Hos os bliver du del af et team på 10, der er specialiseret og passioneret inden for bæredygtighed. Vores kunder ønsker med vores hjælp ambitiøst at sætte bæredygtige og fokuserede mål for deres virksomhed eller organisation.

 

Om stillingerne.

Som konsulent hos os vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver. Vores kunder er både små og store virksomheder, nationale som internationale, organisationer og ministerier, som vi hjælper med at omstille sig bæredygtigt. Du vil blive en del af flere kundeprojekter, hvor opgaverne kan være alt fra tilbudsskrivning, strategisk udvikling, udarbejdelse og afholdelse af workshops, rapportering og tekstforfatning. Du vil derfor opleve en større variation i opgaverne, da vores kunders behov spænder bredt.

 

Hvem er du?

Vi har brug for en kollega, der har viden og kendskab til bæredygtighed gennem nuværende eller tidligere arbejdserfaring og/eller uddannelse. Det er vigtigt, at du kan skrive en strategi og formidle et budskab, så såvel ledelsen som bestyrelsen samt vores kunders omverden kan forstå det. Som konsulent vil du have en stærkt koordinerende rolle som projektleder med tæt kundekontakt, og det er derfor vigtigt, at du selv proaktivt kan tilrettelægge dit arbejde, har gode kommunikative evner og kan bevare overblikket. Det er en fordel at du har arbejdserfaring inden for ESG.

 

Vi ser gerne, at du har flere af følgende egenskaber:

  • Er en stærk projektleder, der arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at holde overblikket
  • Har viden og ambitioner inden for bæredygtighed gerne med fokus på ESG
  • Er god til at skrive og kommunikere – både tilbud og tekster, også gerne artikler
  • Samfundsfaglig (el lign.) uddannelse indenfor bæredygtighed eller kommunikation
  • Kan håndtere en stejl læringskurve
  • Erfaring fra konsulentvirksomhed eller bureau er en fordel men ikke et krav
  • Arbejder lige godt på engelsk som på dansk og kan skrive flydende engelsk, så det kan fungere i en international sammenhæng
  • Har lyst til at bidrage fagligt og socialt til teamet

 

Om Hansen & Ersbøll Agenda

Du bliver en del af et ambitiøst team med dygtige kollegaer, som går op i at hjælpe og udvikle os sammen såvel fagligt som socialt. Vi bor i et dejligt kontorfælleskab langs søerne i København.

 

Vores kundeskare er alt fra virksomheder (store og små) og internationale organisationer til offentlige og private organisationer og kommuner. Vi tror på, at en fokuseret og fremsynet bæredygtig omstilling giver vores kunder en bedre position på markedet og en bedre forretning. Vi brænder for den bæredygtige udvikling, og det er vigtigt for os, at vores kunder får den bedste rådgivning fra os, for vi tror på at den bæredygtige transformation i høj grad skal ske gennem udvikling og ændring hos vores kunder. Det er det, vi er til for.

 

Vores tilgang er, at den bæredygtige forandring skal være forretningsdrevet, og at den skal gøres målbar og fokuseret på de største risici og potentialer.

Vores arbejde for vores kunder består blandt andet i udvikling af bæredygtige kernefortællinger herunder brændende platforme, bæredygtige strategier og forretningsplaner samt ESG rapportering – yderligere har vi stort fokus på at være blandt de førende rådgivende virksomheder inden for hvordan man forebygger greenwashing. Derudover hjælper vi også vores kunder med at mobilisere deres medarbejdere, kunder og leverandører i den bæredygtige omstilling og til selv at være med til at skabe forandring hos deres interessenter.

 

Vi driver også foreningen iLoveGlobalGoals og startup virksomheden www.planearth.com

 

Send din ansøgning til Niels Ploug på niels@heagenda.dk – hellere i dag end i morgen, da vi holder samtaler løbende, og har brug for dig med det samme.

Du er også velkommen til at kontakte Niels på telefon: 20330875 for yderligere oplysninger, inden du skriver din ansøgning.

Niels Ploug er tiltrådt som Associate Partner hos Hansen & Ersbøll Agenda. Niels har mere end 40 års erfaring fra den statslige sektor heraf mere end 30 års ledelseserfaring som forskningschef på VIVE (tidligere SFI) og senest som Direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik, hvor han stod i spidsen for udviklingen af arbejdet med FN’s verdensmål og arbejdet med 2030-panelets ‘Vores Mål’. Niels er arbejdsmæssigt meget optaget af gode data og dokumentation for bæredygtig udvikling og omstilling samt strategiudvikling og implementering. Han har ledelsesmæssigt været med til væsentlige strategiske omstillinger og udvikling på sine tidligere arbejdspladser, og er meget optaget af hvordan god og tydelig ledelse bidrager til at opnå de ønskede resultater.

 

Anders Raabjerg Møller er i december 2023 tiltrådt som juniorkonsulent hos os. Anders er på sit sidste år af sin kandidatuddannelse Msc Business Administration and Philosophy på CBS, tidligere kendt som FLØK. Fra sine studier medbringer han en stærk faglig forståelse for, hvad bæredygtighed er for en størrelse og en særlig interesse for ESG – et interessefelt der bliver udvidet of forfinet gennem hans valg af en ESG-minor.

 

Med vores to nye kollegaer stiller vi skarpt på ESG-initiativer indenfor den bæredygtige udvikling samt det at kunne sikre målbarhed for strategier og initiativer.

 

Vi har en masse nye tiltag i den grønne støbeske – hold derfor øje med vores side for at finde ud af, hvilke spændende nye ting der venter i 2024.

Du kommer til at sidde i en bæredygtighedshub med virksomheder som Hansen & Ersbøll Agenda og Primdal – ESG Strategy & Risk Management.

 

På vores etage har vi to gode, lyse mødelokaler til deling, som kan bookes til møder samt et flexmødelokale. På adressens øverste etage findes frokostrestauranten, som dagligt serverer en lækker, alsidig frokost til virksomhederne i bygningen.

 

Alt det praktiske er ordnet og pladsen er indflytningsklar. Du vil få din egen, faste arbejdsplads med tilhørende skærm. Er der brug for ekstra opbevaring kan dette også aftales. Toiletter og fælles tekøkken findes på vores etage.

 

Lyder det som noget for dig? Kontakt Julie på julie@heagenda.dk eller tlf. 42361652. Du kan flytte ind i morgen.

 

Pris for leje pr. plads pr. måned: 3.500 kr.

 

Prisen inkluderer:

  • Leje af skrivebord, stol, en skærm og kontoropbevaring
  • Adgang til bookning af mødelokale
  • Hurtigt internet
  • Fælles tekøkken m. fælles kaffe og the
  • Brug af printer
  • El, vand og varme
  • Rengøring

 

OBS: Der er mulighed for at tilkøbe frokost i fælles kantine på 4. sal samt at leje eventlokale på 4.sal uden for frokosttider.

Mange virksomheder inden for erhvervs- og mødeturismebranchen er allerede i gang med at arbejde med bæredygtighed. Men for mange kan det være en udfordring at skabe et overblik og finde ud af, hvordan forskellige initiativer kan gavne hinanden.

 

Derfor udkommer MeetDenmark nu med en værktøjskasse med 7 konkrete værktøjer, der skal lette arbejdet med bæredygtighed.

 

”Vi er rigtig stolte af at kunne præsentere denne værktøjskasse, der ikke kun vil hjælpe virksomheder med at overholde kommende EU-lovgivning, men også være med til at styrke deres konkurrenceevne i en tid, hvor kunder og interessenter efterspørger mere bæredygtige løsninger. Målet er ikke blot at følge med udviklingen, men at være frontløbere inden for den bæredygtige omstilling. Disse værktøjer er et skridt i den retning og en invitation til alle involverede parter til at tage aktiv del i at skabe en mere bæredygtig og ansvarlig fremtid,”

En konkret hjælp

Værktøjskassen er udviklet i et samarbejde med BDO Advisory og Hansen & Ersbøll Agenda, og samtidig er værktøjerne udviklet og testet med virksomheder fra branchen og skabt med det formål at hjælpe virksomheder med at opfylde de stigende krav til ansvarlig drift. 

”Jeg er overvældet over, hvor meget mindre virksomheder presses af rapporteringskrav fra alle sider, og hvor mange forskellige formater og krav der er. Nu har vi sørget for, at de enkelt og med god hjælp kan få de vigtigste data sendt afsted til deres kunder og så koncentrere sig om at få lavet en bæredygtig forretningsplan, som giver dem en stærkere markedsposition og skaber bæredygtig forandring. Jeg ser dette som det pt. stærkeste gratis brancherapporteringsværktøj, som samler alle de rapporteringer, man kunne drømme om, og giver håndholdte råd med hjælpemanualer til erhvervs- og mødeturismen. Kunsten som mødested er at gøre bæredygtighed til en god oplevelse. Ingen gider tygge i en speltkotelet, bare fordi den er klimavenlig,”

”Værktøjskassen er en stor hjælp til virksomhederne indenfor erhvervs – og mødeturisme, da den bidrager til at gøre bæredygtig omstilling konkret, relevant og praktisk for den enkelte virksomhed. Værktøjskassen er i øjenhøjde, og bredden i værktøjerne gør, at både dem der er nået langt, samt dem der lige er gået i gang, kan benytte lige netop det værktøj, der skaber værdi hos dem. Yderligere skaber værktøjskassen et fælles udgangspunkt for en hel branche, og det skaber gode betingelser for at branchen som helhed kan øge styrkepositionen, men også at den enkelte virksomhed står stærkt i forhold til at opfylde de øgede krav og forventninger til bæredygtighed og dokumentation heraf, fra kunder, leverandører samarbejdspartnere m.fl,”

Værktøjerne er lavet til virksomheder som både bliver direkte og indirekte påvirket af den kommende EU-lovgivning om bæredygtighedsområdet. Hvad end det handler om CSDD, CSDDD eller Green Claims. Værktøjskassen er derfor en samling af praksisnære redskaber, som virksomheder eller organisationer kan bruge til at udvikle, involvere, måle, rapportere og brande sig som attraktiv virksomhed overfor omverdenen.

”Mange virksomheder indenfor erhvervs- og mødeturisme er i fuld gang med arbejdet med bæredygtighed, og mange gør en kæmpe indsats. Jeg håber, at værktøjskassen kan være en hjælp både for dem der er i gang, og en hjælp for dem som skal til at i gang. For det er en nødvendighed, at vi alle bidrager til arbejdet for at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning,”

Værktøjskassen kan findes her: 

https://www.wonderfulcopenhagen.dk/meetdenmark/temaer/vaerktoejskassen-til-baeredygtige-vaerdikaeder


De 7 værktøjer er:

  • Dialogværktøj
  • Væsentlighedsværktøj
  • CSRD-rapporteringsværktøj
  • Code of Conduct
  • Input til medarbejderhåndbog
  • Bæredygtighedsrapport
  • Værktøj til Due Diligence for bæredygtighed

Redskaberne kan bruges og tilpasses efter din virksomheds egne behov og passende tidspunkt. Guiden indholdet et grafisk overblik for, hvornår det giver mening at tage fat i de forskellige værktøjer. 


Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang eller videre med dit bæredygtighedsarbejde, er du altid velkommen til at kontakte os. Send en mail til Lotte på Lotte@heagenda.dk eller Alexandra på alexeandra@heagenda.dk, så finder vi den bedste løsning til jeres virksomhed. 

Foto: MeetDenmark

Det er svært at navigere kommunikationen af grønne initiativer, og man kan hurtigt træde forkert og forårsage Greenwashing. Det ses tydeligt i antallet af sager fra Forbrugerombudsmanden, som er vokset fra 16 klager i 2019 til 126 klager i 2023 indtil videre. Samtidig beskriver udkastet til Green Claims direktivet, at 50% af miljøanprisininger er vage, vildledende eller ubegrundede, og 40% er udokumenterede. Kommunikationsbranchen har et stort medansvar for at rette op på dette, men hvad er præcist kommunikationens rolle i den bæredygtige omstilling? Dette vigtige tema blev sat under luppen, da Hansen & Ersbøll Agenda sammen med iLoveglobalGoals, Forbrugerrådet Tænk, K1 Kommunikationsforening var værter for en VIP-morgenmad med Greenwashing som tema. Tak igen til KR Fonden for at støtte vores arrangement. 


