Pas på, at individualiseringen af en global problemstilling ikke bliver en sovepude i forhold til dér, hvor du kan ændre noget.
Mange af os vil gerne gøre op med forbrugersamfundet, gøre op med den stress, det kortsigtede fokus og det overforbrug, der ofte følger med.
De fleste af os kan bedst lide en kur, der handler om os selv - mere tid, mindre skærm, mere velvære, mere kropsbevidsthed, bedre mad, mere natur, mere autenticitet og nærvær. Alt efter, hvem vi er, praktiserer vi dette, så godt vi nu kan få det »passet ind«.
Det store spørgsmål er: Hjælper vi os selv, eller hjælper vi verden?
Her er en advarsel: Pas på, at individualiseringen af en global problemstilling ikke bliver en sovepude, en feel good-passivitet i forhold til dér, hvor du kan ændre noget.
Jeg er selv inspireret og fascineret af disse modtrends, som har mange udtryk: Nogle er en opgradering af »Thy-lejrprincippet« - mennesker, som gerne vil leve simpelt, gerne vil nedsætte stress, bo tætte på naturen og spise noget mad, der ikke er opvokset i en industristald.
Andre udgør en bølge med en øget tilstedeværelse i sin egen krop enten gennem selvudvikling, dans eller yoga.
En tredje bølge er en modvækstbølge med stærk litteratur i ryggen som »The Ministry for the Future« eller bogen om modvækst »Marx i den antropocæne tidsalder«, som udkom på dansk i sidste uge og har solgt mange millioner eksemplarer bare i Japan.
Men jeg er bekymret for, at mange synes, at en mere bæredygtig livsstil, i hvad vi trods alt godt kan kalde den lidt mere forkælede del af verden, kan bruges som karmavaluta for at sige, at man gør noget godt for verden.
Ofte er der en minimal sammenhæng, så lad være med at piske en selvgod stemning op over et havbad og en genbrugskjole.
Jeg har det særligt stramt med dem, der mener, at en firedages arbejdsuge kan redde klimaudfordringen, hvilket jeg diskuterer med forfatteren til bogen om modvækst, Kohei Saito. Hans diagnose af problemet er eminent og relevant, men hans løsning er tvivlsom.
Selvfølgelig hjælper forbrugeraktivisme. Det hjælper at spise mindre kød eller flyve mindre, men hvis et mere bæredygtigt sindelag giver en så meget indre ro, at vilje til forandring passiviseres, så er vi lige vidt.
Vi er mange, der knokler for at få virksomhedsdanmark omstillet, lige nu handler omstilling mest om at rapportere på samme måde som de andre. Det skyldes EUs bæredygtighedsdirektiv CSRD, som lægger en stor synlig hånd ned over alle store virksomheder og deres underleverandører.
Det er lige nu, at vi har brug for jer. EUs nye, bæredygtige hovedveje asfalteres disse timer, det er nu, at danske virksomheder beslutter, om de vil være bæredygtighedsfunktionærer, der udfylder det, de bliver bedt om, elle om de vil bruge den mulighed, som CSRD regnskabet også er, til at lave stærke forretningsstrategier om til fordel for mærkbar forandring.
Begge dele er bydende nødvendigt, men vi kunne godt brugt lidt aktivisme og handlekraft. Vi har brug for den aktivisme, som I udviser i jeres fritidsliv. Tag den med ind på arbejdet til os andre.
Transformer al jeres karmaenergi i at gøre det rigtigt. Ikke kun på yogamåtten, men også når I sidder på jobbet, i ledelse eller i bestyrelseslokalet.
Meld jer ind i kampen, der foregår i Excel-arkene i virksomhederne i disse timer. Vi har brug for, at jeres private mod bliver de krav, som I stiller til jeres arbejdsplads, til jeres ledelse og til jeres pensionsordning.
Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda
Comments