Ud over at fejre at Jesus har fødselsdag, fejrer vi nemlig også »det private forbrug«. Sidst, det blev fejret som topnyhed i alle medier, var, da regeringen gav mulighed for, at vi kunne få udbetalt nogle af de indefrosne feriepenge. Straks stormede alle danskere ud af deres små coronahjem og ned i storcentre og elektronikhuse og stod i kø. Hurra, Danmark er i live; vi køber ind.
Selvom direktør Per Bank for Salling Group, som ejer flere storcentre, var begejstret for, at feriepengene »virkede«, undrede selv han sig. I et tweet fra 3. oktober skrev han: »Troede ikke danskerne havde plads til flere TV efter væksten i sommer!«
Her steg TV-salget med over 88 pct. i nogle måneder. Det er utroligt, at vi parkerer hele vores kritiske sans i en firtimersparkering foran Fisketorvet, når det kommer til at spørge os selv: Bliver vi virkelig så lykkelige af at købe?
Smarte marketingsfolk
Vores ukritiske hyldest til lysten til at købe ind er ikke medfødt, men båret frem af smarte marketingsfolk, som desværre fra før, vi blev født, har sørget for, at vi bliver opflasket med det private forbrug som vores primære drift. Undfangelsen kan det private forbrug vistnok endnu ikke tage æren for, men så snart vi er registret på scanningsbilledet, begynder vi en karriere som storforbrugere.
Således forbruger vi, i tiden fra otte måneder før vi fødes, og til vi bliver halvandet år, allermest i vores livstid. Og selvom vi måske ikke selv har plaget om den ekstra babylift, vi reelt ender med at dingle rundt i maks. to måneder, opflaskes vi med ideen om, at enhver ny dims giver livsglæde.
Hallo, det er jo løgn, og det hænger ved som en livsløgn. Livsglæde for det lille barn, som for alle os andre, handler om ord som nærhed, varme, inspiration og tryghed.
Frihedsideal udfordret
Det, overhovedet at blande sig i hvad folk bruger deres hårdt tjente og skattebetalte penge på, er jo nærmest at udfordre det menneskelige frihedsideal. Men fordi jeg frygter, at mængden af unge med diagnoser vokser i takt med størrelse på forældrenes fladskærme, og fordi vores individuelle forbrug som borgere er den direkte årsag til, at kloden brænder sammen, når vi bliver fire mia. flere i 2100, og fordi at vi under corona har opdaget, hvordan glæden, varmen og livsmodet blev holdt oppe, når vores kunstnere gav os den portion ilt og varme til hjerne og hjerte, som det nye Smeg-køleskab ikke kunne levere, så kommer her en guide til, hvordan du kan får styret dit næsten medfødte »shopamok«-gen og få ordnet julegaverne samtidig:
- Køb kunstoplevelser til dem, du holder af; teater, film, musik, et værk. Ingen kunstnere er fuldt kompenserede for deres tabte indtægter. Desuden er CO2-belastningen helt i bund her.
- Køb ophold hos kroer, restauranter, hoteller, højskoler, konferencecentre, de bløder alle lige nu, og en weekend i Stevns kommer sjældent skidt tilbage.
- Køb brugt, hvis du endelig skal have elektronik. Køb det fra nogle af de forhandlere, der sælger brugte computere og telefoner med to års garanti og det hele.
- Køb fra danske kunsthåndværkere, skræddere, møbelsnedkere, keramikere. Ja det er nogle gange lidt dyrere, men glæden er større, så snart du har det inden døre.
- Hold nallerne fra fx Wish og andre indkøbssider, som ikke følger regler for miljø og sikkerhed.