Læs om den danske model for kræftbehandling og forebyggelse - Hansen & Ersbøll Agenda

Læs om den danske model for kræftbehandling og forebyggelse

7. oktober 2016 11:10 Ingen kommentarer 0

Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Copenhagen Science City indgår partnerskab for at promovere den danske kræftbehandlingsmodel i anledning af den internationale kræftkonference ESMO.

 

De sidste 15 år har forskning i og behandling af kræft for alvor fået fokus herhjemme. Det særlige ved den danske model for dette er samarbejdet mellem alle systemets instanser, med patienten i centrum. Modellen har placeret Danmark som et af de førende lande inden for kræftbehandling med diagnosespecifikke forløbs­pakker og kort afstand mellem ny forskning og behandlingsformer.

Hansen Agenda er lokal kommunikationspartner i forbindelse med ESMO-kongressen, som finder sted i København d. 7-11. oktober. Vi har konceptualiseret og udviklet den danske model, og faciliteret partnerskabet mellem Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Vi lancerede en publikationen, der beskriver den danske model i forbindelse med partnerskabs kick-off d. 6. oktober på Rigshospitalet. Vi håber, den vil inspirere nogle af kongressens 19.000 onkologer fra hele verden til ikke bare bedre forskning og behandling af kræft, men også hele samarbejdet omkring patientens forløb.

Download publikationen her eller læs online på Issuu nedenfor.

Læs mere om vores arbejde med ESMO-kongressen og det danske kick-off her.

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x