Men ifølge Epinion havde vi i år 9% tvivlere, to dage før valget og det er tæt på en fordobling i forhold til sammen tid sidste år. Det er på en måde lidt crazy.

Det er udtryk for at vi ikke føler, vi har fået de svar, der skal til for at kunne tage stilling. Især vores unge medborgere flygter nu i stort omfang fra den politiske midte. Jeg tror, de læser på de sociale medier og kigger i fjernsynet og spørger sig selv og deres venner: Har de ’voksne’ regnet efter? Båder når det gælder vores fælles pengekasse og det grønne regnskab?

Mit bud vil være at tæt på hvert 3. unge menneske i Danmark i dag vil stemme på enten Enhedslisten, Alternativet eller Liberal Alliance.

Jeg synes, det er interessant, de samler sig på de to fløje.

 ’De blå unge’ samles om kongen af Jomfru Ane Gade, Vanopslagh, han kommer til at få flest unge vælgere og i den anden ende komme Enhedslisten og Alternative til at kunne samle en markant del af ’De Utålmodige Grønne’.

’De blå unge’ spørger måske sig selv:…..

….-Man behøver ikke være nationaløkonom for at se, at nationalbankdirektør Lars Rohdes advarsel for en god måned siden, er meget realistisk. Han sagde: “Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark.” Selvom man ikke kender alt til regnearkene bagved kan man godt som ung regne ud, at kombinationen af inflation og recession, fordi alt bliver dyrere, ikke lyder mega fedt.

’De utålmodige grønne’ er ikke enige i, at vi som danskere er forrest i den grønne omstilling. De læste FN’s seneste rapport, der kom midt i valgkampen som slog fast at vi ikke når klimamålene. De undres over vores forbrugsfest. Og forstår ikke, hvorfor dem, der forbruger mest også derhjemme ikke kan betale lidt mere?

Måske er det hele beskyttelsen af gennemsnitsvælgeren, som engang hed ’LO-familien’, både de grønne og de blå unge har det svært med. Deres fremtid kommer ikke til at se sådan ud, og det ved de godt. 

“Dengang var udlændingepolitikken de rødes umulige »lille Hassan«, som de ikke kunne slippe af med. Nu har de blå fået deres egen omvendte lille Hassan: Klimapolitikken”. Læs dagens klumme om hvorfor vi i 20 år ikke har haft virksomheder på agendaen til Folketingsvalg?

Når de blå partier her halvforkølet i 11. time forsøger at forklare, hvorfor de er imod 13 kroner i en flyafgift, så fungerer deres forklaring ikke.

Blå blok har ingen kreditværdighed, når det kommer til klimapolitik.

De har forregnet sig. De troede, som de plejer, at de kunne køre den hjem på udlændingepolitik og frit valg i sundhedsvæsenet. Men nu er klima på andenpladsen over danskernes vigtigste emner i valgkampen.

Ligner det noget, vi har set før? Ja, men med »omvendt fortegn«: Op igennem nullerne og 2010erne måtte særligt socialdemokraterne betale en høj pris for ikke at kunne matche de blå på udlændingestramninger. Det kom der en stram udlændingepolitik ud af – og desværre også en unødig stigmatisering af mennesker med en anden hudfarve og ikke mindst nogle regler, som alle i dag er enige om at kalde »skøre«. Regler, som primært straffer erhvervslivet, der mangler hænder….

Nu er det Søren Pape, der skal stå i bedste sendetid og forklare en rig erhvervsmand fra Aarhus, som ellers gerne vil betale flyskat, hvorfor De Konservative synes, det er en dårlig idé. Pape vil hellere have en fælles europæisk CO₂-skat, og det er da også en bedre idé. Men Pape og Ellemann har ingen legitimitet på dette område, de betaler kort sagt en høj pris for ikke at lykkes med at sætte en borgerlig klimadagsorden. Og udlændinge- og ældredagsordenen, den har Støjberg alligevel sat sig rutineret på og indkasserer alle stik her.
Jeg har som sagt advaret om denne dagsordens betydning i over et år. Og fair nok, at de ikke synes, jeg er deres primære rådgiver. Men så er det bare ærgerligt, at de, der burde være deres primære rådgivere – brancheorganisationer for erhvervslivet, slet ikke gennem de seneste 20 år er lykkedes med at sætte en erhvervsdagsorden ved vores folketingsvalg.

Reelt er vores tre hovedorganisationer kommet for sent i gang med at sætte agenda på denne dagsorden, og selv i en måned som september med 251 konkurser lykkes det ikke hverken brancheorganisationer eller blå blok at koble det på klimadagsordenen.

Denne valgkamp burde handle om de små virksomheder, der har holdt for gennem tre år. Under coronakrisen var der mange, der betalte lønninger uden kunder og supplerede op fra egen lomme på statens tilskud. Så kom leverancepropper, prisstigninger og så energikrisen. Slagterbutikken, der lukker efter 113 år i Herning, er trist, men kobles ikke til den politiske dagsorden midt i en valgkamp.