Tre debatter var linet op med de førende eksperter inden for kommunikation og bæredygtig omstilling, med det formål at få en dialog op omkring, hvilket ansvar kommunikatører burde påtage sig. Branchen er god til at forføre, hvordan kan man bruge forføret til en bæredygtig omstilling. Hvordan placerer branchen sig centralt som en ”changemakers” i den bæredygtige omstilling? Værten for vores fireside chats var vores altid kyndige, Lotte Hansen, Stifter af Hansen & Ersbøll Agenda & ILoveGlobalGoals

Første del var en samtale mellem Charlie Stjerneklar, adm. Direktør hos Kreativitet & Kommunikation, og Marie Frank-Nielsen, Seniorjurist for Forbrugerrådet Tænk, hvor de aktuelle udfordringer blev skitseret og en diagnose af branchens parathed og vilje til handling blev givet. Der blev blandt andet sagt:

”Mange forbrugere vil gerne træffe de rigtige valg, men de synes, at det er svært. Men hvis man kommunikerer retvisende, så er der en vej for at hjælpe forbrugerne,”

Derefter diskuterede Christian Poll, Ekspert i bæredygtighed hos DTU og Forbrugerombudsmanden, og Ludvig Vraadal, Politisk rådgiver samt Skygge-forhandler på Green Claims-direktivet, hvordan kommende lovgivning, vejledninger og retssager kan bruges som en løftestang til mobilisering og transformation. En vigtig pointe fra Christian Poll var:

"Det forbrugerombudsmanden anbefaler er, at man vender processen på hovedet. At virksomheder spørger sig selv, hvad gør vi, som vi kan dokumentere - og så kommunikerer man dét. Det gør ikke produkterne bæredygtige, men så kommunikere man trods alt retvisende. Det er den præcise oplysning til forbrugerne, der det vigtige."

Efter en pause på vores dejlige tagterrasse fortsatte samtalen mellem Rikke Harbo Trikker, Kommunikationsdirektør hos Andel Energi, og Jan Weber, co-founder og adm. direktør hos Cirqle. Temaet for den samtale var at finde konkrete greb til hvordan kommunikationsbranchen kan styrke en bæredygtig transformation af forbrugerne.

"Vi har bevæget os fra et paradigme, der handlede om purpose-kommunikation, hvor vi fortalte vores kunder, hvordan vi skal redde verden. Da vi så skulle til rent faktisk at redde verden og mobilisere, så blev det rigtig svært. Så fandt vi ud af, at bare fordi noget er vigtigt for os, er det nødvendigvis ikke vigtigt for kunderne, og derfor behøver vi ikke kommunikere det til omverdenen. Derimod vil vi fokusere på de barrierer, der eksisterer og bruge dem som vores grundredskaber. "

Til slut havde publikum og paneldeltagerne en fælles diskussionsrunde, hvor der sammen blev udarbejdet et mobiliseringskodeks med de 10 bud til hvordan kommunikationsprofessionelle kan gøre en forskel for bæredygtighed. 

 

Se billederne fra konferencen herunder: 

Med ansættelsen styrker virksomheden sin position som ledende rådgiver inden for bæredygtig rådgivning og strategi. Samtidig vil virksomheden kunne gå ind sammen med kunder og samarbejdspartnere og udvikle indikatorer og rådgive i forhold til hvordan ESG-data benyttes til forandring.

På vegne af partnerne Charlotte Ersbøll og Lotte Hansen udtaler CEO Lotte Hansen:

”Jeg kan ikke forestille mig nogen stærkere oprustning end Niels Ploug i forhold til de mål vi har sat os. Niels er udover at været et ualmindeligt begavet og behageligt menneske, måske den dansker, der ved mest om hvordan vi bedst sikrer, at data understøtter strategi  og ikke omvendt. At han har valgt at gå med os ser jeg som en anerkendelse af vores benhårde og kompromisløse tilgang til at vi vil kombinere forretning og forandring. Vi gider ikke hjælpe kunder med at pynte eller snyde på vægten, vi ønsker at en bæredygtig omstilling bliver databaseret og vi ønsker at data anvendes til omstilling og skalering. Nu har vi den dansker ombord, der i går var med til at datafastsætte hele klodens bæredygtige rejse. I morgen kommer han til at datafastsætte de målbare forandringer vi og vores kunder skal arbejder efter.”

 

Niels Ploug vil som en del af stillingen lede virksomhedens voksende medarbejderstab. Han starter 1. januar.

Han udtaler:

”Jeg glæder mig helt vildt til at begynde arbejdet i Hansen & Ersbøll. Virksomheden har gennem de senere år udviklet et utroligt spændende værktøj, så både små og store virksomheder kan arbejde med markedets og myndighedernes krav til bæredygtighedsrapportering som en del af deres strategiske udvikling. Jeg ser frem til at være med til at udvikle og implementere det i en lang række virksomheder og organisationer. At understøtte en strategi for den bæredygtige udvikling – socialt, ledelses- og miljømæssigt – som er så afgørende for enhver virksomhed, for det danske samfund og for hele verden. Det er noget af det mest meningsfulde, jeg kan forestille mig.”

Niels Ploug er cand.polit. fra Københavns Universitet.

Han har en omfattende ledelseserfaring og har arbejdet med data og bæredygtighed gennem mange år. Han kommer til Hansen & Ersbøll Agenda fra en stilling som Direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. Her har han haft ansvaret for, og har været meget engageret i arbejdet med data til indikatorer for FNs verdensmål og 2030-panelets Vores Mål samt globalt i FNs arbejde med verdensmål og data. Han underviser økonomistuderende på Københavns Universitet bl.a. i FNs verdensmål og studerende på CBS i ledelse og virksomheders sociale ansvar.

Nedenunder alt det, man kan læse om i avisen, og som fylder i folks hoveder i hverdagen, ligger ofte et kæmpestort regneark, som udgør pulsen i meget af det, mange af os render og laver.

 

Det kan vi ikke lide at tale om, og nogle af os prøver indimellem at ignorere, at det findes. På andre tidspunkter stirrer vi os blinde på de mange tal og håber, at de kan give os svaret på alle vores sorger og bekymringer.

 

I disse måneder er de regneark, der lægger linjerne for Danmarks 2.500 største selskaber, i gang med den måske største omkalfatring i nyere tid. De skal som følge af Corporate Sustainability Reporting-direktivet fra EU (CSRD) fra regnskabsåret, der begynder om fire måneder, ikke kun rapportere om indtægter og udgifter, men om op til 1.144 datapunkter.

 

Punkterne handler om virksomhedens klimaaftryk – altså den påvirkning, som de har på klode og mennesker. Hvordan har de selv og deres underleverandører tænkt sig at nedsætte deres aftryk? Og har de en plan for at gøre det bedre?

 

Det nye koloenorme Excelark bor i virksomhedernes regnskabsafdeling, for ud over at beslutte sig for, hvilke af de 1.144 punkter, de vil måle på, så skal revisoren, når året er omme, fortælle, om virksomheden har regnet rigtigt. Jeg tager hatten af for de revisorer, der lige nu asfalterer business-Danmark med nye kolonner.

 

Om de mennesker lige nu har meget tid til at tænke på effekten for klode og mennesker, tvivler jeg på. De skal i første omgang præstere et grønt regnskab over, hvor virksomheden i alle enheder kan skaffe data, og hvor revisoren i foråret 2025 kan bedømme, om det nye regnskab stemmer.

 

Alle os i den hastigt voksende stamme af mennesker, der beskæftiger sig med bæredygtighed, kigger med lige dele frygt og håb på det nye dyr i skoven. Bliver CSRD ulven, som alle frygter, eller en førerhund, der leder virksomhederne derhen, hvor de rent faktisk kan gøre en forskel og tjene penge samtidig?

 

I indledningen til direktivet har EU med en tung og klog europæisk fornuft forklaret os, at de vil »opnå en bæredygtig og inklusiv vækst, styre finansielle risici, der skyldes klimaændringer, ressourceudtømning, miljøforringelse og sociale problemer, samt fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for finansielle og økonomiske aktiviteter.«

 

EU tror ikke på, at det dette kan gøre uden at måle. Jeg er enig, men jeg er bange for, at angsten for ulven vinder over den europæiske fornuftslogik.

 

Næste år omfattes endnu flere virksomheder, og snart skal vi alle ombord. Jeg har et råd til alle virksomheder: Gør jer selv til førerhund allerede nu.

 

Hvem I vil være? Hvordan I vil tjene jeres penge, og hvordan I vil bidrage til at gavne klode og mennesker? I kan ikke være andet bekendt.

 

Gør ikke revisoren til en ulv, men til en medspiller. De prøver faktisk at undgå pral og greenwashing. Tager I ikke ledelsen selv og lægger en plan, så velkommen i fåreflokken af virksomheder, der lige om lidt bliver slaver af et Excelark med op til 1.144 målepunkter. God fornøjelse.

 

Lotte Hansen er partner i Hansen og Ersbøll Agenda

Læs hele klummen her

På et tidspunkt var alle stille, panel og publikum… Alle tænkte: Hvordan træder kulturen for alvor ind på scenen for bæredygtig omstilling – ikke kun som besparing på CO2 og servietter, men som en central spiller i gentænkning af det liv, vi lever.
Panelet udviklede sig til en live læsegruppe, og efter at vi blev enige om, at kulturen ikke skulle spændes for en vogn, men kunne være hest hvis den gad, kom der flere bud på, hvordan kulturens værdi kan måles: Meningsfuldhed, fællesskab, overraskelse, empati.

Tak til det vildeste panel (Bertel Haarder, Elsebeth Gerner Nielsen, Franciska Rosenkilde, Marianne Grymer Bargeman, Marie Lilholt) for at medtænke og tænke stort. I var hele turen værd.

Også tak til Europæisk Kulturregion for et stærkt samarbejde om dette.

 

Godsbanen og Swinging Europe kom også på besøg og fortalte konkret om, hvordan deres bæredygtige strategiforløb hos os havde udviklet dem og internt og eksternt skabt fælles fodslag om, hvor de skal hen.

Vi udgiver senere en whitebook som opsamling på vores bæredygtige strategiforløb i foråret med 13 kulturorganisationer – udover de mange fordele for de deltagende kulturinstitutioner, er det overordnede formål at udvikle metoder til at måle og påvise kulturens værdi i den bæredygtige omstilling.

Hvis du er kulturinstitution og leder efter et bæredygtigt strategiforløb, kører vi igen fra oktober. Som en del af forløbet får I 1-1 sparring ad flere omgange, en ESG-rapport og I ender ud med en gennemarbejdet bæredygtighedsstrategi. Forløbet er udviklet gennem 5 år og testet på over 200 virksomheder og institutioner.

Pris: Kr. 35.000 (+ moms).

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jakob Skovgaard på jakob@heagenda.dk, hvis du er interesseret i at høre mere.

I 2010 ledte jeg i Paris en workshop med nogle af Europas førende fødevareforskere. Vi arbejdede på at etablere et EU food-kic.

 

De hævdede, at inden for 20 år ville store dele af Sydeuropa være så tørt, at det ville påvirke fødevareforsyningen i Europa og at visse befolkningsgrupper ikke længere ville have råd og adgang til en diæt, så de kunne opretholde en basal sundhed. Ingen af forskerne var i tvivl.

 

Allerede dengang gik det op for mig, hvilken umulig kamp forskerne er oppe imod for at udkomme med sandheden, især når det kommer til klimaspørgsmålet.

 

… Klip til i dag: Det er helt ærligt lidt mærkeligt at være på det hold, der fik ret … ikke fordi vi var synske, men fordi vi satte os ind i data.

 

Forskningsverdenen har længe været enig om eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer, og at de betyder hedebølger og storme, at de påvirker vores fødevareforsyning samt at mange menneske vil flygte som følge af umulige livsvilkår.

 

Hvornår det vil indtræffe, og med hvilken styrke, har ingen kunnet sige klart, alle forskere har været bange, mange efterhånden opgivende.

 

Jeg har lovet mig selv, at jeg altid loyalt ville viderebringe forskning og konsekvenser til alle kunder og foredrag. Det har medført episoder med kritiske spørgsmål, hvor jeg over for direktører og chefer fra offentlige myndigheder har skullet forklare, at IPPC-rapporten ikke er skrevet af en flok hippier, hvor konklusioner var givet på forhånd.

 

Jeg imødeser nu, at vi skal igennem en endnu værre fase, hvor ingen vil høre sandheden om, hvad der skal til.

 

Når jeg fortæller virksomheder, myndigheder og organisationer, at de klimatiltag, de har gang i, forslår som en skrædder i helvede, så stiger min popularitet sjældent. Heldigvis stikker visionære ledere mig deres kort i foyeren, og unge mennesker takker mig for at sige det, som det er. Desværre er Dantes »Guddommelige komedie« i det lys jo mere relevant end nogensinde.

 

Men mange ledere og politikere udviser stadig imponerende kreativitet, når det kommer til klimaforførelse om, at vi gør det godt nok, eller om symbolhandlinger, der ikke virker.

