Hold nu fast … i rattet, hvor ville jeg føle mig snydt, hvis jeg var bilsælger og i går havde solgt en næsten ny Tesla til en kunde – for så i dag at opdage, at jeg nu skal sælge en ny Tesla billigere.
Det var det, der konkret skete for nylig for mange bilforhandlere. Og hvad med de biler, de havde stående ude i butikken, købt og betalt, som de nu kunne se frem til at sælge med et tab? Bilbranchen er midt i en kæmpe forretningsmæssig omkalfatring. AutoBranchen Danmark skriver selv, at de står midt i en brydningstid, hvor der på få år sker større forandringer end gennem de seneste 100 år.
Når jeg kigger ind ad vinduet hos en bilforhandler, så har de det til fælles, at inde bag de altid flot pudsede ruder står de nye biler, og ude foran står de brugte og lokker med gode priser. Jeg bruger alle mine vågne timer på at følge med i ny lovgivning, branchekrav, kundekrav, investorkrav, kommunal regulering, forbrugertendenser og markedsforskydninger, som vedrører klimapåvirkninger. Her skiller branchen sig i mine øjne ud ved, at en relativt lille gruppe mennesker i disse år løber en stor, økonomisk risiko på andres vegne. De har et dyrt varelager og rammes stort set af alt det, jeg remsede op. Hvor mange af deres biler holder prisen?
På få år er salget af elbiler vokset til, at de i dag udgør over hver tredje af de solgte biler. Lige om lidt er det halvdelen. Salget af brugte biler er til gengæld faldet. Noget tyder på, at også forbrugerne er lorne ved at købe den lottokupon, en brugt bil i visse tilfælde udgør. For man kan jo ikke vide, hvor mange byer man må tøffe rundt i med sit »brugtvognskup« om få år.
Bilforhandlere rammes synkront af lovgivning, afgifter, ladestandere og skiftende flertal i 98 danske kommuner, der skal beslutte hvilke biler, der må nærme sig bymidten. For så ikke at tale om den efterspørgsel af vogne fra større erhvervsvirksomheder, som lige om lidt, når de har udfyldt deres opdaterede ESG-planer, kræver, at deres underleverandørers vognpark skiftes ud.
Samtidig har de en delvis ustabil kundegruppe, som måske om få år bare vil klikke sig frem til bilen. Måske er den fra Kina, og vi ser ind i en horde af BYD, NIO, JAC og Hongqi'er på vej ind over grænsen til Kruså. »Reparationen« foregår nok »remote« fra en pc i Shenzhen, så hvad med mekanikerne? Og hvad med autodelslagre, hvad skal der blive af dem om ti år? Jeg tror ikke, de findes.
Mængden af ubekendte modsvares ikke med alle de biler, der lige om lidt bliver tilovers. Det ser ud til, at branchen er omstillingsparat, men nogle kører nok i pitten. Vi står over for en kæmpe mængde af biler, der bliver tilovers, hvilket er et stort ressourceproblem, og en gruppe mennesker, som har brug for hjælp. Det er ikke rimeligt, at private virksomhedsejere ikke hjælpes med omstilling, når deres branche er i så stor strukturel forandring.
Måske er bilbranchens perfekte storm et varsel til andre brancher, der ikke i tide ser, hvor sprængfarlig en cocktail det udgør, når ens marked samtidigt udfordres af en klimadisruption og en digital disruption.
Lotte Hansen, partner i Hansen og Ersbøll Agenda
Comments