Blå blok hjælper ikke deres kernevælgere i de danske virksomheder. De kunne have valgt klimaet som løftestang, men de var ikke modige nok, og nu betaler de prisen.

I dag om Jens Hansen:

(…) ”I lyset af at vi med energikrisen står midt i et forspil på, hvad der venter os, når vi har begået et endnu større overtræk på jordens ressourcer. Og i lyset af at klima nu på linje med økonomien er på en andenplads af emner danskerne synes er vigtigst. Så er det alligevel trist at både rød og blå blok, konsekvent tale om klimakatatrofen, som en der slutter ved Esbjerg havn, Kruså grænsebommen eller Øresund.

Sagen er jo at Danmark er dukse, hvis vi ser på vores udledninger mellem Esbjerg og Nexø. Det skyldes dels ambitiøs energinfrastruktur men jo altså i lige så høj grad at vi intet klimabelastende producerer i store mængder ud over mad, og cement. Vi bor i et tillidsfuld videns- og velfærdssamfund, og lever i stor udstrækning af at klippe hinanden. Men når vi går på arbejde, og når vi holder fri, så køber og bruger vi i overflod af importerede varer. Vi er nr. 7 i verden i forbrug (læs overforbrug).

Der hvor jeg faktisk har ondt af landbruget, det er at de som industri skal holde for som om, de er de eneste, der ødelægger klimaet på danskernes vegne. Landmændenes største problem er, at de producerer i Danmark. Men hele adfærden i en stribe andre brancher og hos os selv sejler også. Du kan købe en 5 cm tyk haveflise i Jem og Fix til kr. 12,75 og om 2 måneder kan du købe en flæskesteg til 10 kr. kiloet. Det fortæller egentlig i sagens kerne, hvad der er galt i den danske brugsforening, og som ingen taler nok om. Både flise og gris har jo udledt langt mere CO2 og trukket langt mere på jorden ressourcer end prisen afspejler……”

Dansk erhvervsliv står over for den største omkalfatring siden digitaliseringen. Klimaudfordringen kommer til at betyde en ny hverdag for de danske virksomheder. De fleste af dem mærker lige nu bagsiden af den hverdag. Det er jeres ansvar at sikre, at det bliver en fordel for dem.

Det er uforståeligt for mig, at jeres vigtigste klimanavigation er reaktiv i forhold til rød bloks krav. Og ja, jeg ved godt, vi er enige her, men I er alt for passive.

Danmark står potentielt ekstremt stærkt i forhold til at kunne være morgendagens vindere på det grønne marked, men jeg vil skyde på, at over 90 procent af de danske virksomheder slet ikke er i nærheden af parate. Det kan ikke være rigtigt, at det er de få store aktører, der løber med markedsfordelene alene.

Konkret i disse måneder mærker virksomhederne og deres medarbejdere i hele Danmark et stigende krav om dokumentation pga. taxonomien og certificeringer fra de store virksomheder. Disse krav vokser kun de kommende år, og når EU bæredygtighedsdirektiv træder i kraft om få år, ser vi ind i en nye bæredygtig verdensorden, som – hvis I ikke sørger for, at det bliver en forretningsfordel – bare bliver ekstra papirarbejde for ledelsen og revisoren.

Samtidig ringes virksomhederne i disse uger op af myndigheder og bliver bedt om at lukke for strømmen. Om tre-fire år ringes de ikke op, da mister de måske bare markedsandele, hvis de overlever.

Det er jeres vælgere, der sidder herude, og det er min oplevelse, at I mest bruger tiden på at bekræfte deres frygt for rapportering i stedet for at sikre dem de bedste vækstvilkår.
Jeg rådgiver hver uge små og større danske virksomheder, og jeg er træt af at høre, at de slet ikke oplever, at myndighederne er nysgerrige på deres bæredygtige løsninger, når de køber ind?

I har lagt stemmer til en CO₂-skat, som kommer til at ramme alle danske virksomheder, men hvorfor ikke sætte lige så mange kræfter af på langt mere transformative grønne indkøb. Det offentlige skal være mere nysgerrig og stoppe med at tro, de besidder fantasien til at udbyde alt grønt. Bed dem om langt mere modigt at tage virksomhederne med ind og eksperimentere, de innoverer rent faktisk så meget disse år.
Hvis det høje skattetryk er en politisk mærkesag, kunne man da som minimum sikre, at pengene går tilbage til de virksomheder, der lige nu igen betaler prisen for en global krise, de ikke direkte har andel i.