 

Senest ideen fra blandt andet dele af fagbevægelsen og forfatter og sociolog Rune Baastrup, der i programmet Deadline 10. juliforklarede, at vi skulle gentænke vækstscenariet og arbejde mindre.

 

Det er efter min mening en forkælet, socialdemokratisk logik, som man nok skal have haft en karriere i fagbevægelsen for at mene er den rette løsning på, at hele vores lille klode bogstaveligt talt er ved at smelte for øjnene af os.

 

Sagen er, at det er det modsatte, der er sandheden. Vi skal arbejde meget mere og allerhelst til en helt anden timeløn, for det skal kunne betale sig at reparere og servicere i stedet for at købe nyt.

 

Hvis vi ikke vil det, så skal vi gøre som i Østrig, hvor staten støtterreparationer af elektronik med halv pris.

 

Det er godt eksempel på politisk mod, der understøtter markedskræfterne. Hvis markedskræfterne ikke hjælper os, når vi det aldrig. Det er åbenlyst for mig.

 

Sagen er, at der er løsninger, og de kan skaleres. Det kræver blot, at politisk uenighed og silobestemte kortsigtede klimaplaner afløses af vilje og mod til at handle. Både i Folketinget og ude i virksomhederne.

 

Lotte Hansen er partner i Hansen & Ersbøll Agenda og stifter af foreningen iLoveGlobalGoals

Læs hele klummen her

Hvis Danmark skal være en førende klimanation, må politikerne sætte ind der, hvor marked og forbrugeradfærd halter.

 

Det politiske klimalandskab er i bedring, men vi har stadig store sorte politiske klimahuller. Og efterårets klimaskat risikerer at splitte danskerne.

 

Det er på mange måder glædeligt, at erkendelsen af, at vi har et alvorligt problem, nu endelig er til stede i de fleste partier. Det blev tydeligt under partilederdebatten på DR dagen før grundlovsdag. Særligt LA, som alt for længe har været fodslæbende på dette spørgsmål, var både under og lige efter debatten anerkendende og kom med konstruktive forslag til en CO₂-afgift. Søren Pape Poulsen havde også langt om længe ladet sin klimaskepsis blive hjemme.

 

Til gengæld hentede Morten Messerschmidt og Inger Støjberg alle de stykker valgflæsk, der overhovedet kan sidde på en flæskesteg til ti kroner kiloet. Deres anerkendelse af, hvor travlt vi har, var ikke til stede. Med deres omfavnelse af de danske vognmænd, der strejkede for en lille måned siden, fik vi et vink med en hel del vognstænger om, hvordan det kommer til at gå, når efterårets klimaskat skal forhandles.

 

Lige så meget ret de har til deres position, lige så vigtigt er det, at journalister, der interviewer om klimaspørgsmålet, har en stærk databaseret viden. For ellers går der sølvpapirhat i klimaet, og det er der ikke nogen grund til; der er masser af evidens.

 

Det duer heller ikke, at journalister til efteråret bliver mikrofonholdere for en så lille del af den politiske felt, så det giver indtryk af, at vi har med to ligeværdige positioner at gøre. Det har vi ikke og det er journalistisk opportunisme at lægger spalter til et godt klimaslagsmål bare for at gå gang i gaden. Hvis de gør det, så bliver de medvirkende til, at vi får franske tilstande a la De Gule Veste. Vi skal heller ikke have tyske tilstande, hvor De Grønnes leder, klima- og økonomiminister Robert Habeck, er i modvind med sin akutklimaplan, hvor private boligejere frygter for krav om egenbetaling af grøn varmeforsyning. Heldigvis har vi på forsyningsområdet haft visionære politikere.

 

På venstrefløjen kan særligt Alternativet ikke stå for fristelsen om at gøre klimakamp til klassekamp. Men vi redder ikke klimaet ved at arbejde 30 timer om ugen og få store bededag tilbage. Partiet skulle hellere stå langt skarpere på kravet om en forbrugsbaseret CO₂-afgift. Selvom der næppe er mange traditionelle landmænd i Alternativets vælgerskare, så ville forbrugsbaserede CO₂-krav sætte lys på eksempelvis byggebranchen, som er en endnu større klimasynder end landbruget.

 

En ny undersøgelse viser det, vi andre har skrevet og prædiket om i årevis nu: Danske forbrugere er nogle af verdens største klimasyndere. Få nu vores personlige, statens og virksomhedernes CO₂-forbrug (kaldes scope 3) ind i klimadebatten, så kan vi derfra tale om, hvorvidt vi har modet til også her at blive klimaforløber. Lige nu er vores forbrug sort og pinligt.

 

Lotte Hansen er partner i Hansen & Ersbøll Agenda

Læs hele klummen her

Hvis man går tur på langs Trillen på Als, kan man se min morfars værk »Henrys havelåge«. Han lavede den som en 40 års fødselsdagsgave til sin chef sammen med sin kollega, som også var smed i cirka 1968.

Jeg opdagede den i sidste uge, da jeg gik tur med mine forældre. Min morfar, som desværre døde nogle år før jeg blev født, var fra generationen, hvor man var stolt af at lave sit arbejde så holdbart og smukt som muligt.

Når han ikke arbejdede på Tyrol Maskinfabrik, svejsede han små og store kunstværker. Jeg elskede at kigge på den lille fine stålmand, han havde svejset sammen, som stod på min mormors fyr i hendes kælder. Han lavede også masser af 70er-klassikere af sammensvejset smedejern, som stadig hænger i mit barndomshjem.

Han svejsede blandt andet en luftgynge, som var hele familiens samlingspunkt i 20 år hos mormor, og som nu efter en galvanisering og nogle nye hynder står hos mine forældre. Havelågen var en generøs gestus til chefen, hvor kærligheden til det gode håndværk hyldes. Og hvor chefens initialer indgik, som del af værket.

Hvis vi i Danmark vil være et klimamæssigt fyrtårn, så er det ikke nok, at vi er gode til at lave grøn energi eller til at spare på strømmen. Det er desværre groft sagt det, vi er rigtig gode til i dag. Vi skal også hylde alle de danske Henry’er. Vi skal gøre min morfars tankegang til omdrejningspunktet for den måde, vi renoverer vores bygninger på, og den måde, vi udvikler vores industri på. Hvis vi gør det, sikrer vi, at vores industrivirksomheder kan leve op til de nye EU-krav om bæredygtighed, der er på vej med både taxonomi og CSRD-direktiv.

Her handler det nemlig om at mindske aftrykket hele vejen ned i leverandørkæden, og den mest bæredygtige måde at gøre det på er altså at passe på den, man har, og at genbruge og reparere mest muligt. Jeg ved, at »morfarmetoden« ikke lyder helt så sexet, som den skov af nye påståede grønne materialer, der er på vej ind på markedet. Men det er det, der ofte virker bedst.

Det lyder måske, som om jeg ikke vil indse, at industrialiseringen er i gang. Men jeg har personligt rådgivet over 200 danske virksomheder i grøn omstilling, mange af dem inden for byggeri og industri, og min konklusion er klar: De fleste danske industri- og byggevirksomheder har en hær af Henry’er i arbejdsskaren. Mennesker, der hellere end gerne ville pleje, renovere og passe på. Desværre straffer hele leverandørkæden og den måde, vi efterspørger varer og tjenesteydelser, disse mennesker. Og de offentlige indkøb har nu endelig fokus på CO₂-forbrug, men ikke på den besparelse, der ligger i at reparere og passe på.

Det virker absurd, når skiftende regeringer ønsker flere penge til erhvervsskolerne, men de samme mennesker sætter ikke pris på det gode håndværk, når de køber ind for vores fælles penge. Mængden af politiske selfier ved kåring af årets håndværker er omvendt proportionalt med den måde, de køber ind på.

Du kan ikke købe dig til et godt brand. Du kan gennem dine handlinger vise Henry, at du mener, at han er værdifuld. Derfor er det hult at han ikke hyldes, når det offentlige køber ind. Første trin er at lave indkøbskriterier, der værdsætter reparation, service og holdbarhed.

Lotte Hansen er partner i Hansen & Ersbøll Agenda

Læs hele klummen her

Således sagde initiativtager Lotte Hansen på greenwashing konferencen ”Greenwashing: Et masseforfør af forbrugere?” i Fællessalen på Christiansborg mandag den 17. april 2023. Et arrangement, som iLoveGlobalGoals står bag, og som er blevet til med støtte fra KR-fonden.

Problemet med greenwashing er ikke blot, at vi får nogle reklamer, der ikke helt rammer skiven i forhold til de blå have og grønne skove, de lægger op til. Problemet er langt dybere. Mens der for befolkningen i Europa er vokset en stigende klimabevidsthed, så er mange stadig i tvivl om, hvordan de skal handle. Det betyder i bedste fald en mangel på handling og en apati overfor klimaudfordringerne. I værste fald fører greenwashing til en falsk tryghed om, at man som forbruger og borger er på vej det rigtige sted hen.

Derfor udgiver vi i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk en rapport, der kommer med konkrete anbefalinger til virksomheder, borgere, forbrugere og hele marketing branchen.

Til åbningen af arrangementet udtalte Lotte Hansen, følgende:

“Det er ikke for sjov, vi synes greenwashing er vigtigt. Hvis vi vildleder folk i den forkerte retning, så bidrager vi ikke til at få kloden i den rigtige retning – tværtimod. EU er gået foran med en green deal – og har sat klare regler for, hvad der menes med bæredygtighed i deres taksonomi. Men vi står i en situation, hvor der er sket en eksplosion af pral uden data – og hvor en branches moral er til at overskue. I sidste ende står vi derfor med forbrugere, der får et falskt røgslør”.

 

Første paneldebat på konferencen havde titlen ”Hvordan kan vi styrke de politiske rammer for problemet med greenwashing?” På scenen var Fie Hækkerup (S), Carl Valentin (SF) og Lars-Christian Brask (LA) som repræsentanter fra Folketinget. Derudover deltog politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, Uffe Rabe Krag.

Fie Hækkerup åbnede debatten og sagde:

 

“Vi skal ikke finde os i grove vildledninger af forbrugere – vi skal kunne stole på virksomhedernes oplysninger, ellers er det umuligt at navigere i at være forbruger. Der er heldigvis rigtig mange virksomheder, der gerne vil den grønne omstilling. Og med denne diskussion må vi ikke ende et sted, hvor virksomhederne hopper af – det er rigtig svært for dem at navigere i det her område.”

 

Lige senere i debatten nuancerede Fie Hækkerup sine holdninger og sagde:

 

”Jeg synes, vi har god lovgivning. Man må ikke sige urigtige oplysninger eller udelade væsentlige oplysninger. Men er det det samme som at det står krystalklart, hvad man så må? Det er det jo tydeligvis ikke. Og så kunne det godt tyde på, at vi skal kigge mere på, hvad man så kan gøre. For eksempel skal man måske straffes hårdere for ikke at overholde lovgivningen. Forbrugerombudsmanden har nemlig allerede gode guidelines og vejledninger til hvad man må gøre. Så jeg synes faktisk, vi politikere gør noget. Vi har en masse målsætninger – og nu skal vi til at implementere alle de skåltaler, vi har holdt.”

 

Med på scenen var også Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Valentin var hårdere i sin retorik og mente blandt andet, at man bør kigge på at forbyde markedsføring af klimaskadelige produkter, på linje med forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer. De var panelet ikke enige i, og Lars-Christian Brask sagde blandt andet: “Jeg er for frihed, så længe man overholder loven. Hvis vi vil forbyde markedsføring, så skal vi kende baseline. Og der er vi ikke, så det er svært og urealistisk på nuværende tidspunkt.”

 

Carl Valentin mente generelt, at virksomheder slipper alt for let fra at greenwashe. Han sagde blandt andet: “Der er mange, der lykkes med meget succesfulde greenwashing-kampagner. Konsekvensen for Arla med deres nye bæredygtighedskampagne har været at de er blevet kåret som årets 4. mest bæredygtige danske virksomhed i danskernes øjne.”

 

Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk mente at mindre virksomheder kan have gode grunde til ikke at overholde markedsføringsloven, men at det i det store billede ikke burde være så svært. Han sagde: “Vores syn er at virksomheder har relativt gode muligheder for at få forhåndsvejledning i dag. De kan ringe til Forbrugerombudsmanden. Jeg kan godt forstå at virksomheder kan føle sig tabt her – men nok mest for de små, der ikke har store juridiske afdelinger.”

Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, gav mellem første og anden paneldebat en status på arbejdet med greenwashing. Her sagde hun blandt andet: ” Vi har med den nye bevilling fra Folketinget fået forøget vores kapacitet med 33%. Men vi fører også tilsyn med andet end greenwashing, og vi plejer ikke at få flere midler, når der laves ny lovgivning – i stedet bliver vi bedt om at prioritere mellem vores opgaver. Det er første gang, vi er blevet tilført en større saltvandsindsprøjtning i denne omgang. Og vi har stadig meget lange sagsbehandlingstider, i gennemsnit 16 måneder, som vi gerne vil have ned.”

