FNs Generalforsamling 2019: Let's make truth a revolution - Hansen & Ersbøll Agenda

FNs Generalforsamling 2019: Let’s make truth a revolution

12. december 2019 15:12 Ingen kommentarer 0

Scene 1: Sol og glade gospelstemmer skinner ind gennem mit vindue søndag morgen i mit værelse i Harlem. FN ’s generalforsamling og klimatopmødet kører i den kommende uge, og jeg er her for blandt andet at være med til flere temasessioner. Kommer hurtigt i bad og 10 minutter senere sidder jeg i kirken. ”There is too many lies out there on Twitter”, tordner præsten. ”Let’s make truth a revolution.” Yeaah, råber menigheden, og så synger vi igen.

Scene 2: Solnedgangen ved søen i Central Park. Spiser thaisalat med Susanne Pedersen fra 3GI, som til daglig sidder i Sydkorea og har et stærkt indblik i, hvad der sker i Asien og Sydamerika inden for klimaforandringer, hvor der hver måned skyder en by op på New Yorks størrelse. ”Vi kalder det nu submerging markets” fortæller Susanne, for mange af de nye byer synker, fordi man bygger så meget, of så stiger vandet. I Jakarta er det så slemt, at Indonesien nu har besluttet at flytte sin hovedstad til Borneo, en af verdens store regnskovslunger. Man kan slet ikke komme ind til Jakarta længere med offentlig transport om morgenen. Menneskeproppen i trafiksystem har sat sig fast. Det sejler. Om 80 år er vi 4 mia. flere mennesker på jorden, og de fleste flytter ind som middelklasseborgere og vil have aircondition og oksekød som os i disse synkende storbyer, fortæller Susanne.

Scene 3: Sidder i propfyldt overtegnet seminar med fødevareministre, forskere, NGO’ere og CEO’s fra verdens førende fødevarekoncerner, til den bedste session, jeg overværer den uge. Økonomiprofessor Jeffrey Sachs, som også rådgiver FN’s generalsekretær om bæredygtighed, åbner ved lige kort at sætte scenen: 1 mia. mennesker sulter. 1,3, mia. oveni får ikke den næring, de skal have. De tal vil vokse dramatisk. I USA og i de nye storbyer stiger fedmeepidemien alarmerende. Fødevaresektoren fra landmænd til de store fødevarevirksomheder og forhandlere gør slet ikke i nærheden af nok. Ingen i lokalet protesterer, alle ved, det ikke var et partsindlæg. Dagens fokus er på løsninger og hurtig omstilling.

Da professoren roser Lavazzas direktør for at bruge mange små bønder, får han af ordstyreren besked på at klare den slags i pausen, for i plenum er der brug for fokus på handling. Samme besked får Italiens viceminister for fødevarer, da hun gerne vil fortælle om de fantastiske italienske fødevareproducenter.

Scene 4: 12 CEO’s fra verdens storbanker sidder i en stor hestesko i BNP-bygningen. Alle verdensdele er repræsenterede. Ingen praler. Alle ved, at ud over måske den hollandske bank Triodos, så er der ikke meget at prale af, når man taler om bankernes rettidige ansvarlighed i forhold til bæredygtighed. Faktisk har bankernes og ikke mindst aktiemarkedernes logik, været den primære årsag til, at incitamentstrukturerne i at nå verdensmålene aldrig rakte til mange andre end de godhjertede. Men nu er bankerne klar til at handle, siger de. Karsten Dybvad fra Danske Bank sidder der også og erklærer, at tesen om, at banker er sat i verden for at understøtte virksomheders forretning, er for snæver. Ansvarlighed skal ind i ligningen. Spændende. Nu må vi se om de kan levere.

Så kommer jeg hjem, og gudhjælpemig om så ikke den danske debat handler om, hvorvidt Greta Thunberg er for meget. Jeg bliver helt grundlæggende så træt af den danske form for bonderøvsintellektualisme, der handler om at være ’fættermodsat’, bare for at vise, at man ikke er for frelst.

Selvfølgelig har hun ret. Klimamuren er faldet, og vi skal have fokus på handling, og nej, vi voksne gør slet ikke nok. Også selvom vi måske får våde sokker lidt senere end dem i Indonesien.

Hvad skal vi så gøre? Her er verdens topledere og politikerne faktisk enige med forskningen:

Let’s make truth a revolution. Skaf data og handl efter dem. I bæredygtighedssprog betyder det: Tilslut jer 1,5- grads-målsætningen, som betyder, at du i hele din leverandørkæde får styr på dit energiforbrug. Det hedder også sæt Science Based Target, altså få styr på alle verdensmålene i hele din produktionskæde og sæt ambitiøse mål for, hvordan og med hvem, du vil bidrage de næste 10 år.

Det kræver så, at man ved hvilke aftryk, man rent faktisk sætter i hele kæden på alle områder. Og her er uvidenheden altså skræmmende. Så snart man træder et skridt væk fra C02 og energiforbruget, så ved de fleste virksomheder ikke meget om, hvilket aftryk de sætter på miljø og mennesker. Har den danske byggesektor overblik over, hvordan deres materialer er produceret, og hvordan de påvirker min sundhed på kontoret? Ved de danske supermarkeder, hvilke sundhedsrisici deres varer har for børn og unge? Eller ved tøjproducenten, hvor mange piger, der droppede ud af skolen efter 4. klasse for at sy mine bukser?

I det store billede mangler vi data og enighed. Som minimum på brancheniveau skal vi kunne opgøre aftryk på eks. sundhed, ulighed, biodiversitet, og træk på jordens råvarer for blot at nævne nogle områder, hvor det halter i dag. Uden data og klare mål for forandring, så bliver det så nemt at holde sandheden nede.

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x