Invitation til nytårskur - Hansen & Ersbøll Agenda

Invitation til nytårskur

8. december 2015 10:53 Tags: Ingen kommentarer 0

Hansen Agendas årlige nytårskur, som er vores julehilsen til venner og samarbejdspartnere, nærmer sig med hastige skridt..

Vi vil gerne invitere dig til nytårskur den
7. januar 2016 kl 15.30
På Søtorvet 5 (afholdes hos underboen Dinesen)

Da den lille butik netop er fyldt 5 år, og vi har brugt året på at tænke frem, vil årets tema være 5-årsplaner.
Vi har bedt LO’s formand og folkelagkageordstyrer, Lizette Risgaard, og Københavns børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, komme med hver deres personlige bud på 5-årsplaner. Vi glæder os til at høre, hvor både byen og fagbevægelsen er på vej hen.

Og vi vil løfte sløret for, hvordan vi sammen med vores kunder vil skabe forretning og indflydelse med strategisk fokus på de udfordringer verden og Danmark står overfor.

Traditionen tro er der hentet alskens pølser fra Als Pølser, og der vil være hjemmesyltede agurker og rødbeder samt hjemmebagt brød hertil.
…Ja, der er også øl og musik 

Transport:
Station: Nørreport
Parkering: P-hus Israels Plads, indkørsel fra Nørre Voldgade.

Vi glæder os til at se dig den 7. januar 2016

Hilsen alle os fra Hansen Agenda
Vores kunder løser samfundets problemer
Vi mobiliserer

Vil du se billeder fra sidste år nytårskur? Klik her

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x