 

Generelt kom snakken om Forbrugerombudsmandens arbejde til at handle meget om sagsbehandlingstider og hvem der egentlig har ansvaret for at overholde lovgivningen. Som en segway til anden paneldebat sagde Nielsen, at det jo aldrig er Forbrugerombudsmandens opgave at sikre, at virksomheder lever op til loven. Det er altid virksomhedernes eget ansvar.

Billede fra konference

Anden paneldebat havde titlen ”Hvem tager ansvaret i virksomheder – og hvordan gør vi markedsføring til motor for omstilling?” På scenen var Troels Børrild, CSR chef i AkademikerPension, chefkonsulent Martin Jørgensen fra Dansk Erhverv, Marie Asmussen, chefkonsulent hos Dansk Industri, Kristin Parello-Plesner, Head of Group Sustainability i Danske Bank og jurist med speciale i markedsføringsret hos Forbrugerrådet Tænk, Marie Frank-Nielsen. Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen sad ligeledes i panelet.

HEA hjerte

Hertil sagde Troels Børrild fra AkademikerPension:

 

“Vi har først og fremmest et problem med klimaet. Men selvfølgelig også med greenwashing! Vi går op i afkast og ansvarlighed og tror på at de to dele understøtter hinanden, men ikke altid på den korte bane. Mange danske virksomheder kigger også på konkurrenter, der ikke er eksponeret til samme kritiske samtale om at oversælge green claims – og det får også nogle virksomheder til at tøve med at rulle løfter og claims tilbage.”

 

Pointen om at det er kompliceret at navigere i feltet mellem at tjene penge og sælge varer og at kommunikere og markedsføre på internationale markedsvilkår, gik igen blandt flere. Kristin Parello-Plesner fra Danske Bank sagde blandt andet: “Det er en ekstremt teknisk og ekstremt emotionel debat. Vi har hverken teknologi eller rammer på plads endnu, og det gør hele problemstillingen udfordrende. Vi ønsker bedre data fra selskaber – for hvordan får man egentlig sikkerhed for at alle egenskaber i en ESG er rigtige? Det er en stor øvelse. For investorer som os er scope 3 det mest væsentlige. Der har vi impact. Væsentlighedsprincippet er det vigtigste for os.”

 

Martin Jørgen fra Dansk Erhverv var enig i at det er en kompliceret øvelse og at alt data til at efterleve lovgivningen ikke haves hos mange i øjeblikket, hvis de vil sige noget om bæredygtighed. Jørgensen havde dog også en pointe i forhold til virksomheders ønske om ikke at greenwashe, som han mente allerede er der i langt de fleste tilfælde:

 

“Der er gode regler, men dårlig efterlevelse af dem. Vi er absolut ikke tilhængere af at indskrænke virksomheders muligheder for at markedsføre. Vi ønsker i stedet mere branchespecifikke vejledninger. I samarbejde med Forbrugerombudsmanden – det er godt at kunne tilbyde det. Vi oplever generelt et stort engagement fra vores medlemsvirksomheder – de vil gerne gøre det godt.”

 

Marie Asmussen fra Dansk Industri var på linje med Jørgensen og sagde:  ”Markedsføringsloven er klar – virkeligheden kan være kompliceret. Hvis virksomheder lader være med at sige noget eller ikke mener, det kan betale sig at være med på den grønne omstilling – så er vi et forkert sted.”

 

Debatten tog en drejning, da ordet greenhushing blev nævnt. Et spørgsmål fra salen, der gik på at greenhushing er et kæmpe problem, og at virksomheder holder sig tilbage fra at kommunikere om klimatiltag, da forbrugere ikke er ”uddannede” nok til at forstår de komplekse nuancer. Denne holdning fik flere af paneldeltagerne til at kommentere, heriblandt Marie Frank-Nielsen fra Forbrugerrådet Tænk. Hun sagde: ”Det giver ikke mening at sige greenhushing, for uden greenwashing havde der jo slet ikke været et problem. Vi laver kampagner og tænker over at uddanne forbrugere, men det skal være inden for rimelighedens grænser. Man kan ikke bare skubbe ansvaret over til forbrugere – der er for meget, der er for komplekst, derfor skal det komme fra virksomheder.”

 

Konferencen på Christiansborg var den første af to – den anden bliver holdt den 8. juni og er først og fremmest målrettet kommunikations- og markedsføringsbranchen. Følg med på LinkedIn og her på hjemmesiden for flere oplysninger. Læs mere om projektet her.

Bag om debatterne

Mandag den 17. april fra 9.30 til 12.00 stod iLoveGlobalGoals i spidsen for to paneldebatter om greenwashing i Folketinget. Debatterne var med helholdsvis politikere og repræsentanter fra erhvervslivet, men også Forbrugerombudsmanden deltog i konferencen, ligesom Forbrugerrådet Tænk var medarrangør og faglig sparringspartner på debatterne.

Hele projektet er blevet til med støtte fra KR-fonden, og som omdrejningspunkt for debatterne er et 32-siders diskussionsoplæg blevet produceret i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk. 

Parterne bag

iLoveGlobalGoals
Non-profit forening, der er stiftet af partnerne i Hansen & Ersbøll Agenda, Charlotte Ersbøll og Lotte Hansen, hvis formål er at gøre borgeren handlekraftig i forhold til de bæredygtige udfordringer. Foreningen arbejder i det daglige kun partnerdrevet, så længe at fokus altid er at sikre, at borgere har mulighed for at handle på de bæredygtige udfordringer.Foreningen udvikler sammen med partnere værktøjer, der bidrager til bæredygtige handlinger. Foreningen leder projektet. Bureauet Hansen & Ersbøll Agenda vil i samarbejde med iLoveGlobalGoals lancere et nyhedsbrev om greenwashing.
Klik her
Forbrugerrådet TÆNK
Forbrugerrådet Tænk arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt og mere bæredygtigt valg ved at styrke forbrugernes handlekraft. Forbrugerne har krav på klar og forståelig klimakommunikation. Forbrugerrådet Tænk repræsenterer også forbrugernes interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg. Bidrager som samarbejdspartner ved at være oplægsholder og deltage på konferencerne i projektet.
Klik her
K1
K1 er en frivillig forening for kommunikations- og marketingsbranchen. K1 Kommunikationsforening bidrager som samarbejdspartner ved at være medarrangører på en debat for kommunikationsbranchen senere på året. K1 ønsker at kommunikationsbranchen forholder sig til de dilemmaer, der kan knytte sig til en mere bæredygtig kommunikation om klima og miljø.
Klik her
Previous slide
Next slide

De er innovative, de er agile, de får vilde ideer og er ikke bange for at investere i dem med egen arbejdskraft eller penge, hvis de har nogen. De er oftest freelancere, projektansatte, startuppere, soloselvstændige, kulturfolk, investorer eller virksomhedsledere. De tror på deres egne ideer og er klar på at knokle for at få det til at hænge sammen. De er de politisk hjemløse.

 

De ser måske smarte ud, men de udgør en ny tabergruppe i dansk politik, som ingen rigtig har ondt af – ikke engang dem selv.

 

De er ikke rigtigt røde, de er ikke rigtigt blå. Faktisk går de ikke så meget op i den skala, som for meget politisk analyse centrerer sig om. Måske var de Radikale engang, men hvordan kunne partiet implodere foran målstregen? Og hvor er de?

 

Hverken De Konservative eller Liberal Alliance omfavnede dem under valgkampen. Mens vi venter på løsningerne, ser regeringen jo med et vist klarsyn på de kommende kriser. Lige præcis tabergruppen her omfattes nok ikke synderligt af de varslede reformer. Når der kommer energiafgifter, passer regeringen på de svageste grupper, hvilket er åbenlyst sympatisk. Når der så kommer klimaplaner, bliver de traditionelle erhverv og landmændene kompenseret for en omstilling. Hvis krisen rammer som inflationen, så kommer mange til at vælge kvalitet, kultur og oplevelser fra, og det rammer taberne.

 

Under coronakrisen blev det klart, at taberne ikke havde de rigtige venner. De lavestlønnede på overenskomst blev reddet af nogle store trepartsaftaler. Håndværkerne og byggefolkene opdagede vist ikke, at der var corona. De offentligt ansatte fortsatte, mange af dem knoklede i sundhedssektoren eller arbejdede hjemmefra. Ingen gik synderligt ned i løn. Og en stribe erhvervsområder, som kom åbenlyst i klemme, blev også hjulpet. Mange havde brug for taberne, og da de er omstillingsparate, tænkte de nyt. Nye kulturformater, ekstra fut i takeaway-pizzaen. Den gik så ikke for kæden Gorm, som blev mødt af en shitstorm, da de kastede håndklædet i ringen, inden de genopstod.

 

Grunden til, at hjælpepakkerne ikke rigtig virkede for disse mennesker, er, at de enten har en kludetæppeøkonomi, eller at de er så agile, at de droslede ned i stedet for at tage imod hjælpepakker, som var designede til et klassisk lønmodtagerliv. For de af taberne, der startede noget nyt op, blev coronaen katastrofalt dyr.

 

Mange af taberne bor i storbyerne og forstod aldrig, hvorfor storcentrene måtte åbne før kulturen. Socialdemokraterne er dog nu gået i sen panik, efter at de kan se, at de måske ikke fastholder overborgmesterposten i København.

 

Taberne er kede af, at Irma lukkede, og dermed cementerer de for alle andre, hvor umulige de er at elske. Selv begavede Svend Brinkmann elsker at gøre grin med de agile til stor morskab.

 

Men undskyld mig, mens der gik folkesport i at hylde de introverte og siden dem, der kæmpede for store bededag. Så tillader jeg mig bare at sige, at tabergruppen her repræsenterer nøglen til den omstilling, vi har brug for, og som velindrettede systemdanmark med hang til hjælp fra dem med de store logoer har så svært ved at give plads til.

 

Læs hele klummen her

iLoveGlobalGoals sætter med et nyt projekt fokus på at bekæmpe greenwashing. Forbrugerrådet Tænk og K1 Kommunikationsforening er samarbejdspartnere i projektet. Partnerne glæder sig til at sætte bekæmpelse af greenwashing på dagsordenen og få tydeliggjort de problemer og konsekvenser greenwashing giver, så vi ikke stikker en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

 

I løbet af de seneste år er vildledende grøn markedsføring – greenwashing – blevet til et stadigt voksende og alvorligt problem. I butikkerne, biografen, fjernsynet, aviser, på internettet og i gadebilledet er mængden af grøn markedsføring overvældende. Virksomheder vil gerne kommunikere, at de er en del af løsningen på de klimamæssige udfordringer vi står overfor, og kommunikationsbranchen har for længst opdaget, at der er kunder i at hjælpe til. Greenwashing risikerer at blive den vestlige verdens største blokering for at gennemføre den nødvendige grønne omstilling.

 

Projektet skal medvirke til at skabe en øget debat om de dilemmaer der kan opstå, når virksomheder ønsker at kommunikere om deres bæredygtighedstiltag. Projektet indeholder blandt andet et diskussionsoplæg, der beskriver og belyser problemer og udfordringer med greenwashing, som de ser ud lige nu. Oplægget vil fokusere på, hvordan der kan kommunikeres om bæredygtige tiltag på en måde, så det bliver tydeligt, hvordan noget reelt kan bidrage til at nå de danske klimamål – og hvordan kommunikationen understøtter forbrugernes handlekraft. Partnerne vil også oplyse nærmere om Forbrugerombudsmandens indsats på greenwashing-området.

 

Sammen ønsker partnerne at styrke forbrugeres muligheder for at træffe et oplyst og mere bæredygtigt valg, så de undgår at falde for greenwashing. Derudover vil partnerne have fokus på, hvordan kommunikations- og markedsføringsbranchen kan kommunikere retvisende.

Om projektet

 

iLoveGlobalGoals har modtaget bevilling fra KR-fonden til at give anbefalinger til hvordan udfordringen med greenwashing tackles. Som en del af projektet vil partnerne afholde to konferencer i 2023. En, der blandt andet er målrettet forbrugere, beslutningstagere og virksomheder – og en konference, der særligt fokuserer på kommunikations- og markedsføringsbranchen.

 

K1 Kommunikationsforening medorganiserer en konference om greenwashing, der målrettes kommunikations- og markedsføringsbranchens rolle. Forbrugerrådet Tænk bidrager som samarbejdspartner og faglig sparringspartner i udarbejdelse af diskussionsoplægget og som oplægsholder på begge konferencer i projektet.

