Ny designlinje gør op med industrisamfundet

Ny designlinje gør op med industrisamfundet Ny designlinje gør op med industrisamfundet

Verdensmål:

  • All Goals

Den transformative rejse mod Verdensmålene, nu med ny visuel identitet. Vi kalder det BAUHAUS 2.0.

Verdensmålene giver os nogle helt konkrete anvisninger for, hvordan vi skaber en bæredygtig verden, med alle menneskers trivsel i centrum. I sig selv er de transformative, komplekse og indbyrdes afhængige. Denne september fylder de 5 år, og vi er slet ikke på rette vej. Derfor sætter Hansen & Ersbøll Agenda nu alle sejl til.


Partnerne Lotte Hansen og Charlotte Ersbøll har igennem de sidste tre år arbejdet med at udvikle byggeklodserne til, hvordan organisationer kan drive bæredygtig transformation. Løsningen er funktionalisme med hjertet i centrum – eller ”Bauhaus 2.0”.


Ligesom bureaets tilgang generelt, har Hansen & Ersbøll Agenda sammen med det kreative bureau AM Copenhagen skabt et design, der bevidst skræller alt det komplekse og frelste væk. Tilbage står fokus på impact og de handlinger, som kan være med til at gøre en forskel for kloden, naturen og for mennesker – på en dokumenterbar måde.

Afspil video

Hansen & Ersbøll Agenda transformerer sig selv som led i at transformere verden

 

For et bureau der tidligere har haft kommunikation og public affairs som udgangspunkt, kan det være en udfordring at præcisere, at arbejdet i dag udelukkende handler om skabe transformativ og dokumenterbar bæredygtig forandring og impact.

 

Når folk spørger hvad vi laver, så svarer vi – bæredygtig transformation, men bæredygtig transformation findes altså ikke som kategori på LinkedIn eller andre søgemaskiner, så det er vigtigt at vi står frem og tydeligt viser verden, hvem vi er og hvad vi vil”, siger Charlotte Ersbøll.

Gennem de seneste tre år har partnerne kæmpet for at gøre verdensmål til hverdagsmål. Bureauet har sat særligt fokus på de små og mellemstore virksomheder. Charlotte Ersbøll forklarer:

 

De har mange af de løsninger, som verden har brug for, men de har holdt sig tilbage, fordi de fandt at bæredygtighed og verdensmål var en eksklusiv klub. En klub for store virksomheder som Novo Nordisk, som jeg kommer fra, og for de frelste. Vores ambition er at omsætte verdensmålene til forretningsstrategi, og hjælpe vores kunder med at sætte fokus, hvor de bedst kan udleve deres transformative DNA og gøre en reel forskel for verden og samtidig styrke deres forretning og organisation.

 

Lotte Hansen fortsætter: ”Når vi har hjertet med, er det for at signalere at transformationen starter lige her. Verdensmålene skal komme indefra og leves i alt hvad vi gør – autentisk og ægte.”  

Når design giver mening

De to partnere glæder sig over den måde kunderne har taget imod det ny design, ikke mindst det bæredygtige hjerte.

 

Administrerende Direktør og Founding Partner i AM Copenhagen, Kristine May Pris, der står bag designet, siger om udviklingssamarbejdet:

 

”Hansen & Ersbøll Agendas mission er så utrolig stærk og vigtig, og vi har hos AM længe været kæmpe fans på afstand. Hvilket også gjorde glæden endnu større da vi blev valgt som partnere på opgaven om at transformere og bygge et stærk, brugbart og visuel designsystem til HEA.

 

Det vigtigste var at løsningen skulle blive en del af fortællingen og værktøjskassen i det daglige for teamet hos HEA. Modulære figurer, inspireret af Bauhaus, kombineret med verdensmåls grafik, blev til de gennemgående grafiske elementer der skulle kunne bruges på alle diverse platforme. Men også i den fysiske verden skulle identiteten kunne aktiveres, for at kunne fortælle og illustrere, til tider, komplekse problemstillinger til kunder og samarbejdspartnere.

 

Vi er super forventningsfulde til hvordan identiteten bliver aktiveret over de næste år i HEA, vi har lagt vægt på at den skal bruges og udvikles, hvilket vi allerede kan se er tilfældet nu.

 

Vi er stolte af samarbejdet, og ikke mindst resultatet.”