Da Enhedslisten trak tæppet under nu tidligere transportminister Benny Engelbrecht, led han samme skæbne, som alle topchefer i dag ville lide, hvis deres investorer udelukkende bestod af medlemmer af Enhedslisten. For ingen har de data, Enhedslisten gerne ville have.
Og dog, for ministerens problem var, har han optrådte som en forlænget arm af et angstfyldt embedsværk. Og lukkede helt ned for informationer. Når Enhedslisten møder det dna, indfinder skepsissen sig om, at der måske er fejet noget ind under gulvtæppet . Og med rette. For i stedet for at vise sine usikkerheder og tage de øvrige partier med i maskinrummet om data og overvejelser, fik partierne ingenting.
Det er ellers lige det modsatte, man bør gøre i disse år, hvor ingen har det fulde overblik over de bæredygtige aftryk, vi sætter. Anbefalinger til virksomheder og investorer i disse måneder fra både EU, GRI (Global Reporting Initiative) og UN Global Compact (virksomheders samfundsansvar) er, at man skal være åben om sine risici og sit mangelfulde dataoverblik. Det er samme øvelse, alle virksomheder enten er i gang med eller skal i gang med disse år.
Benny Engelbrechts egen refleksion i P1 i timerne, mens han stadig forsøgte at redde sit politiske liv, var sådan set de rigtige. Han sagde, at ministeriets data ikke var valide nok til at basere politik på, men han var ked af, at han ikke havde taget ordførerne med ind i »datarummet« .
Ministeriets løsning med kun at give de data, man har, og »gøre som om det er den fulde sandhed« ‘, dur ikke. Hvis det ikke er greenwashing , er det det, jeg her i spalterne tidligere har kaldt »light green washing« .
Ministeriets løsning med kun at give de data, man har, og »gøre som om det er den fulde sandhed« ‘, dur ikke. Hvis det ikke er greenwashing , er det det, jeg her i spalterne tidligere har kaldt »light green washing« .
Altså en situation, hvor man får et mangelfuldt datagrundlag til at vise, at et produkt eller anlæg er mere bæredygtigt, end det er i virkeligheden.
Det var den totale udregning af et bæredygtigt aftryk for forskellige anlægsprojekter, som Enhedslisten efterspurgte. Alle virksomheder, organisation og myndigheder forsøger i disse år at få de indsigter. Som også går under navne som »NCA-analyser« , »Scope 1, 2 og 3 overblik« med mere. De data findes ikke lige nu, det er selvsagt et kæmpe problem, men vi kan ikke vente med at bedrive ledelse, til vi er fuldt oplyst.
Hvis Danmark vil gøre sig håb om at være en førende bæredygtig nation, kalder det på en ny ledelsestype både i det politiske liv, i embedsværket og i erhvervslivet.
Det lyder måske som naturstridigt, men den eneste vej til som topleder at løse de bæredygtige udfordringer er at turde lufte sit beskidte vasketøj i offentligheden og vise, at man er sårbar, og at man ikke har styr på alt.
Det er ikke traditionelt en særligt maskulin værdi, men det er det, der er brug for. Når du tør det, kan du lettere invitere kunder, medarbejdere og lovgivere med ind og sikre, at den ledelse, du bedriver, ikke er styret af et Excelark fyldt med tomme felter, men af dygtige mennesker, som tør tænke højt på baggrund af et ufuldstændigt vidensgrundlag, og som er parat til at få løst de store reelle udfordringer, vi står overfor.
Se kommentaren i Berlingske