 

Med bevillingen vil partnerne udvikle et diskussionsoplæg, der giver anbefalinger til forbrugere, beslutningstagere, virksomheder og kommunikations- og markedsføringsbranchen. Fokus for projektet er hvordan der kan kommunikeres om mere bæredygtige tiltag på en måde, så det bliver tydeligt, hvordan noget reelt bidrager til at nå de danske klimamål.

 

Håbet er, at forslagene også kan inspirere internationalt.

Initiativtager til projektet, Lotte Hansen fra iLoveGlobalGoals, udtaler:

 

”Vi står foran en af menneskehedens største udfordringer – omstillingen til et lav-emissionssamfund – og så vildleder virksomheder og organisationer forbrugere til at tro, at deres indsatser batter nok. Det gør de stort set aldrig. Midt i en tid, hvor data om effekt – og forståelse for, hvad der reelt er brug for – er en mangelvare, er markedsføringsbranchen blevet nyttige idioter for greenwashingens allestedsnærværende misinformation. Vi ønsker med oplægget at komme med nogle stærke anbefalinger til, hvad der er brug for, både politisk og fra virksomhedernes side. Vi kommer også med forslag til, hvordan intentionerne i Forbruger-ombudsmandens stærke arbejde kan nå endnu flere.”

 

Uffe Rabe Krag, politisk chef for Trygt Forbrug i Forbrugerrådet Tænk, udtaler:

 

”Greenwashing er et stort problem, fordi forbrugerne bliver vildledt. Det forværrer vores mulighed som forbrugere til at træffe et mere bæredygtigt valg og faktisk bidrage til den grønne omstilling. Vi skal kunne stole på den information vi får fra virksomhederne. Ellers risikerer vi, at viljen til at agere og handle mere bæredygtigt daler, når vi alligevel ikke kan stole på budskaberne. Og vi risikerer, at de virksomheder, der reelt gør en forskel, er svære at få øje på. Det er ingen tjent med.”

 

Jesper Sloth Møller, pressechef i Lundbeckfonden og bestyrelsesmedlem i K1, udtaler:

 

“Vi skal helt tæt på vores rolle og ansvar som kommunikatører, når det gælder de grønne fristelser i PR- og marketingarbejdet. Vi skal diskutere vores brug af virkemidler i alle ender af spektret, og i alle tænkelige relationer, hvor kommunikation spiller en rolle. For vi skal blive bedre til at tale og kommunikere mere bæredygtigt og sætte ord på og strøm til bevægelsen. Kommunikation er en del af løsningen, ikke problemet – men greenwashing udfordrer til stadighed både virksomheder og kommunikationsfolk på etikken.”

Hvem står bag projektet?

 

iLoveGlobalGoals (initiativtager):

Non-profit forening, der er stiftet af partnerne i Hansen & Ersbøll Agenda, Charlotte Ersbøll og Lotte Hansen, hvis formål er at gøre borgeren handlekraftig i forhold til de bæredygtige udfordringer. Foreningen udvikler sammen med partnere værktøjer, der bidrager til bæredygtige handlinger. Foreningen leder projektet. Hansen & Ersbøll Agenda vil i samarbejde med iLoveGlobalGoals lancere et nyhedsbrev om greenwashing. Kontakt:

 

  • Kommentarer eller uddybninger: Stifter Lotte Hansen, tlf. 30103280.
  • Nyhedsbrev om greenwashing: Projektleder Jens Renner, jens@heagenda.dk.

 

Forbrugerrådet Tænk (samarbejdspartner):

Uafhængig medlemsorganisation med omkring 90.000 personlige medlemmer og 28 medlemsorganisationer. Varetager forbrugernes rettigheder over for politikere, myndigheder og erhvervsliv.

Forbrugerrådet Tænk arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt og mere bæredygtigt valg ved at styrke forbrugernes handlekraft. Forbrugerne har krav på klar og forståelig klimakommunikation. Forbrugerrådet Tænk repræsenterer også forbrugernes interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg. Bidrager som samarbejdspartner ved at være oplægsholder og deltage på konferencerne i projektet.

 

Kontakt: Politisk chef, Trygt Forbrug, Uffe Rabe Krag

Mail: urk@fbr.dk

Telefon: 4188 1610

 

K1 Kommunikationsforening (samarbejdspartner):

K1 er en frivillig forening for kommunikations- og marketingsbranchen. K1 Kommunikationsforening bidrager som samarbejdspartner ved at være medarrangører på en debat for kommunikationsbranchen senere på året.  Som samlingssted for landets kommunikationsprofessionelle, er K1 Kommunikationsforening drevet af et brændende ønske om at udvikle kommunikationsfaget sammen. K1 ønsker at kommunikationsbranchen forholder sig til de dilemmaer, der kan knytte sig til en mere bæredygtig kommunikation om klima og miljø.

 

Kontaktperson i foreningen er Jesper Sloth Møller.

Om KR-fonden:

 

KR Fonden blev etableret i december 2014 af VILLUM fonden, har base i København, men arbejder internationalt såvel som nationalt. Fonden har et tæt samarbejde med VELUX FONDEN og V. Kann Rasmussen Fonden. Fonden står blandt andet bag det danske initiativ 70by30, der understøtter realiseringen af de danske 70 pct. reduktionsmål for drivhusgasemissioner i 2030. Fondens fokus er desuden blandt andet at støtte kommunikationsprojekter, der engagerer befolkningen i den nødvendige grønne omstilling.

Tusinde tak til alle de kunder, samarbejdspartnere og venner der slog vejen forbi indvielsen af vores nye kontor, som vi deler med de seje og ligesindede Cirqle og Primdal ESG.

Vores virksomheders fælles fundament i den bæredygtig omstilling – skaber et helt unikt fællesskab af mennekser🌱🌍

Midt i hygge, samtaler, mingling og vin var der også tid til taler, specielt en satte dagsordenen. Tak til den evigt skarpe Katherine Richardson for at dele den nyeste forskning indenfor grøn omstilling, i en gribende tale der efterlod lokalet helt stille – der skal handles! Og der skal handles NU! Vi fortsætter med at kæmpe for en bedre klode hver eneste dag, og glæder os til at kæmpe i fællesskab med Cirqle  og Primdal ESG fra vores nye lokaler på Ewaldsgade🏢

Og til alle der har lyst til at gøre en forskel, lyst til at blive klogere, lyst til at give input, lyst til at arbejde sammen for en bæredygtig omstilling – dørene er åbne!☕️
Til sidst, tusind tak for de alle fine gaver, blomster og varmende ord vi fik med på vejen ❤️ 🎁  

Vi har mistet Lise Nørgaard og Ritt Bjerregaard siden årsskiftet: Vi er mange, der er dem taknemmelige for deres stærke aftryk, men at de også er en påmindelse om, at vi slet ikke er hjemme med ligestillingen i Danmark endnu. Kvinder, der stikker ud, betaler en pris.

 

Matador fra 1978 var måske den første tv-serie i verdenshistorien med flest kvinder i roller, hvor de var handlingsaktører for deres eget liv og ikke bipersoner til mændenes. De mandlige karakterer, også dem der havde succes, havde alle tydelige brister i form af eksempelvis forstokkethed, nedladenhed eller fejhed. Filmindustrien har stadig langt igen for at få rettet op på den skævvridning af køn og diversitet.

 

De stærke kvinder i Matador blev pejlemærker for min generation. Det er svært at sige, om jeg havde startet egen virksomhed, hvis det ikke havde været for Agnes.

 

I dag har stor set alle danske erhvervskvinder betalt en særpris for deres køn. Jagten på nu afdøde Ilse Jacobsen i forbindelse med kritik af arbejdsforholdene i hendes virksomhed var uproportionalt voldsomme og personlige.

 

Stort set alle nekrologer over Ritt Bjerregaard i danske aviser valgte at gentage historien om en skødesløs Ritt på Ritz, som betød, at hun måtte gå af. Dermed reproducerer de et forvrænget billede, som de selv skabte dengang. De kunne jo have valgt at give hende en oprejsning ved at fortælle hvorfor:

 

Sagen var, at Ritt havde valgt det celebre hotel til sit ophold for at få valgt en kandidat til UNESCOs Styrelsesråd, en kvinde i øvrigt. Missionen lykkedes, og ifølge Ritt selv skyldtes det, at hun holdt en reception for kandidaten på hotellet, som betød stærkt fremmøde. I mine ører lyder det som en ekstremt gennemtænkt branding og lobbystrategi for at få en dansk kvinde ind i et af FNs toporganer, som var besat af mænd.

 

Medierne havde også et helt abnormt fokus på, at hun var der med sin ven og elsker – i øvrigt efter aftale med sin mand. Tilsvarende historier om mænd i dansk toppolitik, der har brugt deres politiske rocksangerstatus til udenomsægteskabelige relationer, forbliver mørkelagte af hensyn til privatlivets fred.

 

Samme hensyn var der så ikke for Helle Thorning-Schmidt, da medierne i ugevis bragte uverificerede spekulationer om hendes mands seksuelle observans og koblede det sammen med et spørgsmål om skattebetaling. Alt sammen et ondskabsfuldt angreb på vores første kvindelige statsminister. Ingen måske ud over Ritt Bjerregaard har oplevet en lignende heksejagt, som kulminerede, da TV 2 med Henrik Qvortrup i spidsen dækkede live fra gaten, da Thorning kom hjem fra en rejse. Sagen fik en betydning for Thornings politiske liv, ligesom Ritz-sagen fik det for Ritt.

 

Nørgaard og Bjerregaard viste os vejen, og kvinderne efter dem viser os, at der er godt stykke vej endnu.

Læs artiklen her

I februar 2023 flyttede Cirqle og Hansen & Ersbøll Agenda (HEA) sammen i et nyt og spændende bæredygtigt hub ved søerne i København. Kombineret har virksomhederne over 80års erfaring med bæredygtighed, digitalisering, logistik og strategiudvikling, som de bringer i spil for at hjælpe deres kunder med bæredygtig transformation.

 

Men det lå ikke altid i kortene, at virksomhederne skulle gå sammen om at skabe en hub, der har til formål at accelerere den bæredygtige udvikling. Det fælles eventyr startede tilbage i 2021, da Benjamin Brinch, seniorrådgiver fra HEA og Henriette Kistrup, Co-founder og COO hos Cirqle begge sad i samme panel om regenerativ ledelse i opstartsfællesskabet Greencubator. Det blev til en spændende dialog om den nødvendige omstilling, som virksomheder skal igennem for at have et forretningsgrundlag i fremtiden. På baggrund af mødet tog virksomhederne et par måneder senere en snak om, hvorvidt der var nogle forretningsområder, hvor de kunne hjælpe hinanden.

Cirqle er en af de virksomheder som ofrer det hele for at lade være med at gøre tingene halvt. Jeg ser hver dag forkølede løsninger, som kun afhjælper lidt af affaldsproblemet, men Circle har udviklet nøglen til at løse det helt. Jeg glædes over hver dag at kunne inspireres af de dygtige mennesker og så er de ovenikøbet alletiders gode selskab” – Lotte Hansen, Partner i Hansen & Ersbøll Agenda.

 

Fast Forward til februar 2023. Virksomhederne er nu ved at lægge sidste hånd på et transformerende strategiforløb støttet af en bæredygtig EU-pulje, der har styrket Cirqles cirkulære forretningsmodel. Sammen har HEA har Cirqle dykket ned risici og potentialer i både cirkulær emballage og digitale tag-and-track løsninger. Med forståelse for, at Cirqle opererer på et omskifteligt marked, der oplever store forandringer i disse år, har vi vendt og drejet de væsentligste fyrtårne, og hjulpet virksomheden med at indtænke ESG, data og dokumentation som kerneelementer i deres tilgang til strategisk bæredygtighed.

For Cirqle er det et helt unikt kontorfællesskab i hjertet af København. Det er meget dygtige og kompetente mennesker der deler visionen om at gøre verden til et mere bæredygtigt sted fra hver vores perspektiv. Vi kan lære af hinanden og forretningsmæssigt er der masser af synergier som vores kunder kan nyde godt. Ja, det bedste er vel at det føles som en lille grøn familie og som man har lyst til at hænge ud sammen med til fredagsøllen.” – Jan Weber, CEO Cirqle

Samarbejdet stopper ikke her – tværtimod er det kun lige begyndt. For hvis vi skal begynde at løse de komplekse udfordringer, som vores samfund står overfor, er der mere end nogensinde behov for nye og større samarbejder på tværs af faggrupper. Der er behov for at vi puljer erfaringer og viden, gør dem til rådighed for hinanden og sikrer, at de kommer ud til de mindre virksomheder, som i stigende grad skal navigere i et landskab, der bliver mere komplekst for hver ny EU-forordning og hvert nyt certifikat, der introduceres.

