Julie Skaarup Roesgaard

Julie Skaarup Roesgaard

Arbejder i øjeblikket med:

  • All Goals

Som projektmedarbejder hos Hansen & Ersbøll Agenda arbejder Julie blandt andet med projektledelse og koordinering. Hun brænder for den bæredygtige dagsorden, og hjælper vores kunder med alt fra analyse, research og strategiudviking.

 

Udover at være hos Hansen & Ersbøll Agenda, læser Julie økonomi på sin kandidat på Københavns Universitet. Fra studiet har hun både fået en solid økonomisk intuition og et stærkt fundament inden for data og statistik. Julie ønsker desuden at specialisere sig inden for adfærdsøkonomi.  

 

Hun har tidligere arbejdet i Økonomistyrelsen, hvor hun var tilknyttet § 36 af finansloven, nemlig Tjenestemandspensionsvæsenet. Her var hun med til at lave rettelser i finansloven, samt analysere og kontrollere tjenestemandspensioner. Hun startede dog sin karriere som CRM-assistent hos Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun udover at vedligeholde og udvikle medlemsdatabasen også fik et indblik i bæredygtigheds- og inklusionsmærkesager. Desuden varetager hun en bestyrelsespost på Grønjordskollegiet, hvor hun har været drivkraften bag udarbejdelsen af en ny socialt bæredygtig strategi for kollegiet og en ny visionsplan for udendørsområderne.   

 

Når hun har fri, går Julie på jagt efter Københavns bedste bager – eller ismageri. Ellers nyder hun gerne en gåtur med solen i ansigtet eller vinden i håret. Julie har set alle afsnit af Matador mindst 5 gange. 

Kontakt Julie