Fra lille paneldebat til udvikling af ambitiøst, bæredygtigt kontorhub

Fra lille paneldebat til udvikling af ambitiøst, bæredygtigt kontorhub Fra lille paneldebat til udvikling af ambitiøst, bæredygtigt kontorhub

Verdensmål:

  • 17 - Partnerships to achieve the Goal

Der er brug for bæredygtige fællesskaber i det danske erhvervsliv. I februar 2023 flyttede Cirqle og Hansen & Ersbøll Agenda (HEA) sammen i et nyt og spændende bæredygtigt hub ved søerne i København

I februar 2023 flyttede Cirqle og Hansen & Ersbøll Agenda (HEA) sammen i et nyt og spændende bæredygtigt hub ved søerne i København. Kombineret har virksomhederne over 80års erfaring med bæredygtighed, digitalisering, logistik og strategiudvikling, som de bringer i spil for at hjælpe deres kunder med bæredygtig transformation.

 

Men det lå ikke altid i kortene, at virksomhederne skulle gå sammen om at skabe en hub, der har til formål at accelerere den bæredygtige udvikling. Det fælles eventyr startede tilbage i 2021, da Benjamin Brinch, seniorrådgiver fra HEA og Henriette Kistrup, Co-founder og COO hos Cirqle begge sad i samme panel om regenerativ ledelse i opstartsfællesskabet Greencubator. Det blev til en spændende dialog om den nødvendige omstilling, som virksomheder skal igennem for at have et forretningsgrundlag i fremtiden. På baggrund af mødet tog virksomhederne et par måneder senere en snak om, hvorvidt der var nogle forretningsområder, hvor de kunne hjælpe hinanden.

Cirqle er en af de virksomheder som ofrer det hele for at lade være med at gøre tingene halvt. Jeg ser hver dag forkølede løsninger, som kun afhjælper lidt af affaldsproblemet, men Circle har udviklet nøglen til at løse det helt. Jeg glædes over hver dag at kunne inspireres af de dygtige mennesker og så er de ovenikøbet alletiders gode selskab” – Lotte Hansen, Partner i Hansen & Ersbøll Agenda.

 

Fast Forward til februar 2023. Virksomhederne er nu ved at lægge sidste hånd på et transformerende strategiforløb støttet af en bæredygtig EU-pulje, der har styrket Cirqles cirkulære forretningsmodel. Sammen har HEA har Cirqle dykket ned risici og potentialer i både cirkulær emballage og digitale tag-and-track løsninger. Med forståelse for, at Cirqle opererer på et omskifteligt marked, der oplever store forandringer i disse år, har vi vendt og drejet de væsentligste fyrtårne, og hjulpet virksomheden med at indtænke ESG, data og dokumentation som kerneelementer i deres tilgang til strategisk bæredygtighed.

For Cirqle er det et helt unikt kontorfællesskab i hjertet af København. Det er meget dygtige og kompetente mennesker der deler visionen om at gøre verden til et mere bæredygtigt sted fra hver vores perspektiv. Vi kan lære af hinanden og forretningsmæssigt er der masser af synergier som vores kunder kan nyde godt. Ja, det bedste er vel at det føles som en lille grøn familie og som man har lyst til at hænge ud sammen med til fredagsøllen.” – Jan Weber, CEO Cirqle

Samarbejdet stopper ikke her – tværtimod er det kun lige begyndt. For hvis vi skal begynde at løse de komplekse udfordringer, som vores samfund står overfor, er der mere end nogensinde behov for nye og større samarbejder på tværs af faggrupper. Der er behov for at vi puljer erfaringer og viden, gør dem til rådighed for hinanden og sikrer, at de kommer ud til de mindre virksomheder, som i stigende grad skal navigere i et landskab, der bliver mere komplekst for hver ny EU-forordning og hvert nyt certifikat, der introduceres.

 

Der er behov for at vi hjælper virksomheder med at afdække, hvor de har et aftryk – både det positive og det negative, og der er behov for at tænke i nye løsninger, der minimerer ressourceforbruget. Der er behov for en ærlig og dokumenteret kommunikation, der på engagerende vis formidler budskabet til omverdenen.

Det håber vi at have åbnet en mulighed for med det nye, bæredygtige hub ved søerne, som foruden Cirqle og HEA også huser Primdal ESG. Vi inviterer til housewarming d. 23/2 klokken 15-18 for venner, bekendte og fremtidige samarbejdspartnere.

 Læs mere om Cirqle her