 

Der er behov for at vi hjælper virksomheder med at afdække, hvor de har et aftryk – både det positive og det negative, og der er behov for at tænke i nye løsninger, der minimerer ressourceforbruget. Der er behov for en ærlig og dokumenteret kommunikation, der på engagerende vis formidler budskabet til omverdenen.

Det håber vi at have åbnet en mulighed for med det nye, bæredygtige hub ved søerne, som foruden Cirqle og HEA også huser Primdal ESG. Vi inviterer til housewarming d. 23/2 klokken 15-18 for venner, bekendte og fremtidige samarbejdspartnere.

 Læs mere om Cirqle her

Jeg har lige her til morgen set nedenstående video med Bo fra Naturhistorisk Museum. Jeg vidste ikke engang, at den blev optaget.
Sikke en stærk og generøs beskrivelse af, hvad der sker, når man har været igennem et forløb med mig og vores virksomhed.

Jeg kan få dig, din virksomhed eller din organisation ud af din komfortzone og ind i en ny, langt mere spændende, farlig, livsbekræftende zone. En zone, hvor det bliver tydeligt, at det, du laver i din virksomhed eller organisation rent faktisk påvirker og nogle gange skader andre mennesker og planeten. Men også en zone, hvor jeg kan sætte dig i en mere autentisk tilstand, hvor du kan mærke dig selv og din organisation og finde frem til, hvordan I aktivt vil være til stede på planeten og på jeres marked, blandt jeres kunder.

 

Med mig finder I frem til, hvilken bæredygtig virksomhed og organisation, I vil være, og hvordan I bliver bedre, mere levende, autentisk og tilstedeværende i ordets bogstaveligste forstand. I finder nøglen til, hvordan I med det, I er bedst til, kan være en medskaber af en klode og et samfund med plads til alle. Hvor I samtidigt også bliver stærkere på markedet og blandt jeres kunder og besøgende, fordi de kan mærke, at I har nerve og tager ansvar.

Hold da op, hvor er hun glad for det, hun selv laver, hva’?

Ja, lige nu er jeg! Med energi fra Bo i videon nedenfor. Hvis bare nogle af de mange hundrede kunder, som jeg har hjulpet, har det som Bo, så er jeg stolt. Jeg ’går i studiet’ med mine kunder, og ofte synes de, at jeg er træls – men også inspirerende, og ofte konfronteres de med deres egen usikkerhed. Vi ender altid med en meget konkret plan, så de kan komme videre som stolte bannerførere i en bæredygtig omstilling. Og heldigvis følger og hjælper jeg dem ofte og ser, at de også får en stærkere markedsposition.

 

Der er så mange, der tror, at vi kommer igennem en bæredygtig omstilling ved at udfylde nogle Excel ark og dokumentere mere og skifte strømforsyning..og det gør vi også. Men at tro, at det er nok – det er det største masseforfør og den vildeste falske tryghed, der lige nu desværre er virkeligheden hos rigtig mange, der tror, at det er nok til at lykkes med en bæredygtig omstilling.

 

Det siger jeg også altid til de foredrag, jeg holder, og nogle gange kontaktes jeg bagefter med kritik af, at jeg ikke var anerkendende nok overfor de tiltag, der var i gang. Og der er da også meget godt i gang derude, men som samfund og land er vi slet ikke i mål i forhold til det aftryk, vi sætter. Jeg har i de snart 10 år, hvor jeg har arbejdet med dette altid gået efter at få virksomheder og organisationer til sammen med alle ansatte at tage de dybe skridt og sætte gang i den ægte innovation, der handler om at se sig selv som en ansvarlig og handlekraftig del af sin samtid.

Energi og nerve og vilje

Jeg har sammen med Charlotte og mine dygtige kolleger brugt seks år, flere ferier og investeret flere millioner i at teste og gennemføre et digitalt forløb, hvor virksomheder ikke bare ender med et bæredygtigt datablad, som de kan aflevere til deres kunder og deres bank, men får den energi og nerve og vilje, som Bo har i videoen, til at se sig selv som nedsænket i verden og i en samtid, hvor det man gør, har betydning. Vi er altid datadrevne, og vi sørger for, at de dokumenterer det de laver. Men vi ved, at dokumentation ikke skaber forandring alene.

 

Jeg skriver også dette på vegne af mange af mine konsulentkolleger derude. Vores arbejde er ofte skjult og bliver ofte kritiseret. Jeg vil ikke stå på mål for, hvad de andre gør, men jeg ved, at vi alle forsøger at gå ind i en organisation og hjælpe, når noget knager eller man er faldet i komfortfælden. Og lige nu har mange altså brug for et konsulenteftersyn.

 

Jeg er ikke i det her game for sjov, men heldigvis er det ofte også sjovt. Jeg er her for at gøre mig umage med at få flyttet virksomheder og organisationer og samfund ind i en transformation, som gør, at vi alle kan være på denne klode. Og jeg lykkes kun, hvis mine kunder ender med at tjene flere penge og får gladere medarbejdere – og også selv lidt større smil og lidt mere drive til ny innovation.

 

Tak!

Det var bare det. Tak til de mange hundrede, der har været en del af rejsen allerede. Mest tak til Charlotte, som er vores udsendte i Davos lige nu, og derudover til mine dygtige og hårdtarbejdende kolleger. Og så ikke mindst til alle de mennesker og kunder, der har inspireret og støttet mig og os de sidste mange år.

Læs mere om projektet her

Magrethe og Greta…..Sikke et skandinavisk powerteam:
“Du og Greta skød året perfekt i gang. Du har med årets nytårstale meldt dig ud af »leflen for alle partier« og ind på de unges hold.


Jeg er fyldt 50, og en af de ting, der åbenlyst er blevet sværere de seneste år, er, at anerkende, at jeg ikke har helt ret. Jeg er mere og mere overbevist om, at min livserfaring i sig selv er et sandhedsvidne. Med en gruppe unge, intelligente medarbejdere er det et komfortabelt kort at trække i en snæver vending. Hvis jeg trækker i land, foregår det næsten altid med forbehold.
I Danmark har vi mange livskloge kvinder, en af dem er vores dronning. Hun er over 30 år ældre end mig, og hun har foretaget et markant holdningsskift til klimaet. 


I 2019 var du mere opportunistisk og klimaskeptisk og sagde med din stærke underspillede humor til det svenske medie: »Man kan jo ikke køre trillebør fra Malmø til Haparanda, hvis jeg må sige det på den måde.«


Tre år senere fik piben en mere radikal lyd. Tusind tak. Mængden af mennesker, der er enige i den med trillebøren, kan tælles i millionvis her i landet. Det er meget mere komfortabelt at se klimakrisen som et problem, man med besindighed får løst stille og roligt. Sådan lød det i valgkampen, sådan køber man ind i Finansministeriet og mange andre steder. »Grønt, hvis det ikke koster for meget ekstra«. Sådan elsker vi at tænke.


Det dur bare ikke. I år kommer der lovgivning og en stribe nye regler, der gør, at mange af os direkte på vores job kommer til at mærke følgerne af klimaforandringerne. Rundt om i verden betaler 100 millioner af mennesker en pris for vores overforbrug af kloden.


Det valg, vi alle sammen skal stille os i 2023, er:
Vil vi lave fis med trillebøren og de unge. Vil vi være de voksne, der sørme har styr på det og praler med vores Excel-diagrammer og klimaplaner. Eller vil vi turde tvivle på vores egen livserfaring og sige som dronningen: De unge har nok ret!”

Læs hele klummen her

Mens Venstre kæmper mellem to slags pragmatisme. Den for partiets skyld og den for midterpolitikkens skyld. Så her mit opråb efter nogle der tør slippe pragmatisme og kombinere klima og go forretning og innovation langt mere radikalt end i dag.

 

Grønt nødråb: Connie Hedegaard og Tommy Ahlers, kom nu tilbage i dansk politik.

 

Hvordan kan vi sidde og kigge på, at hele Sydeuropa er ved at blive til en ørken, og at en tredjedel af Pakistan er under vand, mens vi undrer os over, at vi ikke behøver at have handsker på dette tidspunkt af november? Hvordan kan vi tro, at vi med fornuftige reformer klarer klimakrisen, uden at det går ud over nogen?

 

Hvis det ikke var tydeligt før valget, så blev det det i valgkampen. Danmark mangler et parti. Partiet, der ønsker radikal grøn og bæredygtig omstilling, og som tror på, at det skal drives af markedet og politikere i forening.

 

Ja, undskyld, kære læser, hvis De fik rundstykket galt i halsen, som om der ikke var partier nok. Men hvor var de grønblå? Det parti, der både er fundamentalt fokuseret på at få løst klimaforandringerne, og som samtidig ønsker fuld blus på en forretningsdrevet omstilling.

 

Venstre, ville De måske tænke, og ja, Venstre kom med en flot klimaplan fem minutter i valgkamp, og ingen andre har siden sagt, at det med at sælge Ørsted for at få de 60 milliarder til planen var en go’ idé. Det er det måske nok, men vil Venstre kræve den plan gennemført for at støtte Mette Frederiksen? Eller vil de hellere sikre kompensation til landmanden for en grøn omstilling?

 

…Vi mangler…Det parti, som ville være en klon af Rosenkilde og Vanopslagh.

 

Det problem, jeg ser med den »stabile« løsning hen over midten i dansk politik, er, at den vil udelukke progressiv tænkning, der kunne risikere at ramme Arne, eller bondemanden, eller den offentligt ansatte eller hvilken tung ende, der skal fredes som pris for det brede samarbejde.

Mette Frederiksen siger, at Socialdemokratiet er det eneste folkeparti i Danmark. Men de blågrønne fanger de ikke. For vælgeren i dette parti, hun er hverken gift med Arne eller den bondemand, der oprigtigt mener, at en omstilling er fin nok, bare alt det, han selv skal gøre, finansieres 1:1 af staten…..

 

Jeg tror, vi er nødt til at understøtte langt vildere eksperimenter i virksomhedsdanmark for at få en grøn omstilling. Jeg var ved at brække mig i lårtykke stråler, når klicheer om at »klima ikke behøver at koste nogen noget« kørte rundt i slutrunden. Det kommer det jo til, der kommer nye tabere og vindere.

 

Connie Hedegaard, kom tilbage i dansk politik, tag Tommy Ahlers i hånden og hjælp os væk fra al den fornuftige middelmådighed, som nok vil give kortvarig stabilitet og tryghed i det, der engang hed LO-familierne, men som ikke vil sætte dansk erhvervsliv i den bæredygtige førerposition, vi kunne komme i.

 

Læs hele klummen her

“I det seneste år har Lotte Hansen markeret sig som en af de mest velskrivende, læsværdige klima-kolumnister.

Dels fordi hun har indsigt, dels fordi hun ikke er bleg for at lufte kritik.

 

Dugfriskt eksempel her:” Tak Mads Nyvold vildt at få så flot skudsmål fra ekspert.

 

Her klummen i uddrag:
Når jeg er i dårligt humør, så forestiller jeg mig Noas ark 2.0.
Om 100 år lægger en kæmpe tømmerflåde fra kaj på ydersiden af Lynetteholm. Holmen er nu et boligparadis bygget ovenpå på årtiers byggeaffald; knuste toiletter, fliser, murbrokker og øverst asfalt og et stærkt bolværk mod bølger og kraftig vind fra Øresund.

 

Ideen var, at Lynetten skulle være kystsikring for stigende vandstand i København, men desværre lykkedes planen ikke, så der bor rigtig mange mennesker herude. De har en fantastisk udsigt til Sverige i de højhuse, der arkitektonisk minder om jugendstilen med robuste fundamenter, blot med den forskel at hoveddøren ligger på første sal med en ståltrappe op og en udvendig elevator…

 

De fleste synes, at det der med at sejle afsted efter et højere sted at bo, er et reklamestunt fra den gruppe aldrende aktivister, der engang stiftede »Friday for the future«, men som i dag sidder til en god løn i ngo’er og i 70 år har råbt »klimaulven kommer«.

 

I pressen får den aparte sejltur heller ikke den store dækning. BIG har fået en pris for deres nyfortolkning af de flydende containerhuse med elmotor… Flygtningespørgsmålet er blusset op igen, da grupper på flere millioner mennesker fra Asien og Afrika, der har mistet deres hjem, er vandret mod Europa.

 

Mit håb for 2023 bliver, at det bliver året, hvor vi tør kigge direkte ind i en science fiction-agtig fremtid og tage de modige valg, der gør, at vi ikke kommer derhen. Lige nu er klimadebatten præget af lige dele udskamning og medafhængighed af klimaregnskaber og rapporter, som giver indtryk af, at vi er på rette vej.

