Vi har mistet Lise Nørgaard og Ritt Bjerregaard siden årsskiftet: Vi er mange, der er dem taknemmelige for deres stærke aftryk, men at de også er en påmindelse om, at vi slet ikke er hjemme med ligestillingen i Danmark endnu. Kvinder, der stikker ud, betaler en pris.
Matador fra 1978 var måske den første tv-serie i verdenshistorien med flest kvinder i roller, hvor de var handlingsaktører for deres eget liv og ikke bipersoner til mændenes. De mandlige karakterer, også dem der havde succes, havde alle tydelige brister i form af eksempelvis forstokkethed, nedladenhed eller fejhed. Filmindustrien har stadig langt igen for at få rettet op på den skævvridning af køn og diversitet.
De stærke kvinder i Matador blev pejlemærker for min generation. Det er svært at sige, om jeg havde startet egen virksomhed, hvis det ikke havde været for Agnes.
I dag har stor set alle danske erhvervskvinder betalt en særpris for deres køn. Jagten på nu afdøde Ilse Jacobsen i forbindelse med kritik af arbejdsforholdene i hendes virksomhed var uproportionalt voldsomme og personlige.
Stort set alle nekrologer over Ritt Bjerregaard i danske aviser valgte at gentage historien om en skødesløs Ritt på Ritz, som betød, at hun måtte gå af. Dermed reproducerer de et forvrænget billede, som de selv skabte dengang. De kunne jo have valgt at give hende en oprejsning ved at fortælle hvorfor:
Sagen var, at Ritt havde valgt det celebre hotel til sit ophold for at få valgt en kandidat til UNESCOs Styrelsesråd, en kvinde i øvrigt. Missionen lykkedes, og ifølge Ritt selv skyldtes det, at hun holdt en reception for kandidaten på hotellet, som betød stærkt fremmøde. I mine ører lyder det som en ekstremt gennemtænkt branding og lobbystrategi for at få en dansk kvinde ind i et af FNs toporganer, som var besat af mænd.
Medierne havde også et helt abnormt fokus på, at hun var der med sin ven og elsker – i øvrigt efter aftale med sin mand. Tilsvarende historier om mænd i dansk toppolitik, der har brugt deres politiske rocksangerstatus til udenomsægteskabelige relationer, forbliver mørkelagte af hensyn til privatlivets fred.
Samme hensyn var der så ikke for Helle Thorning-Schmidt, da medierne i ugevis bragte uverificerede spekulationer om hendes mands seksuelle observans og koblede det sammen med et spørgsmål om skattebetaling. Alt sammen et ondskabsfuldt angreb på vores første kvindelige statsminister. Ingen måske ud over Ritt Bjerregaard har oplevet en lignende heksejagt, som kulminerede, da TV 2 med Henrik Qvortrup i spidsen dækkede live fra gaten, da Thorning kom hjem fra en rejse. Sagen fik en betydning for Thornings politiske liv, ligesom Ritz-sagen fik det for Ritt.
Nørgaard og Bjerregaard viste os vejen, og kvinderne efter dem viser os, at der er godt stykke vej endnu.
Læs artiklen her