Verdensmål for begyndere: Bygherreforeningen tog første spadestik i det indgående arbejde med Verdensmålene - Hansen & Ersbøll Agenda

Verdensmål for begyndere: Bygherreforeningen tog første spadestik i det indgående arbejde med Verdensmålene

13. december 2019 10:44 Ingen kommentarer 0

Bygge- og anlægssektoren er i stigende grad blevet bevidst om sit ansvar. Men hvordan kan man som bygherre arbejde konkret med verdensmålene i sin organisation og omsætte målene til praksis?

Det spørgsmål spurgte Bygherreforeningen sig selv, da de i efteråret bad Hansen & Ersbøll Agenda dele ud af sin Verdensmålsviden til en kursusdag for byggebranchen.  Agenda-teamet udviklede forløbet som en ’endagsmasterclass’ med fokus på bygherrers konkrete muligheder for at få Verdensmålene integreret i deres arbejde.

I kurset ’Verdensmål for begyndere’ fik deltagerne indgående kendskab til målene i sin helhed samt en introduktion til, hvordan man som bygherre kan skabe en enkel proces for sit arbejde med Verdensmålene. Lotte Hansen valgte at sætte fokus på byggerådgiveraftalen, da det er her bygherren kan stille krav til, hvordan der skal bygges, og hvilke hensyn, der skal tages undervejs.

Kurset introducerede  nulpunktsvurderinger og værktøjer til at engagere medarbejdere, kunder og andre stakeholders i processen.

En af de interessante læringer, der kom ud af dagens arbejde var, at fokus i branchen meget ofte ender på ’klassikere’ som varme, energi og materialer, mens kravene til mennesker og natur er få. Her gik det op for flere deltagere, at nogle gange må man gerne tænke kreativt, så hvis man eksempelvis beder om ’levende hegn’ er de ofte meget billigere og bedre for biodiversiteten.

Anne Christine Busch, der er chefkonsulent i Bygherreforeningen, fortæller, at de hev Lotte ind til opgaven som underviser hendes evne til at forvandle de store visioner i FN til konkrete og letforståelige værktøjer skræddersyet til målgruppen:

”Lotte er eminent til at folde de store politiske visioner ud og bryde dem ned til konkrete tiltag og hverdagsopgaver i virksomheden. Hun gør det klart for deltagerne, hvordan de med målepunkter og strategisk afsæt kan forankre indsatsen i virksomheden. Derudover er hun jo en erfaren kommunikatør med forståelse for organisatorisk kompleksitet, så hun ved også, hvordan man kommunikerer den bæredygtige indsats til omverden”, fortæller hun.

 

Fra kursus til masterclass

Verdensmålskurset som vi afholdt for bygherreforeningen introducerede deltagerne grundlæggende til arbejdet med Verdensmålene. Du får identificeret, hvad I som organisation allerede gør rigtigt i dag samt sat fokus på de Verdensmål, hvor I har størst impact. Dog går du ikke fra kurset med en konkret handlingsplan i hænderne. Er du interesseret i dette, anbefaler Hansen & Ersbøll Agenda en Verdensmålsmasterclass bestående af tre moduler henover en periode på tre- seks måneder inkl. hjemmearbejde med sparring mellem hvert modul.

Til en Verdensmålsmasterclass får du kvalificeret din samfundsagenda og dine  implementeringsplaner. Du får udviklet kommunikations- og outreachplan for at få medarbejdere, kunder og stakeholders med i værdiskabelsen.

0

Cookies hjælper os med at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Ved brug af sitet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere.
Luk banner
x