Invitation til Women Deliver-kulturworkshop - Hansen & Ersbøll Agenda

Invitation til Women Deliver-kulturworkshop

26. november 2015 15:36 Ingen kommentarer 0

Bliv en del af den danske kulturindsats omkring Women Deliver 2016

Den 16.-19. maj 2016 er København vært for den globale konference Women Deliver. Konferencen finder sted i Bella Center med forventet deltagelse af 5-7.000 internationale og danske repræsentanter fra regeringer, NGO´er, private og offentlige virksomheder. Fokus er på kvinder og pigers rettigheder, sundhed og trivsel.

Konferencen er en unik lejlighed for danske virksomheder og organisationer til at engagere og involvere sig i dagsordenen og udnytte de enestående muligheder, der er forbundet med, at verdens øjne er rettet mod Danmark. Derfor afholder vi denne kulturworkshop med fokus på, hvordan kulturlivet kan bidrage til at sætte fokus på kvinder og pigers rettigheder og trivsel i forbindelse med Women Deliver-konferencen.

CKU og Nationalmuseet har taget initiativ til en museumsaftens med fokus på temaet ”Kvinders ytringer i det offentlige rum” (primært i Mellemøsten og Egypten), der finder sted på Nationalmuseet den 19. maj 2016.

Workshoppens formål er at sammensætte et samlet program med konkrete aktiviteter til museumsaftenen på Nationalmuseet, samt udvikle andre relevante, kulturelle arrangementer i ugen op til Women Deliver-konferencen.

Tid: Tirsdag den 8. december klokken 14.00-16.00
Sted: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Arrangør: CKU, Nationalmuseet og Hansen Agenda
Info om Women Deliver: www.wd2016.org

Begrænset antal pladser. Af hensyn til diversiteten opfordrer vi til, at der maximalt deltager to personer fra samme organisation eller virksomhed.

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x