 

For at imødegå medafhængigheden kan vi i 2023 kræve fuld gennemsigtighed i de valg, andre tager for os. Vi mangler en krisebevidsthed om, hvad effekten er på vores levevis.
De andres valg på dine og mine vegne er mindst lige så vigtige som dem, du selv tager om din egen krebinet, men de har næsten ikke fået noget opmærksomhed.

 

Så her er en guide til, hvordan du kan få klarsyn:
Spørg på din arbejdsplads, skole eller hvor du bor: Hvordan trækker I på Jordens ressourcer gennem det, I laver, eller på den måde, I bor på eller arbejder på? Og hvad risikoen er, hvis alle gør det samme?

 

Send et brev til din borgmester og spørg om det totale kommunale aftryk i alt, hvad kommunen bygger eller ombygger i 2023 og frem.

 

Send et brev til de fem steder, du handler mest, og spørg om det totale aftryk i alt, hvad de sælger.

 

De vil sige, at de ikke har data. Men det må være en menneskeret at kunne få hjælp til at forudsige konsekvensen af ens handlinger.

 

Hvis de fællesskaber, du er en del af, ikke vil hjælpe dig, kunne man frygte, at de har en interesse i, at du forbliver blind.

Læs hele klummen her

Ideen var, at Lynetten skulle være kystsikring for stigende vandstand i København, men desværre lykkedes planen ikke, så der bor rigtig mange mennesker herude. De har en fantastisk udsigt til Sverige i de højhuse, der arkitektonisk minder om jugendstilen med robuste fundamenter, blot med den forskel at hoveddøren ligger på første sal med en ståltrappe op og en udvendig elevator. 

 

De fleste synes, at det der med at sejle afsted efter et højere sted at bo, er et reklamestunt fra den gruppe aldrende aktivister, der engang stiftede »Friday for the future«, men som i dag sidder til en god løn i ngo’er og i 70 år har råbt »klimaulven kommer«. 

 

På kajen glæder man sig over, at Øresund er blevet det surferparadis, som Hanstholm var engang. Og hvor skulle skibet også lige sejle hen? På dette tidspunkt er vi 11 mia. mennesker på kloden, og store dele af verdens havnebyer er blevet oversvømmet, så der er lidt trangt de andre steder. 

 

I pressen får den aparte sejltur heller ikke den store dækning. BIG har fået en pris for deres nyfortolkning af de flydende containerhuse med elmotor, hvor flere af dem har høns og grise gående ude foran. 

 

At klimaforandringer fundamentalt har ændret hverdagen er old news. Folk fra Roskilde Fjord-området blev genhuset for 50 år siden. Flygtningespørgsmålet er blusset op igen, da grupper på flere millioner mennesker fra Asien og Afrika, der har mistet deres hjem, er vandret mod Europa. 

 

Mit håb for 2023 bliver, at det bliver året, hvor vi tør kigge direkte ind i en science fiction-agtig fremtid og tage de modige valg, der gør, at vi ikke kommer derhen. Lige nu er klimadebatten præget af lige dele udskamning og medafhængighed af klimaregnskaber og rapporter, som giver indtryk af, at vi er på rette vej. 

 

For at imødegå medafhængigheden kan vi i 2023 kræve fuld gennemsigtighed i de valg, andre tager for os. Vi mangler en krisebevidsthed om, hvad effekten er på vores levevis. 

 

De andres valg på dine og mine vegne er mindst lige så vigtige som dem, du selv tager om din egen krebinet, men de har næsten ikke fået noget opmærksomhed. 

Så her er en guide til, hvordan du kan få klarsyn: 

Spørg på din arbejdsplads, skole eller hvor du bor:

 

Hvordan trækker I på Jordens ressourcer gennem det, I laver, eller på den måde, I bor på eller arbejder på? Og hvad risikoen er, hvis alle gør det samme? 

 

Send et brev til din borgmester og spørg om det totale kommunale aftryk i alt, hvad kommunen bygger eller ombygger i 2023 og frem. 

 

Send et brev til de fem steder, du handler mest, og spørg om det totale aftryk i alt, hvad de sælger. 

 

De vil sige, at de ikke har data. Men det må være en menneskeret at kunne få hjælp til at forudsige konsekvensen af ens handlinger. 

 

Hvis de fællesskaber, du er en del af, ikke vil hjælpe dig, kunne man frygte, at de har en interesse i, at du forbliver blind. 

Læs hele klummen her

Med 21 spændende debatter om alt fra greenwashing til missionsdrevet forskning viste vi i 2022, at Handlingsskibet er ‘the-place-to-be’ på Folkemødet for de organisationer, der ønsker at gøre en aktiv forskel på relevante ESG-dagsordener. 

 

Med erfaringerne fra Folkemødet 2022 er det vores ambition, at Handlingsskibet skal være den foretrukne stadeplads for gæster og debattører, der ønsker at deltage i debatter, der handler om, hvordan vi kan skabe collective impact på de største samfundsmæssige problemstillinger. På Handlingsskibet snakker vi nemlig ikke bare – her handler vi!  

 

Fokus for alle deltagere på skibet bliver at omsætte både globale og lokale bæredygtige udfordringer til konkrete handlinger, der kan implementeres. Og dem, der kommer med tom snak, får lov til at gå planken ud! Vi har en bindende præmis om, at alle lægger hånden på kogepladen og selv kommer med et bud på, hvordan de vil gøre en forskel.  

Morten Bierbaum er direktør i Innovation Silkeborg Hansen og Ersbøll Agenda

Lotte Hansen

”Tiden er løbet fra at vi bare står og diskuterer indtil vi bliver uvenner. Tiden er til, at vi sammen tager fat i de helt store problemer og får sat konkrete handlinger bag måden, vi løser dem på”  

 

Det er budskabet fra bæredygtighedsekspert Lotte Hansen, der har taget initiativet til Handlingsskibet. 

Morten Bierbaum er direktør i Innovation Silkeborg Hansen og Ersbøll Agenda

Jacob Ravn

”Med Handlingsskibet får vi en fantastisk ramme for at sætte fokus på, hvordan vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid”

 

Jacob Ravn, Access2innovation og medstifter af Handlingsskibet. 

Stærk opbakning til Folkemødet 2023 

Handlingsskibets deltagelse på Folkemødet 2023 var ikke givet på forhånd, da der i år var langt flere, der søgte om pladser i forhold til sidste år. Derfor er vi ekstra glade for den gode nyhed, at Handlingsskibet igen i 2023 får plads i Allinge havn. Arrangørernes beslutning om at give plads til Handlingsskibet vidner om det positive bidrag, som Handlingsskibet har til den demokratiske samtale.  

Morten Bierbaum er direktør i Innovation Silkeborg Hansen og Ersbøll Agenda

Christian Bülow Beck

I 2022 afholdt vi for første gang siden corona et Folkemøde i fuld form, hvor vi fejrede demokratiet og dialogen mellem mennesker. Nu ser vi frem til et endnu større Folkemøde i 2023, hvilket er helt fantastisk

 

Christian Bülow Beck, Souschef og konstitueret direktør i Foreningen Folkemødet. 

Følg med på vores Linkedin, hvor vi i de første måneder af 2023 samler op på de mange initiativrige handlingsforslag fra Folkemødet 2022 og deler videoer fra debatterne i 2022. 

 

Og allerede nu kan vi afsløre, at vi blandt vores mange gæster til sommer har AkademikerPension og KR-fonden ombord. Der er stadig plads til et par enkelte til, så hvis din organisation mangler en unik platform på Folkemødet, så tøv ikke med at tage fat i projektleder Benjamin Brinch eller hjernen bag Handlingsskibet, Lotte Hansen. 

 

Vi glæder os til at lægge til kaj i Allinge d. 15-17. juni 2023 

Faktaboks 

Ombord på Handlingsskibet sætter vi en bæredygtig kurs – på tværs af sektorer og industrier. Vi diskuterer aktuelle bæredygtige problemstillinger, men slutter altid debatterne af med at afgive konkrete handlingsløfter til den nødvendige omstilling. 

Samtidig har vi også kunne mærke på vores samarbejdspartnere og kunder, hvordan klima og bæredygtig forretning er kommet ind som en central prioritet på ledelsesgangen i det forgangne år. Det er stærke og vigtige skridt, der er blevet taget i 2022, og sammen har vi nået flere højdepunkter: 

  

Fejring af vores fem års jubilæum, hvor vi samtidig satte corporate activism på agendaen link til egen nyhed om det syv nye medarbejdere er blevet ansat, og vi er rykket til et nyt kontor med mere plads og flot udsigt 

 

Et styrket ESG set up, som vil komme vores kunder til gavn link til Christinas ESG artikel 

 

Søsætningen af Handlingsskibet på Folkemødet, hvor ord blev fulgt op af reel handling link til skal I være med næste år artikel 

 

Kick off på Culture Plan Earth – et skræddersyet forløb om bæredygtighed til kulturbranchen link til mulighed for at søge 

  

… og en masse andre gode ting. Vi ser tilbage på et år med stor succes og glæder os til alt det, 2023 bringer. 

  

Overvejer I at komme ombord på Handlingsskibet i 2023? Så giv gerne et praj allerede nu. Link til linkedIn opslag eller nyhed fra Handlingsskibet. Vi glæder os i hvert fald til at sætte sejl mod Folkemødet endnu en gang. 

  

I 2023 ser vi også frem til at forsætte vores internationale aktiviteter med blandt andet Udenrigsministeriet og World Economic Forum. Næste år styrker vi også vores fokus på greenwashing og forsætter vores udrulning af Plan Earth, så vi når ud til endnu flere danske virksomheder og sikrer, at de ikke kun får styr på de basale klimakrav, men også får sat en retning for bæredygtig forretning. 

 

Link til planearth.com 

  

Tak for et godt år. Vi ser frem til 2023.   

Den 28. november vedtog EU Rådet ’Direktivet om bæredygtighedsrapportering’, også kendt som CSRD-direktivet. Målet med det nye bæredygtighedsrapporteringsdirektiv er at øge gennemsigtigheden og strømline standarderne inden for bæredygtighed, så man derved kommer greenwashing til livs.

 

EU’s ”julegave” betyder, at omkring 50.000 europæiske virksomheder skal til at arbejde med markant flere bæredygtighedsdata end tidligere, ligesom der indføres mere detaljerede rapporteringskrav. De skal bl.a. dele deres ESG-data; Environment (miljø), Social (social) og Governance (ledelse). 

 

Hvad ligger der under juletræet til SMV’erne?

Selvom det i første omgang vil være de største virksomheder, som bliver omfattet af de nye regler, vil mange SMV’er blive indirekte ramt, hvis da de er underleverandør til virksomheder, der er omfattet. F.eks. er virksomheder omfattet af CSRD pålagt at indsamle klimadata i deres værdikæde – og værdikæden er ofte SMV’er.

 

Som både stor og lille virksomhed kan man derfor godt begynde at forberede sig på at skulle arbejde mere med ESG. Og det er ikke kun pisk, der er også gulerod. Hos HEA følger vi udviklingen nøje, og vi mener, at 2023 bliver året, hvor virksomheder, der har styr på data og værdikæder for alvor vil opleve konkurrencefordelene herved.

 

Kontakt vores seniorkonsulent Christina Foss, hvis I ønsker en uforpligtende snak om, hvordan HEA kan hjælpe jer med ESG-rapportering.

Kontakt os

Kontakt vores seniorkonsulent Christina Foss, hvis I ønsker en uforpligtende snak om, hvordan HEA kan hjælpe jer med ESG-rapportering.

 

Skriv en mail til Christina Foss, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Faktaboks

CSRD-direktivet er én af fire større lovpakker, der handler om transparens og rapportering på bæredygtighedsområdet. De tre andre inkluderer:

Men ifølge Epinion havde vi i år 9% tvivlere, to dage før valget og det er tæt på en fordobling i forhold til sammen tid sidste år. Det er på en måde lidt crazy.


Det er udtryk for at vi ikke føler, vi har fået de svar, der skal til for at kunne tage stilling. Især vores unge medborgere flygter nu i stort omfang fra den politiske midte. Jeg tror, de læser på de sociale medier og kigger i fjernsynet og spørger sig selv og deres venner: Har de ’voksne’ regnet efter? Båder når det gælder vores fælles pengekasse og det grønne regnskab?


Mit bud vil være at tæt på hvert 3. unge menneske i Danmark i dag vil stemme på enten Enhedslisten, Alternativet eller Liberal Alliance.


Jeg synes, det er interessant, de samler sig på de to fløje.

 ’De blå unge’ samles om kongen af Jomfru Ane Gade, Vanopslagh, han kommer til at få flest unge vælgere og i den anden ende komme Enhedslisten og Alternative til at kunne samle en markant del af ’De Utålmodige Grønne’.


