos Hansen & Ersbøll er partnere også glade for samarbejdet: ”Da Charlotte og jeg mødte e-Boks havde de linet en masse verdensmålsfirkanter op, de gerne ville fortælle om. Det var en god proces, at de var med på at fokusere på de områder, hvor de rent faktisk skaber den største impact og samtidig var virksomheden meget ærlig omkring deres svage sider og viste en stærk vilje til at handle på begge dele” siger partner i Hansen & Ersbøll Agenda, Lotte Hansen.

Læs mere: https://csr.dk/

Se rapport: https://s3-us-west-2.amazonaws.com/ungc-production/attachments/cop_2019/473928/original/e-Boks_Communication_on_Progress2018.pdf?1556222573

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x