Jacob Ranum

Jacob Ranum

Arbejder i øjeblikket med:

  • All Goals

Som konsulent og projektleder hos Hansen & Ersbøll Agenda arbejder Jacob med analyse, strategiudvikling, projektledelse og digitalisering. Han er især optaget af, hvordan grøn omstilling og Verdensmålene kan være god forretning på bundlinjen. Derudover er han Hansen & Ersbøll Agendas markedsføringsekspert, som altid er skarp på budskaber, salgskanaler og målgrupper.

 

Jacob har en baggrund fra reklamebureauer bl.a. som Client Manager og Project Manager hos Komponent, hvor han har siddet med ansvaret for kunder og projekter, der spænder bredt fra iOS-apps og Tv-reklamer, til strategisk krisekommunikation og events. Jacob er opfostret i full funnel kampagneproduktion, og sørger altid for at have øjnene på alle touch points i en brugerrejse.

 

Jacob har arbejdet med en bred vifte af forskelligartede virksomheder fra finanssektoren til engros trælast. Han er drevet af at forstå en virksomheds position, vision og udfordringer, og oversætte dette til konkrete strategisk funderet initiativer, der har til formål at løfte forretningen, men først og fremmest gøre en forskel for vores klima og bæredygtighed. 

 

I sin tid som Marketing Manager i Saxo Bank har Jacob dygtiggjort sig indenfor stakeholder management og projektledelse. Han sad med delt ansvar for de globale marketinginitiativer på tværs af afdelinger og landegrænser, og var derudover også ansvarlig for al marketing produktion fra Brand film til Display-spor til OOH-kampagner.

 

I sin fritid er Jacob gerne aktiv udendørs med sine venner. Han har desuden en stor kærlighed til design, især interiørdesign, gerne med en masse farver – selvom du oftest ser ham i en sort t-shirt. Jacob har set alle afsnit af Spise med Price minimum 3 gange. Siger han i hvert fald.

Kontakt Jacob