Lotte Hansen i Berlingske: Når jeg er i dårligt humør, så forestiller jeg mig Noas ark 2.0 

Lotte Hansen i Berlingske: Når jeg er i dårligt humør, så forestiller jeg mig Noas ark 2.0  Lotte Hansen i Berlingske: Når jeg er i dårligt humør, så forestiller jeg mig Noas ark 2.0 

Verdensmål:

  • All Goals

Om 100 år lægger en kæmpe tømmerflåde fra kaj på ydersiden af Lynetteholm. Holmen er nu et boligparadis bygget ovenpå på årtiers byggeaffald; knuste toiletter, fliser, murbrokker og øverst asfalt og et stærkt bolværk mod bølger og kraftig vind fra Øresund.

Ideen var, at Lynetten skulle være kystsikring for stigende vandstand i København, men desværre lykkedes planen ikke, så der bor rigtig mange mennesker herude. De har en fantastisk udsigt til Sverige i de højhuse, der arkitektonisk minder om jugendstilen med robuste fundamenter, blot med den forskel at hoveddøren ligger på første sal med en ståltrappe op og en udvendig elevator. 

 

De fleste synes, at det der med at sejle afsted efter et højere sted at bo, er et reklamestunt fra den gruppe aldrende aktivister, der engang stiftede »Friday for the future«, men som i dag sidder til en god løn i ngo’er og i 70 år har råbt »klimaulven kommer«. 

 

På kajen glæder man sig over, at Øresund er blevet det surferparadis, som Hanstholm var engang. Og hvor skulle skibet også lige sejle hen? På dette tidspunkt er vi 11 mia. mennesker på kloden, og store dele af verdens havnebyer er blevet oversvømmet, så der er lidt trangt de andre steder. 

 

I pressen får den aparte sejltur heller ikke den store dækning. BIG har fået en pris for deres nyfortolkning af de flydende containerhuse med elmotor, hvor flere af dem har høns og grise gående ude foran. 

 

At klimaforandringer fundamentalt har ændret hverdagen er old news. Folk fra Roskilde Fjord-området blev genhuset for 50 år siden. Flygtningespørgsmålet er blusset op igen, da grupper på flere millioner mennesker fra Asien og Afrika, der har mistet deres hjem, er vandret mod Europa. 

 

Mit håb for 2023 bliver, at det bliver året, hvor vi tør kigge direkte ind i en science fiction-agtig fremtid og tage de modige valg, der gør, at vi ikke kommer derhen. Lige nu er klimadebatten præget af lige dele udskamning og medafhængighed af klimaregnskaber og rapporter, som giver indtryk af, at vi er på rette vej. 

 

For at imødegå medafhængigheden kan vi i 2023 kræve fuld gennemsigtighed i de valg, andre tager for os. Vi mangler en krisebevidsthed om, hvad effekten er på vores levevis. 

 

De andres valg på dine og mine vegne er mindst lige så vigtige som dem, du selv tager om din egen krebinet, men de har næsten ikke fået noget opmærksomhed. 

Så her er en guide til, hvordan du kan få klarsyn: 

Spørg på din arbejdsplads, skole eller hvor du bor:

 

Hvordan trækker I på Jordens ressourcer gennem det, I laver, eller på den måde, I bor på eller arbejder på? Og hvad risikoen er, hvis alle gør det samme? 

 

Send et brev til din borgmester og spørg om det totale kommunale aftryk i alt, hvad kommunen bygger eller ombygger i 2023 og frem. 

 

Send et brev til de fem steder, du handler mest, og spørg om det totale aftryk i alt, hvad de sælger. 

 

De vil sige, at de ikke har data. Men det må være en menneskeret at kunne få hjælp til at forudsige konsekvensen af ens handlinger. 

 

Hvis de fællesskaber, du er en del af, ikke vil hjælpe dig, kunne man frygte, at de har en interesse i, at du forbliver blind. 

Læs hele klummen her