Niels Ploug

Niels Ploug

Arbejder i øjeblikket med:

  • All Goals

Niels Ploug er Associate Partner hos Hansen og Ersbøll. Niels har mere end 40 års erfaring fra den statslige sektor heraf mere end 30 års ledelseserfaring som forskningschef på VIVE (dengang SFI) og senest som Direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. Niels har fagligt beskæftiget sig med analyse og data gennem hele sin karrierer og med strategiudvikling og implementering som topleder i staten. I Danmarks Statistik stod han i spidsen for udviklingen af arbejdet med FNs verdensmål og arbejdet med 2030-panelets Vores Mål. Han har også en omfattende internationale erfaring både fra forskningsverdenen og fra det internationale statistiksamarbejde, der koordineres af FN.

 

Niels har i snart 40 år undervist og været specialevejleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og på CBS som ekstern lektor. På Københavns Universitet bl.a. i et seminarforløb om FNs verdensmål og social og økonomisk ulighed og på CBS om virksomheders sociale ansvar.

 

Niels er arbejdsmæssigt meget optaget af gode data og dokumentation for bæredygtig udvikling og omstilling samt strategiudvikling og implementering. Han har ledelsesmæssigt været med til væsentlige strategiske omstillinger og udvikling på sine tidligere arbejdspladser, og er meget optaget af hvordan god og tydelig ledelse bidrager til at opnå de ønskede resultater.

 

Niels bor sammen med Pernille på Christianshavn. De har to drenge, der for længst er flyttet hjemmefra. En stor del af fritiden bruges på fritidshuset langt ude på landet på det skønne Midtsjælland.

Kontakt Niels