At drive virksomhed i 2022 er blevet politisk; du er en del af det, både hvis du handler og ikke gør – kig bare på Nipper

At drive virksomhed i 2022 er blevet politisk; du er en del af det, både hvis du handler og ikke gør – kig bare på Nipper At drive virksomhed i 2022 er blevet politisk; du er en del af det, både hvis du handler og ikke gør – kig bare på Nipper

Verdensmål:

  • All Goals

Ud over at lukke sine butikker i Ukraine, så er Ikea i gang med at totalindrette flygtningeboliger i Aarhus. 60 frivillige Falck-reddere har kørt 30 fuldt udstyrede ambulancer til Ukraine. Thomas Senderovitz, topchef i Novo Nordisk, fik på få dage skabt det humanitære netværk AidUkraineDenmark. I Bestseller kan alle medarbejdere over hele verden tage fri for at hjælpe Ukraine.

Modige virksomheder kaster sig i disse uger ind i kampen for de ukrainske borgere med de våben, de har: Varer, logistik og hænder samt økonomisk afstraffelse af Rusland. Med meldingen fra den russiske ambassadør om statsovertagelse af lukkede afdelinger i Rusland er det ganske vist: Det at drive virksomhed i 2022 er blevet politisk; du er en del af det, både hvis du handler, og hvis du ikke handler. Den positive version er, at det åbner op for en ny ledelsesform – corporate activism – hvor topchefen er båret af værdier, mod, sårbarhed og vilje til at handle på et ufuldstændigt vidensgrundlag. Vi tror på, at det mod både redder menneskeheden og virksomheden.

Folkedomstolen

 

Vi håber, at de samme virksomheder forstår, at de miljømæssige og planetære grænser udgør en lige så stor trussel for deres forsatte drift, når kampen for klimaet skal op i et nyt gear. At de ser sig selv som aktiver i en ny samfundsmæssig sammenhæng og har modet til at prioritere verdens problemer over virksomhedens kortsigtede interesser, at de fortsætter med at definere et ledelsesmæssigt paradigmeskifte i en ny æra med Corporate Activism. Dette paradigmeskifte vil gøre dem både modstands- og konkurrencedygtige.

Vi så det allerede under coronakrisen. Her under Ukrainekrisen sker en mobilisering, som vi nærmest vil kalde en vækkelse, hvor virksomheder aktiverer deres hidtil passive magt som politiske aktører, ikke gennem ord, men gennem handlinger. Samtidig er omverdenens moralske forventninger også øget: Vinduet for at være halvt gravid i en konflikt som Ukraine er blevet mindre. Virksomheder, der nok lukker ned for salget, men stadig har produktion i Rusland, møder kompromisløs modstand fra det moralske politi.

Ørsted var en af de virksomheder, der fik “kærligheden at føle”, da de ikke ville stoppe importen af gas fra Rusland. For at redde sit renommé valgte Ørsted at tage os ind i det politiske maskinrum. Det var den danske regering, der havde presset dem til at indgå en uopsigelig aftale frem til 2040. Med den manøvre fik de problematikken flyttet over på Christiansborg – eller gjorde de? Måske gjorde de på papiret, men måske var skaden sket allerede på både brand og tillid.

Hvis der er en ting, de fleste af os ikke stod og manglede i forrige uge, var det nok at være i Mads Nippers sko. Balancen mellem værdier og forretning bliver langt sværere at holde, også selvom man er en af Danmarks største topchefer. Selvom Ørsted har en kompleks ejerstruktur tjener eksemplet til at vise, at når vi først kan se ulykken og de menneskelige skæbner i øjnene, så bliver alle handlinger, også dem man ikke tager, opfattet i det lys.

Den samme folkedomstol vil være lige så kompromisløs, når virksomheder fremover forsøger at være halvt gravide i forhold til bæredygtighed. Vores branche har hjulpet mange med at storytelle og lightgreenwashe sig ud af alt for uambitiøse svar på en global og lokal udfordring, der på ingen måde kan betegnes som en krigstilstand, men som ikke desto mindre fordrer den samme agilitet og handlekraft, som vi har set de sidste 14 dage.

Modige ledere

 

Csr-branchen har været et paradis for storytelling og oppustet selvros, og nu er den ved at blive et compliancehelvede af den anden verden, hvor alt, der har en bæredygtig puls, sættes i excelark. Men vi kan ikke storytelle os ud af, hvad der ser ud til blive den største krise for menneskeheden – det uproportionale træk på Jordens ressourcer.

Lad os lige slå en ting fast: Vi er nødt til at måle på vores bæredygtige fremskridt, ellers findes de nemlig slet ikke. Men lad os for Guds og verdens skyld lade være med at tro, at nu, hvor bæredygtighed er blevet vigtigt, så løser regnedrengene problemerne for os. Det gør de ikke.

Vi har derimod brug for de ledelsestyper, der er brudt frem her under krisen. En type, der tør stå forrest og sige: “Det her kan jeg ikke stiltiende se på, jeg handler på den begrænsede viden, jeg har nu, og med de værdier, vi står for”. Med transparens, sårbarhed og mod som ledestjerne, så vil vi om få år kunne se konturerne og resultaterne fra de virksomheder, der har ageret gennem de forandringer, verden omkring os gennemgår. Lad os se det at være leder som en etisk fordring om at handle modigt, også selvom man ikke kan regne den ud.

Se debatindlægget i Børsen