Ulla Hovgaard Ramlau overgår til ny rolle - Hansen & Ersbøll Agenda

Ulla Hovgaard Ramlau overgår til ny rolle

27. februar 2020 11:15 Ingen kommentarer 0

I Hansen & Ersbøll overgår Ulla Hovgaard Ramlau 1.4. fra en rolle som COO til at være bestyrelsesmedlem med henblik på at være strategisk sparringpartner, hvad angår vækst og organisatorisk udvikling.

Ulla Hovgaard Ramlau har gennem et lille års tid været ansat som COO i HEA. I den periode har der været stor efterspørgsel efter HEAs ydelser inden for rådgivning i bæredygtig omstilling, strategi, engagement og kommunikation. Ydelser som vi har udviklet de seneste 3 år i samarbejde med kunder. Ulla har bistået med at få HEA skaleret og gjort klar til den stigende efterspørgsel, der er på strategisk rådgivning inden for verdensmål. Ulla har opbygget organisationen og de interne processer samt ansat 4 dygtige medarbejdere, og bidraget med  at få ydelserne skåret til efter kundernes behov.

Hun skal nu være kommunikationschef i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

”Virksomheders ønske om hjælp til effektbasseret change management i forhold til verdensmålene har aldrig været større. Og Ulla har sørget  for, at vores organisation er parat til at fokusere på netop det. Det har været en hel uvurderlig indsats” siger partner Charlotte Ersbøll.

”Vi havde brug for at blive mere professionelle i driften og få skærpet vores strategi ift. vækst af vores forretning og lige præcist det har Ulla hjulpet os med i et år, der har været afgørende for os. Vi glæder os over, at Ulla fortsat vil rådgive os som bestyrelsesmedlem og være sparringspartner på vækst og organisatorisk udvikling.” siger partner Lotte Hansen.

Ulla Hovgaard Ramlau siger selv: ”Det har været yderst interessant at arbejde i HEA og udvikle forretningen og organisationen med henblik på at forløse et endnu større potentiale inden for verdensmålsrådgivning. Jeg er imponeret over videns- og ambitionsniveauet, og de stærke produkter HEA tilbyder. Jeg har lært meget af samarbejdet med Charlotte og Lotte og ser frem til, at jeg som bestyrelsesmedlem kan fortsætte samarbejdet og bidrage til den fortsatte vækst.

Hansen & Ersbøll går nu på jagt efter en ny medarbejder og vil også i de kommende måneder rekruttere medlemmer til den nye bestyrelse.

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x