Konsensus-Danmark bliver født - Hansen & Ersbøll Agenda

Konsensus-Danmark bliver født

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Baggrund: Den Overordentlige Kommission var første generation af strategiske partnerskaber

Hansen Agenda arbejder med strategiske partnerskaber. Vi tror hvis flere virksomheder, organisationer og myndigheder går sammen om løsningen på samfundets løsninger, så vil det gavne brand, interessenter og indtjening på lang sigt. Den Overordentlige Kommission var et af historiens gode eksempler på at virksomheder, samfund og organisationer kan gå sammen om at løse samfundets problemer.

Derfor tog vi en snak med Marianne Jelved om den Overordentlige Kommission

Op igennem det 20. århundrede er der flere eksempler på, at tilsyneladende vidt forskellige samfundsaktører har lykkedes med at finde løsninger på samfundets problemer. 

Det var en meget speciel situation, da Den Overordentlige Kommission blev nedsat. Man kan ikke rigtig drage paralleller til i dag,” indleder Danmarks kultur- og kirkeminister Marianne Jelved interviewet og fortsætter:
Men vi har oplevet mange andre gange siden 1. verdenskrig, at der sker noget i vores omverden, som gør, at dansk økonomi og den danske måde at håndtere økonomi på bliver anfægtet. I sådanne situationer må man handle på forskellige måder, hvor der er basis for, at vi kan få gennemført reformer”, forklarer Marianne Jelved.

Det peger altså på, at der er nogle træk, som er kendetegnende for, hvordan vi forsøger at skabe løsninger i Danmark. Efter udbruddet på 1. verdenskrig forsøgte man f.eks. med Den Overordentlige Kommission at håndtere eventuelle mangelsituationer, da man var helt afhængig af samhandel med udlandet. Og det, der var helt nyt ved kommissionen var, at det lykkedes den radikale indenrigsminister Ove Rode at samle de relevante aktører, som ville blive berørt.
Det er udtryk for, at vi fik et ‘konsensus-Danmark’. Der blev skabt en tradition for, at Folketinget samarbejder med interessenter på de områder, der tages initiativer inden for. For at skabe en fælles forståelse af, hvordan det er, vi kan håndtere de problemer, der opstår,” fortæller Marianne Jelved.

Det startede med den ‘Den danske model’
Herefter kommer ministeren med flere eksempler på ’konsensus-Danmark’ fra lige før begyndelsen på det 20. århundrede og frem: ’Den danske model’, ’Den Blå Betænkning’ fra 1960/1961 med den radikale Kristen Helveg Petersen i spidsen, og andelsbevægelsen. ”Da ‘den danske model’ blev etableret i 1899, var det arbejdsmarkedets parter, der kom frem til, hvordan vi kan aftale os frem til løsninger på arbejdspladserne, overenskomstforhandlinger osv. Der lovgives ikke i den forstand på dette område i Danmark. Det gør der i andre lande,” fortæller  ministeren ivrigt.
‘Konsensus-Danmark’ bliver således ifølge Marianne Jelved karakteriserende for den måde, der blev truffet beslutninger på mange gange op gennem 1900-tallet.
Og ministeren efterlyser, at man udvider beslutningsprocessen igen:
Der var en lille antydning til det under Poul Schlüter, hvor man lavede en stor beslutning omkring kommende pensionsordninger med arbejdsmarkedets parter, som fik helt afgørende betydning for, at vores arbejdsmarkedspensioner er blevet den succes, som de er. Fordi arbejdsmarkedets parter var involveret,” fortsætter hun. Opsparinger blev en del af overenskomsterne som følge af denne proces. ”Det er jo et rigtig godt eksempel på noget, som minder en lille smule om Den Overordentlige Kommission. Jeg understreger: minder om.

Udfordringer med inddragelsen
Det politiske system har imidlertid svært ved at inddrage borgerne i dag. ”Det skifter karakter, efter min vurdering, da New Public Management-filosofien, kommer ind i den offentlige sektor,” fortæller ministeren og nævner, hvordan der er mange ting at tage fat i, som f.eks. stigende grænseoverskridende økonomisk samarbejde. Forhold, vi i følge ministeren er nødt til at tage til efterretning, fordi vi ikke kan lave om på dem, men i stedet prøve at præge måden banker agerer på som banker. Skal dette kunne lade sig gøre, må vi samarbejde på tværs af landegrænser, da bankerne gør det samme.

Den gode historie er, at borgerne gerne vil inddrages: “Vi går en ny tid i møde, hvor der vil blive mere og mere bevidsthed om borgernes ønske om at blive inddraget i tide, inden beslutninger træffes, når det vedrører dem. Det vil vi kunne få noget meget frugtbart ud af som samfund,” slutter kultur- og kirkeminister Marianne Jelved interviewet, og tegner et billede af et Danmark med stigende selvbevidsthed og initiativ, som gør, at man ikke bare accepterer det, der kommer ovenfra, men i stedet bygger videre på og fornyer en gammel dansk tradition forankret i Foreningsdanmark.

 

Fakta

Efter udbruddet på 1. verdenskrig var den radikale indenrigsminister Ove Rode med til at indføre de såkaldte Augustlove (1914). Den Overordentlige Kommission var en del af Augustlovene og blev nedsat for at håndtere eventuelle mangelsituationer som følge af, at dansk økonomi var helt afhængig af samhandel med udlandet. Kommissionen var bemærkelsesværdig, bl.a. fordi, det lykkedes Ove Rode at få industrirådets førstemand, den ærkekonservative medindehaver af F.L. Smidth & Co, Alexander Foss, til at træde ind i kommissionen. Derudover ansatte han den tidligere finansminister Christopher Hage, der som social-liberal og med sin placering i erhvervslivet kunne berolige dem, der frygtede statssocialismen. Landboforeningen, husmandsforeningen, arbejderbevægelsen samt en økonomiprofessor var også repræsenterede.
Kommissionens arbejde betød bl.a., at indenrigsministeren havde lov til at fastsætte priser på fødevarer og andre varer samt beslaglægge dem mod fuld erstatning.

Kilde: Danmarks Historien, bind 12, “Klassesamfundet organiseres 1900 – 1925” (2004) af
Niels Finn Christiansen samt “Politik der forandrede Danmark” (2012) Kaare R. Skou.

 

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x