Kulturens rolle i den bæredygtige omstilling

Kulturens rolle i den bæredygtige omstilling Kulturens rolle i den bæredygtige omstilling

Verdensmål:

  • All Goals

Det blev en ret intens debat om kunstens rolle i det bæredygtige samfund på dette års Kulturmøde Mors.

På et tidspunkt var alle stille, panel og publikum… Alle tænkte: Hvordan træder kulturen for alvor ind på scenen for bæredygtig omstilling – ikke kun som besparing på CO2 og servietter, men som en central spiller i gentænkning af det liv, vi lever.
Panelet udviklede sig til en live læsegruppe, og efter at vi blev enige om, at kulturen ikke skulle spændes for en vogn, men kunne være hest hvis den gad, kom der flere bud på, hvordan kulturens værdi kan måles: Meningsfuldhed, fællesskab, overraskelse, empati.

Tak til det vildeste panel (Bertel Haarder, Elsebeth Gerner Nielsen, Franciska Rosenkilde, Marianne Grymer Bargeman, Marie Lilholt) for at medtænke og tænke stort. I var hele turen værd.

Også tak til Europæisk Kulturregion for et stærkt samarbejde om dette.

 

Godsbanen og Swinging Europe kom også på besøg og fortalte konkret om, hvordan deres bæredygtige strategiforløb hos os havde udviklet dem og internt og eksternt skabt fælles fodslag om, hvor de skal hen.

Vi udgiver senere en whitebook som opsamling på vores bæredygtige strategiforløb i foråret med 13 kulturorganisationer – udover de mange fordele for de deltagende kulturinstitutioner, er det overordnede formål at udvikle metoder til at måle og påvise kulturens værdi i den bæredygtige omstilling.

Hvis du er kulturinstitution og leder efter et bæredygtigt strategiforløb, kører vi igen fra oktober. Som en del af forløbet får I 1-1 sparring ad flere omgange, en ESG-rapport og I ender ud med en gennemarbejdet bæredygtighedsstrategi. Forløbet er udviklet gennem 5 år og testet på over 200 virksomheder og institutioner.

Pris: Kr. 35.000 (+ moms).

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jakob Skovgaard på [email protected], hvis du er interesseret i at høre mere.