’De blå unge’ spørger måske sig selv:…..

….-Man behøver ikke være nationaløkonom for at se, at nationalbankdirektør Lars Rohdes advarsel for en god måned siden, er meget realistisk. Han sagde: “Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark.” Selvom man ikke kender alt til regnearkene bagved kan man godt som ung regne ud, at kombinationen af inflation og recession, fordi alt bliver dyrere, ikke lyder mega fedt.


’De utålmodige grønne’ er ikke enige i, at vi som danskere er forrest i den grønne omstilling. De læste FN’s seneste rapport, der kom midt i valgkampen som slog fast at vi ikke når klimamålene. De undres over vores forbrugsfest. Og forstår ikke, hvorfor dem, der forbruger mest også derhjemme ikke kan betale lidt mere?


Måske er det hele beskyttelsen af gennemsnitsvælgeren, som engang hed ’LO-familien’, både de grønne og de blå unge har det svært med. Deres fremtid kommer ikke til at se sådan ud, og det ved de godt. 

Læs klummen her

“Dengang var udlændingepolitikken de rødes umulige »lille Hassan«, som de ikke kunne slippe af med. Nu har de blå fået deres egen omvendte lille Hassan: Klimapolitikken”. Læs dagens klumme om hvorfor vi i 20 år ikke har haft virksomheder på agendaen til Folketingsvalg?


Når de blå partier her halvforkølet i 11. time forsøger at forklare, hvorfor de er imod 13 kroner i en flyafgift, så fungerer deres forklaring ikke.


Blå blok har ingen kreditværdighed, når det kommer til klimapolitik.


De har forregnet sig. De troede, som de plejer, at de kunne køre den hjem på udlændingepolitik og frit valg i sundhedsvæsenet. Men nu er klima på andenpladsen over danskernes vigtigste emner i valgkampen.


Ligner det noget, vi har set før? Ja, men med »omvendt fortegn«: Op igennem nullerne og 2010erne måtte særligt socialdemokraterne betale en høj pris for ikke at kunne matche de blå på udlændingestramninger. Det kom der en stram udlændingepolitik ud af – og desværre også en unødig stigmatisering af mennesker med en anden hudfarve og ikke mindst nogle regler, som alle i dag er enige om at kalde »skøre«. Regler, som primært straffer erhvervslivet, der mangler hænder….


Nu er det Søren Pape, der skal stå i bedste sendetid og forklare en rig erhvervsmand fra Aarhus, som ellers gerne vil betale flyskat, hvorfor De Konservative synes, det er en dårlig idé. Pape vil hellere have en fælles europæisk CO₂-skat, og det er da også en bedre idé. Men Pape og Ellemann har ingen legitimitet på dette område, de betaler kort sagt en høj pris for ikke at lykkes med at sætte en borgerlig klimadagsorden. Og udlændinge- og ældredagsordenen, den har Støjberg alligevel sat sig rutineret på og indkasserer alle stik her.
Jeg har som sagt advaret om denne dagsordens betydning i over et år. Og fair nok, at de ikke synes, jeg er deres primære rådgiver. Men så er det bare ærgerligt, at de, der burde være deres primære rådgivere – brancheorganisationer for erhvervslivet, slet ikke gennem de seneste 20 år er lykkedes med at sætte en erhvervsdagsorden ved vores folketingsvalg.


Reelt er vores tre hovedorganisationer kommet for sent i gang med at sætte agenda på denne dagsorden, og selv i en måned som september med 251 konkurser lykkes det ikke hverken brancheorganisationer eller blå blok at koble det på klimadagsordenen.


Denne valgkamp burde handle om de små virksomheder, der har holdt for gennem tre år. Under coronakrisen var der mange, der betalte lønninger uden kunder og supplerede op fra egen lomme på statens tilskud. Så kom leverancepropper, prisstigninger og så energikrisen. Slagterbutikken, der lukker efter 113 år i Herning, er trist, men kobles ikke til den politiske dagsorden midt i en valgkamp.


Blå blok hjælper ikke deres kernevælgere i de danske virksomheder. De kunne have valgt klimaet som løftestang, men de var ikke modige nok, og nu betaler de prisen.

Læs hele klummen her

I dag om Jens Hansen:


(…) ”I lyset af at vi med energikrisen står midt i et forspil på, hvad der venter os, når vi har begået et endnu større overtræk på jordens ressourcer. Og i lyset af at klima nu på linje med økonomien er på en andenplads af emner danskerne synes er vigtigst. Så er det alligevel trist at både rød og blå blok, konsekvent tale om klimakatatrofen, som en der slutter ved Esbjerg havn, Kruså grænsebommen eller Øresund.


Sagen er jo at Danmark er dukse, hvis vi ser på vores udledninger mellem Esbjerg og Nexø. Det skyldes dels ambitiøs energinfrastruktur men jo altså i lige så høj grad at vi intet klimabelastende producerer i store mængder ud over mad, og cement. Vi bor i et tillidsfuld videns- og velfærdssamfund, og lever i stor udstrækning af at klippe hinanden. Men når vi går på arbejde, og når vi holder fri, så køber og bruger vi i overflod af importerede varer. Vi er nr. 7 i verden i forbrug (læs overforbrug).


Der hvor jeg faktisk har ondt af landbruget, det er at de som industri skal holde for som om, de er de eneste, der ødelægger klimaet på danskernes vegne. Landmændenes største problem er, at de producerer i Danmark. Men hele adfærden i en stribe andre brancher og hos os selv sejler også. Du kan købe en 5 cm tyk haveflise i Jem og Fix til kr. 12,75 og om 2 måneder kan du købe en flæskesteg til 10 kr. kiloet. Det fortæller egentlig i sagens kerne, hvad der er galt i den danske brugsforening, og som ingen taler nok om. Både flise og gris har jo udledt langt mere CO2 og trukket langt mere på jorden ressourcer end prisen afspejler……”

Læs hele klummen her

Dansk erhvervsliv står over for den største omkalfatring siden digitaliseringen. Klimaudfordringen kommer til at betyde en ny hverdag for de danske virksomheder. De fleste af dem mærker lige nu bagsiden af den hverdag. Det er jeres ansvar at sikre, at det bliver en fordel for dem.


Det er uforståeligt for mig, at jeres vigtigste klimanavigation er reaktiv i forhold til rød bloks krav. Og ja, jeg ved godt, vi er enige her, men I er alt for passive.


Danmark står potentielt ekstremt stærkt i forhold til at kunne være morgendagens vindere på det grønne marked, men jeg vil skyde på, at over 90 procent af de danske virksomheder slet ikke er i nærheden af parate. Det kan ikke være rigtigt, at det er de få store aktører, der løber med markedsfordelene alene.

 

Konkret i disse måneder mærker virksomhederne og deres medarbejdere i hele Danmark et stigende krav om dokumentation pga. taxonomien og certificeringer fra de store virksomheder. Disse krav vokser kun de kommende år, og når EU bæredygtighedsdirektiv træder i kraft om få år, ser vi ind i en nye bæredygtig verdensorden, som – hvis I ikke sørger for, at det bliver en forretningsfordel – bare bliver ekstra papirarbejde for ledelsen og revisoren.

Samtidig ringes virksomhederne i disse uger op af myndigheder og bliver bedt om at lukke for strømmen. Om tre-fire år ringes de ikke op, da mister de måske bare markedsandele, hvis de overlever.


Det er jeres vælgere, der sidder herude, og det er min oplevelse, at I mest bruger tiden på at bekræfte deres frygt for rapportering i stedet for at sikre dem de bedste vækstvilkår.
Jeg rådgiver hver uge små og større danske virksomheder, og jeg er træt af at høre, at de slet ikke oplever, at myndighederne er nysgerrige på deres bæredygtige løsninger, når de køber ind?


I har lagt stemmer til en CO₂-skat, som kommer til at ramme alle danske virksomheder, men hvorfor ikke sætte lige så mange kræfter af på langt mere transformative grønne indkøb. Det offentlige skal være mere nysgerrig og stoppe med at tro, de besidder fantasien til at udbyde alt grønt. Bed dem om langt mere modigt at tage virksomhederne med ind og eksperimentere, de innoverer rent faktisk så meget disse år.
Hvis det høje skattetryk er en politisk mærkesag, kunne man da som minimum sikre, at pengene går tilbage til de virksomheder, der lige nu igen betaler prisen for en global krise, de ikke direkte har andel i.

Læs artiklen i Berlingske her

214 byggefirmaer er gået konkurs inden for to måneder, hørte vi i Radioavisen forrige søndag. I Dansk Industri (DI) er de overraskede, fortalte deres lokale repræsentant. Nå jamen, det er da storartet. Har vi ikke brancheforeninger til netop at kunne forudse, hvordan alvorlige skift i råvarepriser og rammebetingelser påvirker deres medlemmers mulighed for overlevelse?

 

Lige nu er der Ukraine-krisen, og der er blandt andet blevet hamstret stål. For et år siden var der en coronaprop i havnesystemerne, og lige nu eksploderer energipriserne. Det virker som om, at DI og andre opfatter alle ulykker som enkeltbegivenheder, og at de løses ved nogle gode force majeure elementer i kontrakten.

 

Problemet er reelt nok, idet der indgås nogle aftaler på et tidspunkt, hvor priserne er anderledes, og nu hænger den enkelte virksomhed på konsekvensen af deres egen tilbudsgivning. Det er faktisk synd for ham eller hende, der løber risikoen. Som selvstændig gennem 12 år fik jeg ret ondt af ham fra byggefirmaet i Sønderjylland – det er på en måde ikke fair. Måske er problemet ikke kun kontrakters løbetid, måske er hele tænkningen skæv?

 

Hvad med, at brancheforeningerne lægger deres konjunkturanalyser og fremskrivninger fra sig øjeblik og kigger ud ad vinduet?

 

Den tørke vi oplevet lige nu i Europa har fødevare- og klimaforskerne forudsat i mere end 10 år, og allerede dengang sagde de til de få, der gad lytte, at det det betyder, at befolkningsgrupper i Europa ikke får råd til ordentlig mad. Store befolkningsgrupper vil alene pga. prisstigninger på mad kunne forudse boom i livsstilssygdomme. Det får betydning for stort set alle fødevarepriser. Og det stopper ikke med Ukraine-krisen.

 

Prøv også at se lidt længere ud i verden hele geopolitikken ændrer lige nu igen virksomhedernes rammebetingelser. Kig til Kina; de har netop sagt, at de efter besøget fra Pelosi ikke længere vil stå ved den klimaaftale, de har indgået med os alle sammen. Rusland lukkede for gassen, og nu lukker Tyskland for varmen i alle offentlige svømmehaller og sætter mere fut i kulværkerne, og den yderste konsekvens kan blive, at flere tyske virksomheder tvangslukkes.

 

I den nye verdensorden hører klimapolitik og geopolitik sammen med de helt nære rammebetingelser for en lille dansk virksomhed.

 

Get on the track

Klimakrisen løses ikke blot ved, at vi alle udfylder et ESG-overblik og et klimakompas, samt skruer ned for varmen. Jo, vi bliver kortvarigt klimadukse, men taberne bliver stadig de danske virksomheder, der for sent opdagede, at de skal agere samtidigt på geopolitik, klimaudfordringer og et fra nu af kun øget pres på råvareleverancer.

 

Vi bliver nødt til at sadle mere fundamentalt om i den måde, vi producerer og efterspørger varer på. Lige nu er mange fokuserede på det, der hedder scope 1 og 2, altså virksomhederne indenlandske energibelastning, det er jo en god start, og stor respekt til EU, som har sat sig forrest for at få ensrettet taksonomi, så efterspørgslen kan ske på lige vilkår.

 

Men udelukkende at se på det danske energiforbrug batter jo som at tisse i bukserne i snevejr, det luner kun kort. Brancheforeningerne burde bruge alle deres penge og kræfter på at gøre deres medlemmer ægte agile overfor klimaudfordringen. For, hvis de får løst den, så gøres deres medlemmer også langt mere robuste overfor geopolitiske udfordringer og propper i leverandørkæderne.

 

Og til alle jer der sidder i bestyrelsen for danske virksomheder, I skal også lægge konjunkturanalysen delvist i skuffen og lade være med at sætte hele jeres lid til C02-regnskabet.

 

I skal kræve af virksomheden, at de kigger ud ad vinduet og skaber sig et langt mere bredspektret billede af, hvilke trusler og muligheder virksomheden står overfor, og så skal I sikre, at jeres virksomhed har en strategi, så de kan navigere i denne nye verdensorden.

 

Danmark har med sit stærke bæredygtige renommé alle muligheder for at være forrest, men flertallet af danske virksomheder er ikke i nærheden af at være on track.

Læs hele Lottes debatindlæg i Børsen her