Det er svært at navigere kommunikationen af grønne initiativer, og man kan hurtigt træde forkert og forårsage Greenwashing. Det ses tydeligt i antallet af sager fra Forbrugerombudsmanden, som er vokset fra 16 klager i 2019 til 126 klager i 2023 indtil videre. Samtidig beskriver udkastet til Green Claims direktivet, at 50% af miljøanprisininger er vage, vildledende eller ubegrundede, og 40% er udokumenterede. Kommunikationsbranchen har et stort medansvar for at rette op på dette, men hvad er præcist kommunikationens rolle i den bæredygtige omstilling? Dette vigtige tema blev sat under luppen, da Hansen & Ersbøll Agenda sammen med iLoveglobalGoals, Forbrugerrådet Tænk, K1 Kommunikationsforening var værter for en VIP-morgenmad med Greenwashing som tema. Tak igen til KR Fonden for at støtte vores arrangement.
Tre debatter var linet op med de førende eksperter inden for kommunikation og bæredygtig omstilling, med det formål at få en dialog op omkring, hvilket ansvar kommunikatører burde påtage sig. Branchen er god til at forføre, hvordan kan man bruge forføret til en bæredygtig omstilling. Hvordan placerer branchen sig centralt som en ”changemakers” i den bæredygtige omstilling? Værten for vores fireside chats var vores altid kyndige, Lotte Hansen, Stifter af Hansen & Ersbøll Agenda & ILoveGlobalGoals
Første del var en samtale mellem Charlie Stjerneklar, adm. Direktør hos Kreativitet & Kommunikation, og Marie Frank-Nielsen, Seniorjurist for Forbrugerrådet Tænk, hvor de aktuelle udfordringer blev skitseret og en diagnose af branchens parathed og vilje til handling blev givet. Der blev blandt andet sagt:
”Mange forbrugere vil gerne træffe de rigtige valg, men de synes, at det er svært. Men hvis man kommunikerer retvisende, så er der en vej for at hjælpe forbrugerne,”
Derefter diskuterede Christian Poll, Ekspert i bæredygtighed hos DTU og Forbrugerombudsmanden, og Ludvig Vraadal, Politisk rådgiver samt Skygge-forhandler på Green Claims-direktivet, hvordan kommende lovgivning, vejledninger og retssager kan bruges som en løftestang til mobilisering og transformation. En vigtig pointe fra Christian Poll var:
"Det forbrugerombudsmanden anbefaler er, at man vender processen på hovedet. At virksomheder spørger sig selv, hvad gør vi, som vi kan dokumentere - og så kommunikerer man dét. Det gør ikke produkterne bæredygtige, men så kommunikere man trods alt retvisende. Det er den præcise oplysning til forbrugerne, der det vigtige."
Efter en pause på vores dejlige tagterrasse fortsatte samtalen mellem Rikke Harbo Trikker, Kommunikationsdirektør hos Andel Energi, og Jan Weber, co-founder og adm. direktør hos Cirqle. Temaet for den samtale var at finde konkrete greb til hvordan kommunikationsbranchen kan styrke en bæredygtig transformation af forbrugerne.
"Vi har bevæget os fra et paradigme, der handlede om purpose-kommunikation, hvor vi fortalte vores kunder, hvordan vi skal redde verden. Da vi så skulle til rent faktisk at redde verden og mobilisere, så blev det rigtig svært. Så fandt vi ud af, at bare fordi noget er vigtigt for os, er det nødvendigvis ikke vigtigt for kunderne, og derfor behøver vi ikke kommunikere det til omverdenen. Derimod vil vi fokusere på de barrierer, der eksisterer og bruge dem som vores grundredskaber. "
Til slut havde publikum og paneldeltagerne en fælles diskussionsrunde, hvor der sammen blev udarbejdet et mobiliseringskodeks med de 10 bud til hvordan kommunikationsprofessionelle kan gøre en forskel for bæredygtighed.
Se billederne fra konferencen herunder:
