Folkemødet = Folkelagkage – og du kan lige nå at være med - Hansen & Ersbøll Agenda

Folkemødet = Folkelagkage – og du kan lige nå at være med

30. april 2017 22:23 Ingen kommentarer 0

Foråret er over os, og om lidt er der Folkemøde.

I år har Hansen & Ersbøll Agenda fået sit eget telt, som er rundt og ligner en stor lagkage.  Alle vores debatter vil inddrage publikum aktivt i samfundsrelevante prioriteringsspørgsmål, og hvis du gerne vil afholde en debat, så er der stadig plads.

De fleste af de folkelagkager, der bliver debatteret i vores telt har valgt at sætte fokus på et eller flere af FN verdensmål på den ene eller anden måde. Mange af dem trækker temaerne ned på dansk jord og forholder sig til, hvordan vi herhjemme kan få løst udfordringerne, og hvordan vi kan bidrage på verdensscenen.

Derfor er vores runde folkemødetelt pyntet med alt hvad hjertet kan begære af vimpler og puder med de smukke verdensmålsikoner.

Folkelagkagen er et debatkoncept vi begyndte udviklingen af efter det allerførste folkemøde. Vi ville have folket med ind i maskinrummet, der hvor det gør ondt at skære (deraf navnet ’Folkelagkagen’).

Vi vil væk fra spil, spin og de klassiske dag til dag Christiansborg-skænderi, og i stedet involvere hele Danmark i de digitale afstemninger om hvordan vi innovere og prioritere samfundskagen.

Ved hjælp af publikum og deres mobiltelefoner giver vi folket en del af magten og panelet må kæmpe for hver sit stykke. Gæsterne i teltet skal prioritere de digitale lagkagestykker både før og efter debatterne.

Og hvem møder man så i lagkageteltet? Det bliver børn og voksne, de nørdede og de hurtige, ministrene og de tidligere ministre, virksomhedsledere og Ngo-direktører de lokale og de internationale. Bliver der sang og lagkage? ja da! Men vigtigst af alt: Du møder mennesker med noget på hjerte, som tror på at gennem debat og dialog udvikler vi samfundet. Vi tør godt love, at fra årets lagkagetelt vil der udspringe innovative forslag, som vil påvirke Danmark og verden allerede i år.

Selvom tiden nærmer sig med hastige skridt sommer og Folkemøde, så har vi stadig ledige tider i vores telt. Du kan nå at være med. Hvis du går i tanker om Folkemødet, men endnu ikke har gjort mere ved det, så skynd dig at ringe til os.

Du kan se film fra vores arrangement her:

https://www.facebook.com/hansenagenda/videos/1000604113327949/

 Om FN’s verdensmål: FN har opsat 17 mål, som handler om at løse klodens største problemer inden 2030. Det er eksempelvis mål om kvinders ligestilling, klimaindsats, bæredygtig energi og at afskaffe fattigdom. Allerede nu har næsten 200 regeringer verden over skrevet under på målsætningerne. Man kalder verdensmålene SDG’er efter den engelske forkortelse.

www.folkelagkagen.dk Siden er under udvikling og de første 5-6 kager er på vej ind på den, men der er snart klar.

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x