Lotte Hansen

Lotte Hansen

Arbejder i øjeblikket med:

  • 8 - Decent Work and Economic Growth
  • 9 - Industry, Innovation and Infrastructure
  • 11 - Sustainable Cities and Communities

Lotte Hansen er en landets tungeste strategiske rådgivere og eksperter inden for Verdensmålene og bæredygtighed. Her har hun et særligt fokus på udvikling af CSR, bæredygtighedsstrategier og mobilisering. Hun arbejder med udvikling af  kreative og strategiske koncepter inden for FN’s Verdensmål, der både kan skabe stærk impact og sikrer mobilisering og co-creation fra organisationer og virksomheder. Som bæredygtighedsekspert fokuserer Lotte Hansen på at skabe solide, transformative forandringer gennem dybest og bredest muligt engagement i handling.

Lottes erfaring som bæredygtighedsekspert

Lotte Hansen har arbejdet indgående med energi, klima og bæredygtighed i over 20 år. Hun er en af Danmarks mest erfarne public affairs, public relations rådgivere og bæredygtighedseksperter. Hun har tidligere arbejdet som pressechef i forskellige ministerier samt i Forbrugerrådet Tænk. Derudover har hun siddet som erhvervsredaktør på Politiken og været politisk kommentator på både TV og i trykte medier. Lotte har desuden arbejdet som Public Affairs Director for ledende PR-bureauer, rådgivet Nordisk ministerråd og har været fast skribent på Analyse Norden.

 

I 2010 grundlagde hun Hansen Agenda, som i 2017 blev til Hansen & Ersbøll Agenda, da Charlotte Ersbøll blev partner. Sammen med Charlotte skabte Lotte i 2018 foreningen iLoveGlobalGoals, der ønsker at skabe forandring og at gøre FN’s Verdensmål til hverdagsmål. Det sker gennem udvikling og test af koncepter til handling samt massiv digital involvering. Målet er at få almindelige mennesker, både når de er hjemme og på job, involveret i verdensmålene gennem handling og engagement.

Lottes baggrund

Lotte har en uddannelsesmæssig baggrund inden for journalistisk og en kandidatgrad i statskundskab. Derudover er hun en del af Roskilde festivalen og Refurbs bestyrelse, og hun har tidligere været bestyrelsesforkvinde for Golden days.

Lotte Hansen er desuden en flittig klummeskribent for Berlingske. Du kan læse Lotte Hansens klummer her.

Kontakt Lotte