Klimakampen afgøres i direktionslokalet

Klimakampen afgøres i direktionslokalet Klimakampen afgøres i direktionslokalet

Verdensmål:

  • 1 - No Poverty
  • 2 - Zero Hunger
  • 3 - Good Health and Well-being
  • 17 - Partnerships to achieve the Goal

Berlingske har bragt Lotte Hansens klumme om slagsmålet blandt triatlondeltagerne og fluebenssætter i klimakampen. Læs den lige her.

Foto Credit: Mārtiņš Zemlickis 

Journalisternes øjne er ofte rettet mod politikerne, når det gælder klima og bæredygtighed, men i disse måneder flyttes de største ton CO2 i direktionslokalerne, hvor kampen står mellem Excel-entusiasterne og dem, der tør ændre deres forretning markant i bæredygtig retning.

I onsdags diskuterede Folketinget regeringens klimahandlingsplan, efter at et brev flertal vedtog Klimaloven i sommers. Rituelle politiske diskussioner endte med at regeringen skulle finde nogle flere C02 reduktioner.

 

Samme dag skete der noget, som kommer til at reducere CO2 udslippet i Danmark og Europa langt hurtigere: EU’s disclosurefordning trådte i kraft. Navnet er lige så usexet, som forordningen er progressiv. Den kommer til at sætte kapitallogikken forrest i en bæredygtig omstilling af vores erhvervsliv. Det vi ser i disse år, er kun begyndelsen.

 

EU kræver at alle større europæiske investorer, skal opgøre, hvordan deres investeringer påvirker klode og mennesker, altså hvor meget skade de gør. Det bliver en bæredygtig dødbiderliste, over alverdens ulykker. Man skal være en gamblingorienteret daytrader, hvis man ikke skeler til det bæredygtige aftryk næste gang man sætter sine penge på den ’sorteste’ virksomhed.

 

Investorkapitalen har allerede flyttet sig i bæredygtigretning, men takket være EU tvinges investorerne nu i front. Deres krav giver dønninger ned gennem hele systemet og vil på sigt påvirke små og store virksomheders lånemuligheder.

 

Samme pres rammer virksomhederne med de seneste ændringer i årsregnskabsloven og ønsket om seriøse ESG-opgørelser i årsrapporterne.

 

Den reelle klimakamp, som jeg oplever den udkæmpes derfor lige nu i direktionslokalerne i de danske virksomheder.

Her er 4 løbebaner, du kan tage alt efter, hvilken type din virksomhed er:

 

  1. Løber du på fluebensbanen sætter din virksomhed bæredygtige flueben i alle de ledige felter i Excel-arket fra kunden, du er helt sikkert en duks, du gør ikke den store bæredygtige forskel, men skal nok klare dig mange år.
  2. Hvis du vælger hækkeløbsbanen, så springer din virksomhed let og elegant hen over alle bæredygtige udfordringer. I satser på at slå konkurrenterne på pris og hvis I ikke skal bruge kapital eller strøm eller nye dygtige medarbejder de kommende år, så skal det nok gå lidt endnu.
  3. Triatlonbanen er for de virksomheder, der ambitiøst vælger, hvilke tre discipliner de vil knokle for at blive gode til også selvom det gør ondt. Måske har I et katastrofalt CO2 forbrug, men I producerer mad uden madspild. Det bliver hård træning, men du slår konkurrenter meget snart.
  4. Frømandsbanen, er forbehold virksomheder i bæredygtig krise: Løb mod den største udfordring og få den løst, for ikke at ende i vandgraven.

Om triatleterne reelt slår Excel-arkene de kommende år bliver den reelle kampplads. Den kommer til at flytte tonsvis af CO2 og sætter standarder for visionære bæredygtige tiltag.

 

Der er brug for begge dele, men til dem, der kun satser på Excel-forbedringerne, kan jeg kun sige held og lykke, håber det luner, så længe det varer.

Her kan du se artiklen på Berlingske samt læse Lottes øvrige klummer.