214 byggefirmaer er gået konkurs inden for to måneder, hørte vi i Radioavisen forrige søndag. I Dansk Industri (DI) er de overraskede, fortalte deres lokale repræsentant. Nå jamen, det er da storartet. Har vi ikke brancheforeninger til netop at kunne forudse, hvordan alvorlige skift i råvarepriser og rammebetingelser påvirker deres medlemmers mulighed for overlevelse?

Lige nu er der Ukraine-krisen, og der er blandt andet blevet hamstret stål. For et år siden var der en coronaprop i havnesystemerne, og lige nu eksploderer energipriserne. Det virker som om, at DI og andre opfatter alle ulykker som enkeltbegivenheder, og at de løses ved nogle gode force majeure elementer i kontrakten.

Problemet er reelt nok, idet der indgås nogle aftaler på et tidspunkt, hvor priserne er anderledes, og nu hænger den enkelte virksomhed på konsekvensen af deres egen tilbudsgivning. Det er faktisk synd for ham eller hende, der løber risikoen. Som selvstændig gennem 12 år fik jeg ret ondt af ham fra byggefirmaet i Sønderjylland – det er på en måde ikke fair. Måske er problemet ikke kun kontrakters løbetid, måske er hele tænkningen skæv?

Hvad med, at brancheforeningerne lægger deres konjunkturanalyser og fremskrivninger fra sig øjeblik og kigger ud ad vinduet?

Den tørke vi oplevet lige nu i Europa har fødevare- og klimaforskerne forudsat i mere end 10 år, og allerede dengang sagde de til de få, der gad lytte, at det det betyder, at befolkningsgrupper i Europa ikke får råd til ordentlig mad. Store befolkningsgrupper vil alene pga. prisstigninger på mad kunne forudse boom i livsstilssygdomme. Det får betydning for stort set alle fødevarepriser. Og det stopper ikke med Ukraine-krisen.

Prøv også at se lidt længere ud i verden hele geopolitikken ændrer lige nu igen virksomhedernes rammebetingelser. Kig til Kina; de har netop sagt, at de efter besøget fra Pelosi ikke længere vil stå ved den klimaaftale, de har indgået med os alle sammen. Rusland lukkede for gassen, og nu lukker Tyskland for varmen i alle offentlige svømmehaller og sætter mere fut i kulværkerne, og den yderste konsekvens kan blive, at flere tyske virksomheder tvangslukkes.

I den nye verdensorden hører klimapolitik og geopolitik sammen med de helt nære rammebetingelser for en lille dansk virksomhed.

Get on the track

Klimakrisen løses ikke blot ved, at vi alle udfylder et ESG-overblik og et klimakompas, samt skruer ned for varmen. Jo, vi bliver kortvarigt klimadukse, men taberne bliver stadig de danske virksomheder, der for sent opdagede, at de skal agere samtidigt på geopolitik, klimaudfordringer og et fra nu af kun øget pres på råvareleverancer.

Vi bliver nødt til at sadle mere fundamentalt om i den måde, vi producerer og efterspørger varer på. Lige nu er mange fokuserede på det, der hedder scope 1 og 2, altså virksomhederne indenlandske energibelastning, det er jo en god start, og stor respekt til EU, som har sat sig forrest for at få ensrettet taksonomi, så efterspørgslen kan ske på lige vilkår.

Men udelukkende at se på det danske energiforbrug batter jo som at tisse i bukserne i snevejr, det luner kun kort. Brancheforeningerne burde bruge alle deres penge og kræfter på at gøre deres medlemmer ægte agile overfor klimaudfordringen. For, hvis de får løst den, så gøres deres medlemmer også langt mere robuste overfor geopolitiske udfordringer og propper i leverandørkæderne.

Og til alle jer der sidder i bestyrelsen for danske virksomheder, I skal også lægge konjunkturanalysen delvist i skuffen og lade være med at sætte hele jeres lid til C02-regnskabet.

I skal kræve af virksomheden, at de kigger ud ad vinduet og skaber sig et langt mere bredspektret billede af, hvilke trusler og muligheder virksomheden står overfor, og så skal I sikre, at jeres virksomhed har en strategi, så de kan navigere i denne nye verdensorden.

Danmark har med sit stærke bæredygtige renommé alle muligheder for at være forrest, men flertallet af danske virksomheder er ikke i nærheden af at være on track.

Modige virksomheder kaster sig i disse uger ind i kampen for de ukrainske borgere med de våben, de har: Varer, logistik og hænder samt økonomisk afstraffelse af Rusland. Med meldingen fra den russiske ambassadør om statsovertagelse af lukkede afdelinger i Rusland er det ganske vist: Det at drive virksomhed i 2022 er blevet politisk; du er en del af det, både hvis du handler, og hvis du ikke handler. Den positive version er, at det åbner op for en ny ledelsesform – corporate activism – hvor topchefen er båret af værdier, mod, sårbarhed og vilje til at handle på et ufuldstændigt vidensgrundlag. Vi tror på, at det mod både redder menneskeheden og virksomheden.